Is he a real player?

Football kamp

Efter jeg var kommet indenfor gik jeg bare op på mit værelse. Jeg var alene hjemme så jeg havde lidt tid for mig selv, og til at tænke over hvad jeg skulle sige til mine forældre. Jeg havde jo en stor rød hævet kind.. som gjorde mega ondt!
Endelig efter et par timer kunne jeg høre hoveddøren gik op. Det første der nåede at flyve igennem mine tanker var, nu begynder helvede. Jeg gik langsomt ned ad trappen til dem og gik ud mod køkkenet. Mor rettede sit blik på mig. Eller rettere sagt min kind.
"Madelyn. Hvad er der sket" spurgte hun og lavede enorme øjne.
"Jeg faldt hjemme ved Abygail" sagde jeg roligt.
"Jamen hvordan da"
"Jeg gled på gulvet og slog hovedet ind i et trappetrin"
Hun gik stærkt hen imod mig rørte stille min kind.
"Ej Madelyn det skal du altså ha' tjekket"
Far stod bare og kiggede enten bekymret eller skuffet, jeg kunne ikke helt finde ud af det.
"Det behøver jeg altså ikke"
"Jo" sagde hun bestemt.
"Vi tager lige på skadestuen" sagde min mor til min far og kyssede ham på kinden.
Ja så vi endte på skadestuen og jeg endte med at få et kæmpe plaster på. Det var ikke fordi der var sket noget, det var bare hævet og gjorde ondt. Ligesom jeg sagde til min mor.

------------
Om mandagen havde Abygail spurgt om jeg ville med til drengenes football kamp. Jeg havde selvfølgelig sagt ja, så vi tog hjem til mig efter skole så vi kunne følges ad. Vi gik op på mit værelse og placerede os i sengen. Kampen ville begynde 19.00 og den var nu 15.40. Så om 3 timer skulle vi ihvertfald gå. Den første halvanden time lå vi bare og så tv på mit fjernsyn.
"Skal vi ikke ligge noget makeup" sagde Abygail ud af den blå luft.
"Jo det kan vi da godt"
Hun fandt sin lille taske med noget af hendes makeup og supplerede med det. Abygail var en af de bedste til at lægge makeup, så hun fik æren for at lægge noget på mig. Jeg havde taget mit plaster af igår og jeg var ikke så hævet mere, jeg var mere rød. Da klokken nærmede sig 18.40 gik vi nedenunder tog en sandwich, og tog vores sko og jakker på.
Stadionen var helt proppet med mennesker, og det var ikke ligefrem det nemmeste at komme forbi. Vi fandt Zoella og Marli og fik en plads nede foran på 2. Række lige i midten.
"VELKOMMEN TIL......CONTONS TIGERS!!" Blev der råbt i højtaleren. Folk råbte og skreg, nogle havde endda taget deres egne bannere med og stod og svingede dem oppe i luften. Football spillerne kom løbende ind på deres bane i en stor folk, med deres hjelme i deres ene hånd. Da de var kommet ind på banen satte alle de tilskuer der stod op sig ned, og det var ret mange der havde rejst sig op. Inklusiv os.
Mine øjne kørte hurtig igennem spillerne indtil jeg så Brady. Whaaat tænkte jeg. Er Brady på football holdet?!
"LAD OS ØNSKE HOLDKAPTAJN BRADY WILSON OG HANS HOLDKAMMERATER HELD OG LYKKE"
Og han var også holdkaptajn?! Jeg var helt chokeret. Endnu en grund til at alle piger næsten fald pladask for ham. Alle spillerne kiggede op til publikummet og klappede i deres hænder, imens de havde dem i vejret. Brady kørte hans blik gennem publikummet indtil han stoppede og kiggede på mig. Han smilede skævt til mig, og blinkede med det ene øje. Selvfølgelig gjorde han det, han havde ikke givet op endnu. Jeg smilede kort tilbage og fjernede mit blik fra ham. Kampen begyndte og vi fik det første point. Pigerne havde fortalt mig at de havde vundet alle kampe de sidste 2 år, så det var ikke nogen surprise hvis de vandt den her, det ville mere være en surprise hvis de gik hen og tabte.
Der var ti sekunder tilbage af kampen, og de førede med nok til at vinde. Da kampen var færdig var folk helt oppe at køre, vi piger var dog hurtig til at gå lige med det samme da vi ikke gad at stå en evighed for at komme ud. Ude ved parkeringspladsen forsvandt Zoella og Marli hurtig fordi de ikke gad kø. Abygail ville gerne lige nå at sige farvel til James så det ventede vi på. James kom endelig ud og løb over til Abygail så jeg blev det akavede tredjehjul der bare stod og kiggede. Drengene kom kort tid efter og deriblandt Brady som så at jeg stod alene.
"Hvad så" kom han og og sagde.
"Ikke så meget. Jeg venter på Abygail" og rettede mit blik mod dem.
"Det var da godt i vandt" tilføjede jeg.
"Ja. Det var fint" svarede han mig og lød nærmere træt af det.
Jeg rynkede med brynene.
"Hey Madelyn" sagde han.
"Ja?" Svarede jeg ham spørgende.
"Skal jeg køre dig hjem."
Abygail og James stoppede med at stikke deres tunger i halsen på hinanden og deltog i vores samtale.
"Det gør Abygail" sagde jeg og smilede kort
"Hvad gør jeg?" Brød Abygail forvirrrt ind.
"Kører mig hjem"
"Nårhh ja" sagde hun og vidste det godt.
"Jeg kan godt køre hende hjem hvis det er, jeg bor jo trods alt lige overfor" sagde han til Abygail uden at spørge mig.
Hun kiggede på mig og så at jeg diskret lavede absolut NEJ ansigtet.
"Det må du da gerne Brady" sagde hun og smilede stort.
Forhelved Abygail, du skulle være min veninde og hjælpe mig i den her situation tænkte jeg.
"Vi skal lige skifte" sagde Brady og tog fat i James skulder og gik.
Jeg sukkede dybt til Abygail efter de var gået.
"Abygail?!?" Sagde jeg irriteret.
"Hvad" sagde hun og vidste udemærket godt hvad jeg mente med det.
"Det var dig der skulle køre mig hjem" insisterede jeg på.
"Nu spurgte Brady lige om han ikke skulle køre dig hjem" sagde hun og grinede.
"Det ikke sjovt. Jeg gider ham ikke" sagde jeg og fik det til at lyde lidt for ironisk.
"Han er da sød" sagde Abygail.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det. Det var jo rigtig nok, men jeg gad ikke have ham til at tro at jeg kunne lide ham.
"Nååårgh. Så havde man ikke lige noget og sige var" sagde hun og tværede rigtig ud i det.
Jeg kiggede væk og lod vær med at svare hende. Jeg ville sikkert bare gøre det værre. Da drengene langt om længe kom, gik Abygail hen og krammede mig, hvorefter hun gik ind i hendes bil, mens jeg fulgte efter Brady hen til hans bil. Det var en Lamborghini hvor dørene åbnede op til siden. Han var en rigtig gentleman og åbnede døren for mig og lukkede den for mig igen.
"Madelyn" sagde han inde i bilen.
"Ja"
"Er du okay" sagde han og holdte en pause.
"Efter det der skete til festen" sagde han.
Jeg tog en dyb indånding og kunne mærke den smerte jeg havde haft, efter det der skete.
"Ja" sagde jeg og kiggede ham i øjnene og smilede.
Jeg havde ikke lyst til at tale om det så jeg skiftede hurtig emne.
"Jeg har faktisk tænkt på noget" sagde jeg
"Hvad er det du har tænkt på"
"At begynde til Cheerleading" sagde jeg.
"Cheerleading" sagde han og kiggede overrasket på mig.
"Ja. Jeg har gået til dans i mange år, og jeg tænkte på at prøve noget nyt"
"Spændende" sagde han imens han skiftede gear.
"Er du god til det så"
"Altså jeg kan ikke lide at prale, men ja det tror jeg" sagde jeg.
"Hvis du nu SKULLE prale, er du så god"
"Ja. Mega god" sagde jeg og fik os begge to til at grine.
Turen hjem gik hurtig og lige pludselig holdte han udenfor mit hus.
"Tak for turen" sagde jeg og åbnede døren og steg ud.
"Det var så lidt" sagde han og smilede.
Jeg gik op på værelset og undgik at lave for høje lyde for ikke at vække min lillebror.
Jeg tog mit gardin for og skiftede hurtigt til mit nattøj, og smed mig i min seng. Inden jeg lukkede mine øjne lå jeg og stirrede op i loftet. Jeg tænkte på Brady og blev hel varm i kroppen. Vent hvad?!?!? Jeg blev varm i kroppen af at tænke på BRADY? Åhh nej...var jeg ved at falde for Brady....

Heej😊
Er hun ved at falde for Brady?😱
Jeg håber i kunne lide kapitlet!
Skriv gerne hvis der er noget jeg kan gøre bedre❤️
Knuuuz❤️