Is he a real player?

En ny musikalsk start?..

Ugerne gik hurtigt uge efter uge, og heldigvis var det ved, at være en måned siden at Mason og hans familie fik indviget deres hus. Som ovenikøbet var virkelig pæn. Jeg derimod var bare glad for, at han og hans familie ikke længere boede ved os. Jeg behøvede ikke længere at se hans ansigt hver dag. Jeg kunne nøjes med at se ham på skolen, hvor jeg også bare kunne undgå ham.
Jeg havde fået snakket med Brady og han lød til, at have det rigtig godt på colleget. Men jeg savnede ham virkelig meget. Jeg havde ikke set ham siden han tog af sted, og det begyndte at blive lang tid. Jeg lå seriøst og tænkte på ham HVER evig eneste aften jeg skulle i seng. Jeg savnede ham så utrolig fucking meget, og jeg havde bare lyst til at være sammen med ham, men jeg vidste at det umuligt ville komme til at ske før lang tid....
Abygail's forhold til James udviklede sig ret hurtigt, og de gik sammen næsen hele tiden, og efter Brady ikke længere var her længere gik de endnu mere sammen. Jeg havde derfor ikke så meget at lave efter skole mere, så jeg havde besluttet mig fast på at begynde til sang. Jeg elskede simpelthen st spille klaver og synge, og da min far jo lærte mig klaver, blev jeg nødt til at finde mig en sanglærer tæt på, som jeg kunne begynde ved, og min første lektion var idag efter skole.
-------
"Hej og hjertelig meget velkommen" sagde en rigtig sød dame, som gjorde hilsnen alt for lang.
"Hej" sagde jeg og rakte min hånd stille frem mod hendes, som hun strakte og hårdt tog fat i min hånd, og gav mig et ordentligt håndtryk. Det kunne ihvertfald mærkes!
Jeg tog min hånd tilbage til min krop, og kiggede som refleks på den for, at se om den var helt skadet efter det håndtryk jeg lige havde fået. Men den var heldigvis bare rød.
"Nu skal jeg vise dig ind til lokalet" sagde hun og lød som en eller anden assistent fra Fifthy shades of Grey, som skulle vise mig ind til Mr. Grey.
Hun åbnede en dør foran sig, og et okay stort hvidt lokale sprang ind i øjnene på mig. Det var utrolig flot, og i midten stod et flygel samt en mikrofon som pænt hang fast. En dame rejste sig op og smilede stort. Hun havde hår ned til omkring skuldrene, i en pæn brun farve, og hendes stil var yderst moderne. Et par tight jeans, samt en trøje med lang cardigan udenover.
"Du må være Madelyn Braice" sagde hun og rettede sin gang hen til mig.
"Ja det er mig" sagde jeg og smilede en ane gernert.
Hun gav mig hånden, og jeg var klar på endnu et fast håndtryk, men hun gav et dejligt blødt et og gav derefter slip. Jeg smilede til hende, og kunne ikke vente med at få timen begyndt.
Damen der fulgte mig herind, gik ud og lukkede døren bag sig.
"Jeg er Miss. Wainstor, men kald mig bare Jue" sagde hun med hendes store smil på læben.
"Jeg tænker vi skal igang" sagde hun
"Ja" sagde jeg kort efterfulgt af lidt akavet tavshed.
"Jeg tænker jeg ville høre din stemme i forskellige toner først"
"Så hvis du kommer herhen og sætter dig" tilføjede hun og pegede hen mod en stol, mens hun selv var på vej derhen.
Jeg satte mig ned og fik trukket mikrofonen hen til mig. Jeg så der var nogle forskellige sange foran mig, med nogle helt vildt forskellige toneleje i.
"Skal jeg synge alle dem"
"Ja det tænker jeg"
Jeg tog en dyb indånding, og lavede det umulige om i mine øjne, om til det mulige.
"Hvis du starter med I Will Always Love You af Whitney Houston ville det være fint"
"Okay" sagde hun mens jeg prøvede at finde den.
Jeg kiggede på hende, og så at hun kun var klar til, at jeg begyndte at synge. Okay kom så, Madelyn du kan godt, tænkte jeg kort for mig selv inden jeg begyndte på noget, som kunne være starten på noget stort, hvis jeg bare sang som Jue ville have mig til.

"If I should stay" sang jeg en smule skrøbeligt, nervøst og stille.

"Madelyn mere lyd på. Og vis mig hvorfor du er her?!"sagde hun og havde stor tiltro til mig, at jeg kunne synge som selveste Whitney Houston

"I would only be in your way
So I'll go but I know
I'll think of you every step of the way......" Sang jeg videre og lukkede mine øjne, imens jeg følte mig ind i sangen. Heldigvis havde jeg hørt sangen så meget fra min mor da jeg var lille, at jeg næsten kunne den helt udenad.

Jeg åbnede mine øjne stille op og så et svagt smil på Jue's læber. Jeg sang det første omkvæd, og Jue så tilfreds ud, men det virkede som om, at hun fiskede efter noget mere. Jeg sang videre, og håbede at jeg ville ende med at give hende det hun ville have. Jeg kom til omkvædet, og besluttede mig for at give ALT hvad jeg havde. Mega ligeglad med om det muligvis kom til at lyde pivfalsk, jeg gjorde det alligevel!

"And I... will always love you
I... will always love you
You, ooh"
Jeg lukkede mine øjne helt i, og bøjede mig lidt i knæene for, at min stemme varede længere tid.
Jeg åbnede mine øjne op for, at kigge på den tekst som ikke var der. Jeg stoppede hårdt op og kiggede forvirret på Joe. Hun stod med et ret henrykt og tilfredstillende smil på læben, hvorefter hun klappede overraskende, mens hendes mund stod åbent.
"Du skal nok blive noget stort indenfor musikkens verden Madelyn!" sagde hun selvsikkert, samtidig med at hun stadig virkede overrasket. Jeg kunne ikke lade vær med, at tænke på om det virkelig lød så godt?..
Sangene gik hurtig, og ligepludselig var min halvvanden time hos Jue slut.
"Madelyn. Må jeg hurtig snakke med dig inden du smutter?" spurgte hun mig om, og virkede til at have noget på hjertet.
"Ja"svarede jeg hende kort.
"Du skal ikke være itvivl om, at du er velkommen hos sang ved mig! Du er helt klart en af de bedste elever jeg har haft!" sagde hun, og jeg kunne ikke lade vær med at smile.
"Når du synger er det som om du synger ud til en eller anden, og det tror jeg er en af dine evner. Samtidig virker det også til, at du bare har det hele i dig, men at der er noget der trykker dig...Som en slags hævn eller træls ting der står for dig" sagde hun.
"Og den ting skal du finde ud af Madelyn, og inden næste gang du kommer for at synge"

Det var det hun sagde inden jeg gik ud af døren, imens jeg var lidt forvirret. En ting der trykkede mig? Hvad helvede var det dog? Og hvordan skulle jeg lige finde ud af det......

Heej❤️

Shiiiit det er lang tid siden, at jeg sidst har opdateret! Og jeg undskylder rigtig mange gange! Det er bare lige det, at jeg er startet på efterskole, og så har jeg bare overhovedet ikke rigtig haft tid til, at sætte mig ned for at skrive.....Før nu self.

Hvis du stadig læser med, er jeg super glad for det! Det betyder virkelig meget for mig. Jeg kom ind for en uge siden ca, og så at den var kommet op på førstepladsen! WTF! Det havde jeg overhovedet ikke regnet med, da jeg først begyndte at skrive den her bog. Så igen, tusind mange tak!!!Det betyder ekstremt meget😌

I må gerne skrive hvis der er noget i synes jeg kan gøre bedre😊

Knuuuzzzz❤️