Is he a real player?

Close❤️

Han trådte ind på mit værelse og kiggede på mig hele tiden.
"Madelyn hvad sker der?" Sagde han trist, men samtidig virkelig han ret alvorlig.
"Ikke noget!!" Sagde jeg hårdt.
Han lukkede døren bag sig og gik over, og satte sig ned på kanten af min seng.
"Kan du så forklare mig hvorfor du ligepludselig ikke gad, at være ved siden af mig i kantinen idag? Og hvorfor du bare gik uden at sige farvel?.." sagde han og lød træt af det.
"Fordi jeg ville hen til pigerne, og fordi jeg gerne ville hjem!" Sagde jeg uden at kigge på ham.
"Madelyn jeg kunne se der var noget galt..." sagde han og tog fat i min hånd.
Jeg sagde ikke noget, og fokuserede bare på, at holde mine tårer inde.
"Madelyn...." sagde han og stoppede sin sætning.
"Hvis du absolut ville vide det, så var det fordi at ALLE stirrede på os i kantinen, ikke nok med det fik jeg nedladende blikke fra piger, faktisk nogen jeg ikke engang kendte. Det fik mig til at føle mig mega utilpas, og det er sikkert fordi du er skolens største fuckboy...." sagde jeg lidt for hårdt uden, at tænke over hvad jeg sagde. Brady's ansigtsudtryk ændrede sig hurtig til lidt såret, og jeg vidste ikke helt hvorfor indtil jeg kom i tanke om, at jeg lige havde givet ham skylden for det hele.
"Brady..." sagde jeg og ville lige til at undskylde.
"Nej Madelyn....det okay....skolens største fuckboy" sagde han ked af det, men uden at græde.
"Brady jeg mente det ikke på den måde" sagde jeg og fortrød inderligt det jeg havde sagt.
"Madelyn....bare stop" sagde han og kiggede ud ad vinduet. Vi sad i stilhed et kort øjeblik indtil min mor råbte nede fra gangen.
"MADELYN VI KØRER NU!!" Råbte hun.
"JAER" råbte jeg tilbage.
Mine forældre var hver tirsdag ude og spise med en flok andre forældre, heriblandt Brady's.
"Jeg tror jeg går" sagde Brady.
"Brady nej..." sagde jeg og tog fat i hans hånd, men han trak sin hånd til sig og gik. Jeg kunne så småt mærke mine tårer strømme ned, ad mine kinder. Jeg gik over til vinduet for at se Brady, han sagde farvel til mine og hans forældre som stod lige ude foran, og som var klar til at køre i vores bil.
Da de var kørt gik jeg ind til min lillebror, som sad og spillede PlayStation på sit værelse.
"Jeg skal lige noget" sagde jeg mens jeg stak mit hovede ind.
"Hvad?" Sagde han nysgerrigt.
"Bare noget, jeg er snart tilbage"
"Skal du over til nabodrengen Brady?" Sagde han og grinede.
"Nej!" Sagde jeg og smækkede døren i. Hvorfor var lillebrødre så irriterende?!
Jeg gik over mod Brady's hus og bankede stille på døren. Da der ikke var nogen der åbnede døren gik jeg bare ind. Jeg gik op mod hans værelse, så jeg gik op ad den store trappe og ned ad gangen, indtil jeg stod foran døren indtil hans værelse. Jeg stod der lidt tid før jeg tog mig sammen til at gå ind.
Han lå i sin seng, og der gik lidt tid før han opfattede jeg var der.
"Hvad laver du her Madelyn?" Sagde han lidt koldt.
"Prøve at undskylde" sagde jeg.
"Go ahead undskyld til skolens største fuckboy" sagde han lidt vredt.
"Brady undskyld...."
"Er det, det?" Sagde han skuffet mens han kiggede på mig.
"Nej men....undskyld jeg lod det gå ud over dig. Jeg blev bare så utilpas da alle folk gloede på os...og jeg lod det gå ud over dig, selvom det ikke var din skyld."
"Undskyld Brady" sagde jeg oprigtigt mens jeg langsomt gik tættere hen til ham.
"Hør jeg ved godt at jeg ikke er den nemmeste at være sammen med, pågrund af jeg VAR en player, men lige præcis dig burde vide jeg ikke er en player mere, og at jeg var en kæreste som hedder Madelyn Braice som jeg rent faktisk er ved at elske" sagde han ærligt.
"Ja jeg ved godt du ikke er sådan mere, men det gjorde bare et eller andet da vi fik al opmærksomheden...og jeg mener det virkelig når jeg siger undskyld....så undskyld Brady, virkelig!" Sagde jeg og fældede en tåre som jeg hurtig tørrede væk.
Han smilede til mig, og jeg gik hen til ham og satte mig ved siden af ham.
"Du sagde du elskede mig" sagde jeg med et frækt smil på læben.
"Ihvertfald tæt på" indrømmede han blegt.
Jeg tog en ordenligt indånding.
"Jeg øhm...." sagde jeg og havde svært ved at sige det.
"Jeg elsker dig...." sagde jeg og mærkede en varm glød i mit hjerte, da jeg sagde det.
Hans smil blev mere kærligt samt hans smukke øjne. Vi lænede os samtidig hurtigt ind til hinanden og ramte vores læber, som udviklede sig til et langt inderligt kys, som Brady lidt efter ville have lavet om til noget andet. Hans tunge ramte min og jeg rev ham om på sengen, imens jeg havde fat om hans ribben. Jeg trak mig hurtigt og skulle til at undskylde. Han kiggede bare forvirret og rakte hænderne op over hovedet.
"Dit ribben" sagde jeg og troede det gjorde ondt.
"Jeg har sagt det en gang, det gør ikke ondt" sagde han og grinede kort.
Jeg lænede mig ned til ham, og begyndte fra hvor vi sluttede. Jeg sad ovenpå ham mens han holdte mig ved hoften, imens han hænder røg længere og længere nede. Han rev min trøje af hvor jeg bagefter, rev hans trøje over hovedet på ham. Da vi næsten havde fået alt vores tøj af, og faktisk kun var i undertøj begyndte Brady at trække sig, hvilket viste sig at være godt.
"Madelyn.." sagde han træt af at trække sig.
"Hvad"
"Vi kan ikke gøre det....ikke endnu" sagde han.
"Hvorfor ikke" sagde jeg en anelse skuffet.
"Fordi...fordi det er din første gang"
Han havde ret. Han var ikke den jeg havde set ville tage hensyn til sådan noget, men det gjorde han, hvilket bare fik mig til at holde mere af ham. Jeg kiggede ham ind i hans øjne og rykkede ind til ham, så jeg kunne give ham et kram.
"Jeg fortjener ikke en som dig" hviskede jeg.
"Jeg kan kun sige i lige måde" hviskede han tilbage.

Heej😊
Håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme❤️
Det betyder seriøst alverdens at i gider læse med, tusind taaaak!
I må meget gerne skrive hvis der er noget jeg kan gøre bedre!
Knuuzzz❤️