Is he a real player?

Don't go

Hele natten kunne jeg ikke sove. Jeg tænkte hele tiden på Brady og os. Hvad nu hvis det ikke gik, hvis vi nu endte med at slå op. Jeg havde allerede sorger på forskud. Det var som om mit hjerte var knust i alle mulige former, af små stykker den overhovedet kunne. Det ville blive så mega hårdt for os. Jeg stod op flere gange for at kigge over mod Brady's vindue, hvor jeg vidste at han lå derinde, og om få uger ville han ikke lægge derinde mere, men være flere hundrede kilometer væk. Jeg var tude færdig.
Næste morgen var det heldigvis lørdag, så jeg stod ikke op før klokken 13.00, fordi jeg blev sulten.
"Godmorgen Madelyn" sagde mor alt for morgenfrisk. Selvom det endelig ikke var morgen, men fuck det.
"Godmorgen mor" sagde jeg kort og gik ud i køkkenet for, at finde noget lækkert.
Det endte med en bolle og noget pålægschokolade, ikke det sundeste men det gad jeg ikke, at tænke på. Jeg gik op på mit værelse inden min mor stoppede mig.
"Brady har haft ringet" sagde hun og fik min fulde opmærksomhed.
"Han ville spørge om du var hjemme" sagde hun.
"Hvad sagde du så?"
"Jeg sagde at du var hjemme" sagde hun og grinede kort.
"Hvad skete der så?"
"Ja så sagde han okay og lagde på"
"Okay" sagde jeg og gik videre op til mit værelse, og tænkte på at det var lidt underligt at han ringede for, at spørge om det.
Jeg åbnede døren ind til mit værelse og tog en bid af min bolle imens.
"Hej Mady" sagde en velkendt stemme. Brady sad på min seng, med et uskyldigt blik.
"Hvad laver du her?" Sagde jeg med munden proppet med mad, hvilket var lidt uhøfligt.
"Sikke en velkomst" sagde han sarkastisk.
"Jeg kunne ikke undvære dig mere" sagde han og smilede flirtende.
"Århh hvor er du dum" sagde jeg og fik tygget resten af min mad, imens jeg var ironisk.
Jeg satte min tallerken på min skænk, og gik hen mod Brady som var rejst sig op. Han tog fat om min hofte, og kyssede mig blidt på læben. Jeg trak mig hurtigt væk fra ham.
"Brady....hvorfor kan du ikke blive" sagde jeg og blev hurtigt ked af det.
"Mady...det er bare for stor en mulighed hvis jeg lader vær.." sagde han og tog fat i mine hænder.
"Jeg ville gerne blive hvis jeg kunne, men det kan jeg bare ikke....jeg bliver nødt til det" sagde han.
"Jaer" sagde jeg og kiggede væk. Jeg kunne mærke mine tårer komme, og jeg følte mig en smule svag.
"Mady...det skal nok gå. Det lover jeg" sagde han.
Jeg nikkede kort på hovedet og kiggede på ham. Jeg lænede mig ind til ham og kyssede ham inderligt, imens jeg lagde mig ned over ham på sengen. Jeg blev nærmest helt ivrig efter ham, og jeg kunne ikke styre mig selv i det øjeblik. Brady trak sig hurtigt og skubbede mig hen ad sengen.
"Hvad fanden Madelyn?!" Sagde han lidt hårdt.
Han kunne straks se at han ikke skulle have sagt det, og slet ikke på den måde.
"Mady undskyld" sagde han og håbede at jeg ville tilgive ham.
Jeg var bange for at hvis jeg åbnede munden, at jeg bare ville begynde at græde, så jeg nikkede bare kort og rejste mig op ad sengen.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre når du ikke er her...." indrømmede jeg.
Han gik hen til mig og stod bag mig.
Han hviskede mig ind i øret,
"Mady. Jeg ved at du nok skal klare dig! Du er en af de stærkeste personer jeg kender"
"Ja så stærk er jeg heller ikke" sagde jeg lidt næsvist, og ignorerede at han komplimenterede mig.
"Jo du er! Tro på dig selv" sagde han rigtig psykolog agtigt.
Jeg gik hen til min seng og smed mig i den. Helt ligeglad med at jeg havde gæster.
Jeg brød sammen. Jeg kunne ikke holde den mere. Der gik ikke lang tid før at Brady sad ved siden af mig, og trøstede mig. Jeg var såååå ked af det. Tror aldrig jeg havde følt sådan før.
Brady sad og kyssede mig i hårbunden, og havde en arm om mig.
"Hvis du er mig utro så...." nåede jeg kun lige at sige.
"Jeg kunne aldrig finde på at være utro. Aldrig" sagde han bestemt, og lukkede hurtigt det emne igen. Jeg havde mest af alt bare lyst til, at være sammen med Brady hele tiden....men det blev svært, for om ikke så lang tid var han ikke bare i huset overfor, men syyygt langt væk.
"Brady" sagde jeg.
"Ja?" Sagde han og kiggede mig i øjnene.
Jeg så hans brune smukke øjne, og var helt sikker på, at en af grundene til at jeg blev forelsket var dem. Helt sikkert.
"Du ved godt at jeg elsker dig!" Sagde jeg lidt skrøbelig.
"Åhhh Mady. Jeg elsker også dig!" Sagde han og grinede lidt, hvorefter han tog fat i min kæbe for, at kysse mig.
Jeg kan ikke rigtig huske mere end, at jeg vågnede på Brady's mave. Det skal dog lige siges, at vi begge var fuldt beklædte. Vi lå og sov op ad hinanden, og jeg kiggede op på Brady for, at se om han var vågen.
"Du er smuk når du sover" sagde han og lød creepy.
"Jo tak stalker Brady" sagde jeg ironisk.
"Så lidt smukke Madelyn" gav han igen.
Jeg kiggede mig selv i spejlet, og så at min mascara var langt fra hvor det skulle være, som skulle være på øjenvipperne. Det var ligeunder. Girl struggle.
"Ahh shit" sagde jeg og rejste mig op for, at gå hen til spejlet. Jeg fugtede mine fingre og tørrede det af, så det var væk.
"Det klædte dig ellers" sagde Brady og grinede.
"Haha hvor er du skide sjov" sagde jeg og gik hen, og slog ham blidt på maven. Han tog fat i mig og vendte mig op på siden. Han rakte sig ind til mig, og gav mig jordens største kys, og det var jeg ikke klar på.

Heej😊
Håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme❤️
Tusind, tusind tak fordi i gider at læse min bog, det betyder utrolig meget! Så tak.
I må meget gerne skrive hvis der er noget jeg kan gøre bedre!
Knuuzzz❤️