Is he a real player?

Ej det er løgn..

Det var ham. Ham med Ray Ban solbrillerne, og ham der var så mega pæn. Argh hvorfor skulle jeg lige gå i klasse med ham.
"Hey. Har du lyst til at lave noget senere" sagde han og fik det til at lyde rigtig oprigtigt, og det hjalp da heller ikke, at han havde de pæneste øjne.
"Nej og gider du at stoppe" sagde jeg med en hård stemme.
"Åhh er man lidt muggen på første skoledag" spurgte han og grinede.
"Nej. Jeg gider bare ikke, at bruge min tid på fuckboys som dig" sagde jeg og sendte ham et falsk smil, hvorefter jeg vendte mig om.
Jeg kunne høre drengene side og sige Damn, men han sad bare og sagde at han nok skulle få mig. Du kan drømme kan du, sad jeg og tænkte for mig selv.

Da klokken ringede var drengene hurtige til, at komme ud af klasseværelset. Det nåede kun lige at ringe og så var de ude.
"Har du lyst til, at sidde med os i kantinen" spurgte Abygail mens hun pakkede sine ting ned i hendes taske.
"Ja, det ville jeg gerne"
Vi gik ned mod kantinen og to blev ligepludselig til fire, efter at jeg mødte to af Abygail's andre veninder. Marli og Zoella.
De virkede meget søde, ligesom Abygail. Vi fandt et bord hvor vi kunne side, og jeg sad med ryggen ud mod menneskemængden.
"Madelyn hvornår var det du flyttede til Danmark" spurgte Zoella mig om.
"Vi flyttede da jeg var 6 år. Mine forældre besluttede sig for, at tage en pause og så fik min mor tilbudt et job i Danmark kort tid efter, som hun tog imod."
Hun nikkede og smilede sødt til mig.
"Hvem er de drenge der" spurgte jeg og hentydede til playerne.
"Altså den ene af dem er min kæreste, og han er god nok" sagde Abygail og hendes smil blev hurtigt meget stort da hun snakkede om ham.
Det var sødt.
"Og de andre drenge er bare fuckboys"
Sagde Zoella
"Ja og specielt Brady. Han har næsten været sammen med alle" supplerede Marli. Netop lige hvor vi talte om dem, kom de også. Marli så fornærmet ud da de var på vej herhen, jeg ved ikke hvorfor. Jeg vendte mig om og så at de var på vej herhen. Jeg fik øjenkontakt med ham med solbrillerne, og jeg vendte mig straks om igen. Kort tid efter sad Abygail og hendes kæreste og kyssede. Ham med solbrillerne tog plads ved siden af mig, som om han troede den var ledig.
"Hej Madelyn. Jeg er Brady, Brady Wilson" sagde han. Jeg tog en portion af min salat, og ignorerede ham.
"Okay. Kostbar. Det kan jeg lide" sagde han.
Jeg tog bare en ekstra portion af min salat, og kiggede mod Zoella som sad og smilede, og Marli som så rigtig fornærmet ud.
Han rykkede tættere på mig, så jeg rykkede længere væk. Men han blev ved med at rykke tættere på.
"Du bliver nødt til at rykke dig, hvis du absolut ville sidde ved siden af mig" sagde jeg flabet.
Han tog sin arm om mig.
"Okay. Så for din skyld."
Han rykkede sig lidt til siden, så der igen var plads til mig.
Han begyndte og præsentere sine venner for mig.
"Ham der er her, er Aiden"
Aiden var en mørkhåret fyr, med en skarp jaw line.
"Derover er Matthew"
Matthew havde lyse krøller med et Nike kasket ovenpå, som dækkede dem lidt. Han var ret høj.
"Og sidst men ikke mindst, er der James som sidder og gennem snaver sin dame" sagde han med et smil på læben.
Jeg grinede kort og det opfattede han hurtigt, eftersom jeg havde været ret kold overfor ham.
"Når du er alligevel ikke så hård, som du ser ud til" sagde han.
"Hvem har sagt at jeg er hård" sagde jeg fornærmet.
"Chill. Du virkede bare hård" sagde han og holdte hans hænder oppe.
Jeg ignorerede igen hans svar og kiggede væk fra ham. Selvom jeg havde lyst til at kigge ind i hans smukke lysebrune øjne. Da de skulle til at gå rejste de sig op, og forlod bordet. Brady kom hurtig tilbage og jeg troede dumt nok, at det var fordi han havde glemt noget, men det var det ikke. Han lænede sig ind over mig og gav mig et kys på kinden.
"Farvel Madelyn" sagde han og gik igen.
Jeg var helt mundlam. Hvorfor gjorde han det.
De andre piger sad bare og grinede af det. Jeg tror også de grinede af min reaktion.
Da vi fik fri fra skole, begyndte jeg at gå hjemad. Jeg kendte ikke byen så godt endnu, så jeg prøvede bare at gå den vej som jeg nogenlunde kunne huske, fra da mor kørte mig imorges. Ligepludselig kom jeg et forkert sted hen, og jeg kunne ikke finde tilbage, fra hvor jeg kom fra, så jeg blev nødt til at bestemme mig for hvilken vej jeg ville gå. Da jeg var gået et stykke vej kunne jeg høre nogle bekendte stemmer, og det første jeg tænkte var åh nej. Det var dem. Jeg skyndte mig at løbe så jeg kunne nå at gemme mig bag en busk. Da jeg stod bag busken håbede jeg virkelig ikke, at de ville se mig. De kom på cykler. Først kom Matthew og James på én cykel og lidt efter kom Aiden og Brady på én anden cykel. Efter de havde cyklet forbi løb jeg den samme vej tilbage, for at undgå at se dem. Jeg fandt endelig på rette vej igen, og gik videre derfra.
Gaden jeg boede på var et hyggeligt lidt kvarter. Der lå 11 huse, 5 på den ene side og 5 på den anden og et for enden. Da jeg gik ind mod gaden, var der en der råbte efter mig.
"Madelyn"
Jeg kunne med det samme genkende stemmen. Det var Brady.
Jeg vendte mig om og han løb over mod mig. Jeg begyndte at gå igen, lige da han kom over til mig, og han fulgte med mig.
"Hvad så" sagde han.
"Ikke så meget" svarede jeg ham kort.
"Var det en god første dag"
"Ja den var meget fin. Der var dog nogle ting jeg kunne have undværet" svarede jeg og kiggede på ham.
Han kiggede overrasket på mig.
"Hey"
Jeg rettede min opmærksomhed mod ham.
Han kyssede mig blidt på kinden, og gik skråt over vejen. Jeg var igen forvirret.
"Du ved man kysser ikke bare lige på folk, man kun lige har mødt" råbte jeg lidt snerpet.
"Nej, men jeg ved du kan lide det" råbte han tilbage til mig.
Jeg begyndte at gå igen samtidig med at jeg kiggede efter ham. Han drejede ind på en sti som førte ind til et hus, som lå lige overfor mit.
"Vi ses Madelyn" råbte han lige før han gik ind på stien.
Jeg svarede ham ikke, og gik bare ind mod mit hus.
Var vi naboer?

Heeej😊
Det var så det kapitel.
Jeg håber i kunne lide det❤️
Jeg er så glad for at i gider at læse den her bog.
Hvis der er noget i synes jeg kan gøre bedre, må i meget gerne skrive det.
Knuzzz❤️