Is he a real player?

Finally!

Jeg gik hen for, at åbne vinduet op samtidig med, at jeg lige var vågnet og ikke vidste hvad jeg helt tænkte endnu?
"Brady? Hvad laver du her?"
"Jeg så du sad og snakkede med dine forældre. Jeg ville høre hvordan det gik?" Sagde han nysgerrigt, og håbede inderligt at han blev inviteret ind.
Jeg åbnede vinduet helt op, som tegn på at han bare kunne komme ind.
"Det gik fint tror jeg" sagde jeg uden, at være sikker på det.
"Hvad sagde de til det?" Sagde han og havde medlidenhed med mig. Næsten for meget.
"De forklarede mig det hele....Men det var ikke den største hemmelighed de havde holdt for mig..." sagde jeg og kiggede væk samtidig med, at jeg blinkede et par gange for, at holde mine tårer inde.
Brady's hånd strejfede mit lår, for at vise sympati. Jeg kiggede ned på den, og havde ikke noget i mod det, men det var mest af alt også fordi, jeg ikke vidste hvordan jeg skulle reagere. Han havde jo ikke været mig utro, men jeg havde gået gennem den fase hvor jeg troede det og følte smerten. Det hele var bare noget rod...
"Jeg har en bror" sagde jeg og kiggede Brady i øjnene.
Hans øjne blev storebror runde, mens han så helt chokeret ud.
"Har du en bror udover Cole?!" Sagde han mega forvirret.
"Ja....Nathan heddet han" sagde jeg.
"Woow....Den havde jeg ikke lige set komme" sagde han.
"Tro mig...Det havde jeg heller ikke!!" Sagde jeg.
"Hvor er han så nu?"
"Min mor ved det ikke...Han blev adopteret væk to gange så vidt hun ved, og den sidste gang fik hun ikke lov til, at have kontakt med ham mere..." sagde jeg.
"Så i aner ikke hvor han befinder sig?"
Sagde han.
Jeg rystede kort på hovedet.
Jeg sad og forklarede Brady det HELE i et stykke tid, og efter det fik vi snakket ud om det der var sket med ham...Det havde jo ødelagt vores forhold...

"Madelyn?" Sagde Brady.
"Ja" sagde jeg virkelig nedtrykt.
"Ved du godt, at jeg elsker dig" sagde han dybt.
Jeg smilede kort mens jeg havde øjenkontakt med ham.
"Ja" sagde jeg grinende.
"Ikke bare lidt elsker dig! Jeg tror virkelig ikke det er muligt, at elske en person så højt" sagde han og var virkelig fokuseret.
Jeg grinede, selvom det egentlig ikke engang var sjovt.
Vi sad og havde intens øjenkontakt, inden jeg gjorde det første skridt. Jeg lænede mig hurtigt ind til ham, og tog fat om hans kinder inden jeg placerede mine læber fast på hans fugtede læber, mens jeg lagde mine lår om ham, så jeg endte med at sidde på ham. Hans hænder gled langsomt om på mit ryg, inden kysset var færdigt.
Vi kiggede på hinanden med store smørede smil.
"Jeg elsker også dig Brady!" Sagde jeg.
Han gav mig et lille kys mere, inden vi rejste os op fra stolen, og gav hinanden et ordentlig bamsekram. Jeg puttede mit lille ansigt ind i hans store muskuløse arme, som også var blevet større siden sidst. Inden jeg igen lukkede ham ud af mit vindue, gav jeg ham et hurtigt kys.
"Vi ses Brady" sagde jeg helt piget, hvilket irriterede mig lidt bagefter.
"Vi ses Madelyn" sagde han med et smil på læben, efterfulgt af et kort grin.
Jeg lod vinduet stå åben, og gik hen mod min dør for, at smutte nedenunder.
"Er du sulten?" Spurgte min mor, stadig en smule nedtrykt.
"Nej ellers tak mor" sagde jeg smilende.
Jeg kunne simpelthen ikke være sure på mine forældre, og når jeg siger forældre er det Robbert som gennem hele min barndom har været som en far for mig, og min mor. Men ihvertfald kunne jeg ikke være sure på dem, de havde kun gjort det for, at beskytte mig. Det eneste jeg var, var måske at jeg var en smule skuffet over, at de ikke havde fortalt mig om min bror.
Jeg gik ind til klaveret og satte mig på stolen. Jeg tog klappen op, og lagde mine fingre blødt henover tangenterne, inden jeg trykkede dem ned. Jeg lukkede mine øjne, og begyndte at spille "Say Something I'm Giving Up On You"
Af Christina Aguilera.
"Anywhere I would've followed you" sang jeg stille med. På en eller anden måde betød den her sang bare noget for mig, min far plejede ALTID at spille den dengang jeg var mindre, og det var også en af de første jeg lærte at spille, med hjælp fra min far.
"Hej Madelyn" sagde min far, og afbrød mig.
Jeg kiggede på ham, med et smil på læben.
"Hej" sagde jeg og trak i e'et.
"Hvad så?...Hvordan har du det?" Spurgte han.
Jeg smilede kort, inden jeg svarede ham.
"Jeg har det fint....far" sagde jeg. Han var og blev den eneste rigtige far for mig.
Han smilede, inden han blev afbrudt af mor.
"Robert kom lige" råbte hun på ham.
Han vendte sig om, og gik ud mod mor i køkkenet, hvor hun stod og var igang med at lave noget kage af en slags?
Da jeg var færdig med, at spille lidt forskelligt gik jeg ud for, at snuppe nogle sko på, samt en jakke.
Jeg fandt min mobil frem, og fandt Brady som kontakt og skrev til ham.
"Kommer du ud?" Skrev jeg.
"On my way" svarede han hurtig tilbage.
Et smil bredte sig på min læbe, så snart jeg så at han skrev...
Jeg tror helt seriøs, at jeg er smask forelsket. Mere end jeg var før!

Heej❤️
Håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme.
Det her er nr. 50, og jeg ville bare lige endnu en gang sige, stoooort tak til alle læserne, det betyder virkelig utrolig meget for mig, at i overhovedet gider, at læse med😌
Hvis der er noget i synes jeg kan gøre bedre, må i meget gerne skrive det!
Knuuuzzz❤️