Is he a real player?

It's over!..

Efter kampens sidste fløjt tog jeg hjem med det samme. Jeg orkede ikke drama, selvom jeg gerne ville snakke med Brady. Jeg ville virkelig godt vide hvad jeg havde gjort, hvis jeg altså havde gjort noget?
Der hjemme levede mor stadig stadig højt på at jeg havde fået mit brev fra Juilliard, jeg dog var lidt nede da Brady jo af en eller anden grund var sur på mig. Og det gik mig alt for meget på.
Jeg kunne slet ikke sove den nat fordi jeg lå og spekulerede på alt muligt. Juilliard, Brady, hvordan dagen imorgen ville gå, mine veninder derhjemme, osv... jeg tror jeg sov 3 timer max, så jeg var helt død om morgen. Jeg lå bare i min seng og kunne ikke rejse mig op, jeg kunne bare ikke. Det var min mor der nærmest slæbte mig ud af sengen, ikke af min egen fri vilje!
Jeg kom ind på skolen og gik direkte hen til Abygail der var ved at finde hendes ting i sit skab.
"Hej.."
Abygail kiggede på mig og løftede hendes arme for at give mig et kram. Jeg havde fortalt hende om det med Brady igår aftes, så hun vidste godt hvad der var galt.
Da timen begyndte gav Miss. Arice os bare besked på at lave videre på opgaven, så jeg gik bare ind i det lokale vi havde siddet i de sidste par gange. Jeg kiggede ikke engang om Brady var der, jeg gik bare. Han kom først efter en ca en time, med hende dullen han havde fundet. Han stod og klemte hans hænder på hendes bryster mens hans tunge allerede var langt nede i hendes hals, og selvfølgelig skulle de gøre det lige op ad den dør der gik ind til hvor jeg sad, så jeg kunne sidde og se det på 1. Række. Hvor heldig har man da lov at være?!
Brady kom ind langt om længe ind og jeg skænkede ham ikke så meget som et blik. Han fortjente det ikke. Der var akavet stilhed i laaaang tiiiiid, indtil Brady brød tavsheden.
"Jeg går lige" sagde han følelseskold.
"Ehm nej? Vi har en opgave og lave, og du skal sikkert bare ud til hende du ordnede igår" sagde jeg irriteret.
"Ja. Men det var jo også dig der havde et problem med mig ikke, jeg var jo pisse irriterende og prøvede kun at få dig i sengen. Så du kunne ligeså godt bare bruge mig for at få venner ikke" sagde han og hævede stemmen.
"HVAD?!" Skreg jeg nærmest.
"Jeg har fandme aldrig sagt sådan noget om dig!" Råbte jeg.
"Nåårh men hvad fanden er det så Mitchy har sagt?!" Sagde han
Jeg blev forvirret og det så han godt.
"Mitchy?" Sagde jeg stille og roligt.
"Ja! Din cheerleader leder og hendes undersåtter" råbte han stadig.
"Hvad er det de har sagt" sagde jeg og blev roligere og roligere.
Han fandt sin telefon frem og fandt et billede af Abygail's og mine beskeder. Han rakte den frem til mig så jeg kunne se det.
Abygail: Hej Madelyn
Madelyn: Hey
Madelyn: Fuck Brady man. Jeg er jo i gruppe med ham og han laver ikke en fucking skid, og det pisse irriterende!!
Abygail: Woow Girl? Seriøst?
Madelyn: Ja! Og den eneste grund til at han overhovedet snakker med mig, er bare fordi han gerne ville have mig med i sengen.
Så snakker jeg også kun bare med ham for at få flere venner.
Abygail: godt Madelyn!! Jeg støtter dig.
Jeg var chokeret mens jeg læste det og efter. Det her var overhovedet ikke Abygail's og mine beskeder, og det gav ingen mening hvorfor jeg skulle skrive sådan noget om Brady, og heller ikke Abygail for den sags skyld. Mitchy den skide liderlige diva havde sikkert lavet dette for at få Brady!!
"Brady. Det her er ikke vores beskeder" sagde jeg såret over at han troede på det.
"Ja selvfølgelig siger du det!" Sagde han og havde dæmpet hans stemme.
Jeg fandt min mobil frem og fandt Abygail's og mine RIGTIGE beskeder for at vise ham dem.
"Se her Brady" sagde jeg og viste ham beskederne, som var proppet med emoji's efter hver sætning og vores underlige samtaler.
"Jeg tror ikke på dig Madelyn" sagde han og lukkede samtalen. Jeg rev stolen ud så jeg kunne komme forbi og gik med faste skridt ind mod Mitchy.
"HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!" Råbte jeg op i Mitchy's makeup fyldte ansigt.
"Hvad har du gang i Madelyn" sagde hun og lod som ingenting, selvom hun vidste hvad jeg råbte ad hende for.
Heldigvis sad de et sted for sig selv så der ikke var andre lærer, og sådan jeg kunne gå fuldstændig amok på hende.
"Du ved udmærket godt hvad jeg mener!!" Sagde jeg og havde en kontrollerende stemme.
"Nårh ja dig og Abygail' s beskeder" sagde hun hoveret med et lusket smil.
"Hvad fanden har jeg gjort dig!" Råbte jeg.
"Du har overtaget skolen!! Og det var mig der var her før dig!" Råbte hun ynkeligt.
"Og derfor har du ret til lave falske beskeder?!?"
"Hvad fejler du dog?!" Sagde jeg og kiggede væk fra hende et øjeblik.
"Fint! Ja jeg lavede de beskeder! Og viste dem til Brady, fordi jeg ved du kan lide ham" sagde hun og rullede samtidig med øjnene.
Jeg rynkede mine bryn,
"Hvad? Jeg kan squ da ikke lide Brady!?" Sagde jeg.
"Du er for meget Mitchy!!" Sagde jeg og forlod rummet. Brady stod lige ude ved døren og havde et fortrydende ansigtsudtryk.
"Madelyn...undsk..." sagde han inden jeg afbrød ham.
"Stop Brady! Du er ikke bedre selv, det var dig der troede på at jeg ville dis dig til Abygail?!
Jeg er mere skuffet over dig.." Sagde jeg og gik min vej. Resten af skoledagen var jeg taget hjem fordi jeg ikke kunne kigge på hverken Mitchy eller Brady's klamme ansigter.

Heej😊
Håber i kunne lide kapitlet? Og at i ville gi' den en stemme❤️
Hvis der er noget i synes jeg kan gøre bedre må i meget gerne skrive det.
God sommerferie til jer alle!
Knuuuzz❤️