Is he a real player?

Netfliiiix😍

Mine hænder blev ved med at grave i det blødeste smukke hår, indtil vores lange lidenskabelige kys endte og der blev tavshed.
Brady kiggede ned i jorden mens han satte mig ned.
"Undskyld Madelyn" sagde han og lød oprigtig kedafdet.
"Over hvad?"
"Over det jeg lige gjorde" sagde han og var virkelig sur på sig sig
"Brady du skal ikke undskylde!" Sagde jeg og holdte min hænder på hans kinder, så han rettede sit blik på mig.
"Og du må ikke fortryde" sagde jeg og smilede.
Han tog langsomt sine arme omkring mit liv, og holdte mig lidt tættere.
"Jeg fortryder ikke, at jeg lige har kysset den sødeste og smukkeste person jeg nogensinde har set" sagde han og fik det til at lyde som en meget kort tale, jeg blev lidt rød i hovedet over det han sagde, så jeg lændede mig bare ind over hans store brede skulder.
Jeg vidste ikke helt om jég fortrød at jeg lige havde kysset skolens største player, men når jeg var sammen med ham virkede han oprigtig.....men det kunne selvfølgelig også være hans "normale" spil.
"Brady tror du at du kan køre mig hjem?" Sagde jeg og kiggede ind i hans smukke brune øjne.
"Ja, hvornår?" Sagde han.
"Nu?" Sagde jeg jeg og trak lidt i det.
"Selvfølgelig!" Sagde han og tog en arm omkring mig mens vi gik ud til bilen.
Han åbnede igen døren for mig og lukkede den igen. Jeg var sååå itvivl om det var et spil.
Vi var helt stille hele vejen hjem, og da han holdte udenfor vores hus, vendte jeg mig om for at få et kram, et langt varmt kram.
"Vi ses Brady" sagde jeg og åbnede døren.
"Vi ses Madelyn".
Jeg gik indenfor og så at det var bælgmørkt, de var sikkert allerede gået i seng.
Mit værelse så stadigvæk en anelse rodet ud, men ikke så slemt som sidst jeg sagde det var rodet. Jeg så Brady stå over på sit værelse i bar overkrop og jeg kom til at stirre. Han opdagede heldigvis ikke noget så jeg skyndte mig at tage mine gardiner for, UDEN at blive begloet som tidligere idag. Jeg havde heller ikke brug for at få en besked hvor der stod noget med.
"Hey Madelyn dit nattøj ser godt ud" Nope det havde jeg ihvertfald ikke lyst til at få en besked om. Jeg kunne slet ikke ikke falde i søvn så det endte med at jeg tog min computer op for, at se en film. Dear John. Ufff den film elskede jeg bare, eller bare generelt romantiske film hvor de som regel ender lykkeligt.
"Two weeks together, that's all it took, two weeks for me to fall for you" en af mine absolut ynglings citater. Jeg sad nærmest og græd, det var lidt pinligt. Jeg vågnede om morgnen med min computer på mig stadigvæk, heldigt at den ikke var faldet ned. Jeg fjernede den hurtig fra mig og gik op, og tog mine gardiner fra. Jeg så Brady's forældre stå nede foran deres hus med en politibil foran. Da politibilen kørte stod Brady's mor med et stramt ansigt og hans far så meget vred ud, man kunne se de var enige i eller andet, men hvad det var ved jeg ikke?
Jeg gik ind og kiggede til min lillebror som lå så fint og sov frydeligt. Nede i køkkenet var far og mor igang med morgenmad og jeg gad ikke hjælpe dem, fordi jeg var for doven og fordi jeg er en teenager, så jeg gik bare ind i stuen.
Min telefon vibrerede og jeg kiggede hurtig hen og så hvad det var.
"Ny besked fra Brady"
Jeg tog hurtig min telefon hen til mig, skrev min kode og gik ind for, at se hvad han skrev.
"Hey Madelyn.
Jeg tænkte på om du skal noget idag? Jeg ville gerne vise dig noget som jeg holder af, ligesom da du viste mig stranden med solnedgangen.
-Brady"
Jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle svare ham, men jeg skulle ikke noget så det ville bare være uhøfligt, at skrive at jeg ikke kunne eller gad.
"Nej jeg skal ikke noget, så jeg ville rigtig gerne med!" Skrev jeg tilbage og kort efter dukkede en ny besked op.
"Fedt er der 17.30 okay?"
"Perfekt!"  Svarede jeg ham og lagde min telefon ned igen.
"Godmorgen Madelyn" sagde min mor som ligepludselig dukkede op inde fra køkkenet af.
"Godmorgen" sagde jeg smilede kort.
"Der er morgenmad nu"
Jeg gik ud i køkkenet hvor der stod fint dækket op med det lækreste brunch på bordet. Min far var gået op for at hente min lillebror som fik det bedre dag for dag. Heldigvis!
"Har i sovet godt" spurgte min far og hentydede til os børn.
"Ja fint nok" svarede jeg.
"Cole?" Sagde min mor.
"Ja jeg har også sovet godt" sagde han og kiggede op.
Efter morgenmaden gik jeg op på mit værelse for at tage noget pænt tøj på. Eller ihvertfald finde noget som jeg måske kunne tage på. Tiden indtil Brady skrev at han var klar gik med at se Netflix, spise, Netflix og så tage mit tøj på og så se noget Netflix igen.
"Er her nu" skrev Brady præcis klokken 17.30. Det var ihvertfald ikke fordi han ikke skrev til tiden. Jeg mærkede et sug i maven, hvilket gjorde mig lidt irriteret og mega glad af en underlig grund. Jeg tror jeg var ved at falde for Brady....?!

Heej😊
Håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme❤️
Jeg overvejer at lave et kapitel hvor det er Brady's synsvinkel? Hvad synes i😌
Hvis der er noget jeg kan gøre bedre må i meget gerne skrive det
Knuuuz❤️