Is he a real player?

Undskyld..

De næste par dage var jeg "syg", fordi det sidste jeg havde lyst til, var at se Brady's ansigt! Jeg var så vred på ham og sammetid mega knust..
Rettere sagt. Jeg havde det rent ad helvede til, og jeg følte mig så dum fordi jeg havde det så'n, vi var jo ikke engang sammen eller noget, vi var bare venner.
Men ihvertfald torsdag gik det ikke længere, mor tvang mig nærmest til at komme i skole og jeg kunne seriøst tude over det som et lille nyfødt barn. Jeg gik til skolen i skildpadde tempo, og det synes jeg endda var for hurtig. Det var de sidste to dage vi havde til at lave opgaven og heldigvis for det! Jeg havde fået nok af Brady som i sikkert allerede ved.
Idag var det mig der kom for sent og ikke Brady. Han sad allerede inde i klasseværelset og var vidst godt igang med opgaven. Jeg gik bare der ind iskold og satte mig på en stol.
"Hey" sagde han overrasket over at jeg var kommet. Jeg kiggede over på ham og sendte ham et hvor-vover-du-at-kigge-på-mig blik. Han virkede såret af en eller anden grund, men jeg var ret så ligeglad.
"Okay" sagde han og lignede en der blev fornærmet.
Jeg satte hurtigt noget musik i ørerne for at undgå ham, jeg håbede jeg det ville virke hele dagen og at jeg ville blive fri for at tale med ham. Han kiggede over på mig og sukkede dybt, det kunne jeg ihvertfald se.
Da det endelig ringede til pause var jeg den der var skredet. Jeg mødte Abygail på gangen som spurgte om jeg havde fået det bedre. Hun vidste ikke jeg havde pjækket for at undgå Brady, og det skulle hun heller ikke vide.
"Ja jeg er okay" sagde jeg og kiggede ned i jorden.
"Hvad var det der?" Sagde hun og virkede mistænksom.
"Ikke noget" sagde jeg og prøvede at skjule, at jeg lige løj for hende.
"Hvorfor kiggede du så ned i gulvet da du sagde det" sagde hun.
"Gjorde jeg? Det lagde jeg ikke mærke til" sagde jeg og prøvede at smile, men det blev et totalt falsk smil.
"Har du overhovedet været syg?!" hviskede hun.
Jeg svarede hende ikke fordi jeg ikke kunne lyve overfor hende igen.
"Madelyn for helvede. Du kan ikke bare undgå situationen. Du bliver nødt til at konfrontere ham så i kan få snakket om det"
"Jeg gider ikke snakke med ham!" Sagde jeg bestemt.
"Nej men det bliver du nødt til!" sagde hun og fik det til at lyde som min mor.
"Det han gjorde var jo mega ondt!"
"Ja det ved jeg, men du har ikke nogen grund til at være så sur. I er jo venner i guess og ikke kærester.." sagde hun roligt.
"Ja men stadigvæk!" Kom jeg til at råbe lidt for højt.
Hun kiggede lidt på mig og tænkte på et eller andet inden hun åbnede sin mund.
"Kan du lide ham"
Mine øjne blev store på få sekunder.
"Nej?!" Sagde jeg og blev lidt varm.
"Hvorfor opføre du dig så, så jaloux?"
Jeg kiggede lidt frem og tilbage uden at få øjenkontakt med Abygail.
"Det ved jeg ikke" sagde jeg og løftede mine skuldre op.
"Så se lige og få snakket om det ik?" Sagde hun med et smil på læben.
"Jaer" svarede jeg hende og vidste godt at det var det rette at gøre. Jeg smilede til hende efterfulgt af et kram. Frikvarteret var ekstrem kort og det eneste jeg virkelig ikke havde lyst til, var at snakke med Brady. Men jeg blev nødt til det.
Brady var ikke kommet endnu så jeg satte mig bare hen til min computer, og begyndte at lave lidt på opgaven. Døren gik pludselig op og ind kom Brady. Han virkede lidt sur og satte sig bare ned.
"Brady?"
"Når kan du tale" sagde han flabet.
"Ja det er sådan at mit stemmebånd stadig virker, så ja jeg kan stadig tale" sagde jeg efterfulgt af en lille pause.
"Men altså...jeg ville bare gerne sige undskyld" sagde jeg og kiggede mod ham i håb om, at han også ville rette sit blik på mig, og da han endelig kiggede på mig var det et følelseskoldt blik jeg fik.
"Okay" sagde han koldt.
"Okay?!?" Sagde jeg og var lige ved at miste kontrollen.
"Er det alt du har at sige" sagde jeg skuffet over hans svar.
"JA MADELYN DET ER ALT JEG HAR AT SIGE" svarede han vredt.
Jeg var tæt på at fælde en tåre men bed mig alt for hårdt i læben så jeg begyndte at bløde. Jeg gik ud for at finde noget papir på toiletterne. Jeg stod og kiggede på mig selv i spejlet. Jeg så ynkelig ud! Den tåre jeg pressede inde gled ned af min kind efterfulgt af massevis af andre. Nej nej nej jeg skulle ikke begynde at græde, men for sent jeg var allerede begyndt. Jeg begyndte at hulke som jeg gjorde, da jeg skulle sige farvel til mine veninder hjemme i Danmark. Efter lidt tid var jeg "okay" igen efter omstændighederne. Jeg kiggede mod døren ude på gangen og gik hen og trak ned i håndtaget, jeg havde ikke helt styr på døren så den smækkede bare i. Ups.
Jeg kom hen til min stol igen og kiggede på Brady. Jeg var stadig lidt sur, men jeg ville også bare have det snakket, diskuteret, eller råbt ud. En af delene.
"Brady jeg gider ikke det her mere" sagde jeg opgivende.
"Det var fandme da ikke mig der startede det" sagde han og smækkede sin computer i.
"Nej jeg har squ da også sagt undskyld!" Sagde jeg og hævede min stemme en smule.
"Hvorfor blev du overhovedet sur?" Sagde han lidt højlydt.
"Du har ikke sagt undskyld!" sagde jeg og ignorerede det han sagde.
"Hvad ville du have mig til at sige undskyld for?!?!??" Sagde han og rejste sig op.
"For at du TOTAL IGNOREREDE mig!!!" Sagde jeg og gik om til midten på et af bordets fire sider.
"DET MÅ DU UNDSKYLD MADELYN!!!" Sagde han og gik om og stod foran an mig, imens han råbte.
"TILFREDS!!" Tilføjede han.
"JA! MANGE TAK BRADY!!" Sagde jeg og følte slet ikke at jeg mente det.
Vi stod face til face og gloede bogstavelig talt på hinanden med de sygeste dræberblikke.
"Hvorfor blev du overhovedet sur?!" Sagde han med en stadig hævet stemme. Jeg kiggede væk fra ham og tænkte på hvad jeg skulle sige, indtil jeg igen kiggede. Han begyndte at smile og det var sikkert fordi han fik en eller anden sygeret idé.
"Nu ved jeg det" sagde han stille lusket, med et smil på læben.
"Madelyn Braice...er ved at falde for mig"
"Gu' fanden er jeg da ej!!"
"Hvorfor blev du ellers sur?!" Sagde han og ventede på et svar der aldrig kom.
"Fordi du var jaloux!"
"Og hvorfor bliver man jaloux?"
"Det gør man når man kan lide en"
Jeg kunne mærke Brady's øjne som stirrede på mig, og jeg som havde absolut ingen ide om hvad jeg skulle sige.

Heej😊
Jeg håber i kunne lide kapitlet! Og at i gider at stemme på den.
Gad vide hvad der sker i næste kapitel?😅😱
Skriv endelig hvis der er noget jeg kan gøre bedre😘
Knuuuuzzz❤️