Is he a real player?

Ud og rejse!!!

Jeg var helt mundlam efter det han lige havde sagt. Brady Wilson sagde han var faldet for mig. Jeg sad bare og kiggede med utallige følelser ind i hans øjne.
Jeg lænede mig ind til ham og gav ham et kram. Jeg kiggede på ham og jeg kunne se han ventede på at jeg skulle sige noget.
"Brady jeg...." sagde jeg inden han afbrød mig.
"Jeg tror vi skal hjem" sagde han og virkede såret. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. Jeg vidste ikke om jeg kunne lide ham, eller om det bare var noget jeg bildte mig ind.
Brady var hurtig til at tage sit tøj på og gå, jeg derimod kæmpede for at få det på. Det endte med at jeg kun fik min trøje og sko på, med mine bukser i hånden. Han havde lagt håndklæder ind på sæderne så de ikke ville blive våde på grund af os. Jeg havde det ikke særlig godt med det Brady lige havde sagt....han virkede sur på mig. Han kørte ret hurtig hjem og sagde ingenting, han virkede til at være ret skuffet og sur på sig selv. Da vi kom hjem satte han mig bare af uden at sige én ting. Jeg var ligepludselig mega forvirret over det hele. Klokken var kun 20.00 så jeg var forholdsvis tidlig hjemme. Mine forældre sad inde i stuen og min lillebror lå og sov oppe på sit værelse. Jeg gik bare op på mit værelse med det samme, og råbte til mine forældre at jeg var hjemme. Mest af alt havde jeg bare lyst til at lægge mig ned på min seng og tude, men det ville ikke rigtig hjælpe på situationen.
Det endte med at jeg sov det meste af dagene i weekenden. Jeg følte jeg havde enorm stor kærestesorger, selvom jeg jo ikke havde.

---------
Da det desværre blev mandag, skulle jeg tidligt op og hen på skolen for at få vores karakterer for vores projekt...jeg havde det lidt stramt med at skulle møde Brady, men jeg blev nødt til det. Heldigvis mindede mor mig om at det var en kort uge, og at vi kun skulle i skole til onsdag. Det var virkelig med til at redde min dag totalt.
Henne på skolen så jeg Brady som stod med drengene og var i sin tough attitude. Hans blik ramte mig kun lige inden han kiggede væk igen. Jeg så straks Abygail og gik med hurtige skridt hen til hende.
"Abygail" sagde jeg og gav hende et kram.
"Jeg er virkelig nødt til at fortælle dig noget, kan du være sammen efter skole imorgen?" Sagde jeg håbede virkelig hun kunne.
"Ja selvfølgelig" sagde hun med et kæmpe smil på læben.
Vi gik ind i klassen og fandt en plads inden Miss. Arice ankom.
"Godmorgen" sagde hun med en frisk positiv stemme.
"Godmorgen" lød det ude fra resten af klassen, som bare egentlig bare havde løst til at gå hjem.
"I dag for i jeres karakterer tilbage, fra jeres hårdt arbejdende sidste par uger" sagde hun og smilede ud til os. Enten var folk mega excited eller også var de bare røv ligeglade med, at få deres karakterer afvide.
"Jeg tænker jeg tager grupperne ud en efter en, og så efter i har været ude ved mig går i ned i gymnastiksalen, fordi rektor har noget han ville sige" sagde hun og gik ud af døren.
Grupperne forsvandt så småt og da det var Abygail's tur var vi ikke særlige mange tilbage i klassen, måske to grupper mere. Miss. Arice kom ind for at hente den gruppe som selvfølgelig ikke var Brady og jeg, så vi sad bare inde i klassen i akavet tavshed helt alene indtil det blev vores tur.
"Madelyn og Brady" kom Miss. Arice ind i klassen og sagde. Vi rejste os begge to op og gik ud til hende og satte os ned.
"Jeres opgave ser rigtig god ud" sagde hun og virkede overrasket.
"I har faktisk fået alle de ting med i skulle have hvilket jo er rigtig godt, jeres opstilling fungere rigtig fint og alt i alt er det et godt stykke arbejde i har lavet. Så det er et 12-tal" sagde hun og smilede.
ET FREAKING 12-TAL. Jeg kiggede over mod Brady som stadigvæk ikke gad at kigge på mig.
"Skynd jer ned i gymnastiksalen" sagde hun og skyndede på os. Vi gik derned sammen uden at få et eneste ord frem. Jeg så hurtig Abygail der stod og vinkede mig op til hende.
"Vi fin 10"sagde Abygail og var stolt.
"Ej hvor godt!" Sagde jeg og gav hende et stort kram.
"Hvad fik i?"
"12" sagde jeg uden at lyde for begejstret.
"OMG 12!" Sagde hun og tog alt min begejstring jeg lige havde gemt væk.
"Det er squ da mega godt" sagde hun og slog mig på skulderen.
"Hej elever" sagde vores rektor og fumlede lidt med mikrofonen, som fik mange af eleverne til at grine lidt.
"Vi er desværre kommet i den situation at skolen skal have en lille renovering....det betyder derfor at skolen bliver lukket i halvanden uge"
Man kunne med det samme høre glade elever begynde at hviske.
"MEN..." sagde han og fik rettet opmærksomheden op på ham.
"Derfor har vi besluttet os for at hver klasse for en rejse på en uge til et valgfrit sted....eller vi har ikke besluttet det, men det har vores forsikring som giver os muligheden for det"
Straks begyndte elever at juble over det.
"Rejsen skal i og jeres lærer beslutte jer for når i kommer tilbage til jeres klasser. Så jeg håber i for en god rejse" sagde han og afsluttede det. Da folk skulle tilbage blev man nærmest mast af de 4 årgange der desværre også skulle tilbage. Efter et par minutter var hele min klasse samlet i vores eget klasseværelse.
"Vi skal fandme til Maldiverne" råbte Zoella.
"Ja!!" Var der nogle i klassen der råbte.
"Okay okay...vi har et budget som vi først skal have kigget på" sagde Miss. Arice.
"Og er der nogen som ikke ville til Maldiverne?" Spurgte hun uden noget svar tilbage.
"Så må vi jo se om vi kan tage til Maldiverne" sagde hun med en stadig alt for frisk stemme.
Alle i klassen jublede over rejsen og jeg vil næsten væde med, at alle næsten allerede var klar. Abygail var helt oppe at køre over at vi skulle til Maldiverne på onsdag, det skal ligesiges at jeg også var. Abygail's og min aftale om at være sammen imorgen blev hurtig også ødelagt da vi skulle pakke, men så måtte jeg finde en anden måde, at sige det med Brady til hende.

Heej😊
Håber i kunne lide kapitel! Og at i ville gi' den en stemme❤️
I må meget gerne skrive hvis der er noget jeg kan gøre bedre!
Knuuzz❤️