Fredag morgen lå Cole inde på sit værelse og snyv sovede. Både mor og far blev hjemme for at se efter Cole, som jo var forståelig nok efter det der skete igår. Jeg derimod skulle i skole og det havde jeg intet imod! Ét det var fredag, to det var fredag og tre det var fredag!!!
Mit humør var helt i top, det eneste jeg frygtede var nok om hvordan Brady var idag, og om vires samtale var glemt. Jeg startede med at komme ind på skolen hvor jeg så Mitchy stor tude? Wtf tænkte jeg, gad vide hvad der er sket med hende. Jeg gik hen til Abygail, som stod og smågrinede lidt.
"Hvad er der sket med hende?" Spurgte jeg.
"Spørg Brady" sagde hun og grinede lidt højere.
"Hvad har han gjort?" Sagde jeg med forvirret ansigt.
"Noget epic" sagde hun.
"Han dumpede hende lige foran alle" tilføjede hun.
"Dumpede?!? Har de da været sammen" lød jeg en anelse jaloux.
"Nej men han sagde han ikke gad have noget med hende at gøre, og slet ikke efter det med beskederne"
"Thhh det er da også forståelig!"
Jeg kom ligepludselig i tanke om noget jeg skulle have gjort for længst.
"Jeg kommer lige om lidt"
Jeg gik hen til mit skab åbnede det og tog mit cheerleader tøj ud af skabet, og derefter rettede jeg mit blik mod Mitchy som stadig stod og tudede.
"Her" sagde jeg bestemt og rakte hende tøjet.
"Hvad skal jeg med det?" Sagde hun og snøftede.
"Jeg stopper" sagde jeg med et smil på læben.
"Du hvad!?!?" Sagde hun og fik de andre piger til at stoppe med at trøste hende.
"Ja jeg stopper, jeg gider ikke gå til cheerleadering når halvdelen af holdet er en flok falske piger, man ikke kan stole en f*ck på!" Sagde jeg.
"Og man ved jo aldrig, måske laver de falske beskeder for at ens ry og venskaber bliver spoleret!" Tilføjede jeg og hentydede til Mitchy, og sluttede samtalen.
Jeg gik over til Abygail igen som stod med åben mund.
"Kom" sagde jeg og tog rundt om hendes arm.
"Shit du er god Madelyn!" Sagde hun og gav mig et klap på ryggen.
Vi gik hen til det klasseværelse jeg skulle være i og gik derind, Brady og nogle af drengene sad derinde og snakkede. De kiggede med det samme hen mod døren da vi kom ind.
"Hey" sagde drengene til os.
"Hej".
Abygail og de andre drenge gik hurtig så det kun var Brady og jeg.
"Hva' så er din lillebror okay" spurgte Brady og lignede en der bekymrede sig lidt om det.
"Ja han er okay...han er bare derhjemme og slapper rigtig godt af" sagde jeg og grinede kort. Brady smilede til mig. Et virkelig oprigtig smil som bare fik mit hjerte til galopere af sted.
Jeg kiggede hurtig væk fra ham for ikke at rødme. Vores opgave blev langt om længe færdig, og da jeg snakkede med pigerne i spisefrikvarteret fik jeg af vide, at de også var blevet færdig for længst. Lucky us! 2 timer tilbage og så havde vi fri og WEEKEND!!! Jeg var så happy. Måske lidt over glad, men det bekymrede jeg mig ikke om. Da Brady og jeg allerede var færdig lavede vi ingenting i de sidste to timer, vi sad bare og snakkede lidt og sad på vores telefoner. Det var virkelig kedeligt, jeg havde mest af alt bare lyst til at gå hjem, fordi vi lavede jo ikke noget alligevel.
"Madelyn?" Sagde Brady
"Brady?"
"Skal du noget i aften" sagde han nervøst.
Jeg prøvede at komme i tanke om hvis jeg skulle noget i aften, men så vidt jeg vidste var der ikke nogen planer.
"Nej det tror jeg ikke" svarede jeg ham med et forvirret smil på læben.
"Det bare Aiden holder en fest i aften og det kunne være du ville med"
"Det ville jeg da gerne" sagde jeg og smilede.
"Fedt. Så henter jeg dig 19.00" sagde han lige inden klokken ringede, som tegn på at vi havde fri.
"Vi ses"
Jeg vinkede bare til Brady uden at svare ham. Inviterede ham mig lige ud? Stod jeg og tænkte et par sekunder...nej det kan ikke passe!.
Da jeg kom ind af fordøren kom der en frisk duft af mad, mmh. Det var et eller andet lækkert mor var igang med at lave, og det var det også. Det var pizza.
"Hej mor" sagde jeg og gik ind i køkkenet.
"Hej Madelyn" sagde hun og kyssede mig i hårbunden.
"Er Cole okay?"
"Ja..han lægger og sover ligenu så det er meget godt" sagde min mor rigtig glad over, at han var nogenlunde okay.
"Forresten såeh....så er jeg blevet inviteret til en fest i aften" sagde jeg og håbede inderligt hun ville sige, at jeg måtte komme med.
"Når det er du" sagde hun og trak hendes svar ud.
"Du må gerne komme med" sagde hun og smilede til mig, imens jeg pustede lettet ud.
"Så kan far køre dig"
"Nej det gør ikke noget, jeg får et lift"
Mor kiggede overraskende på mig, fordi jeg sagde jeg fik et lift.
"Af hvem dog"
"Bare Brady over på den anden side"
"Nåårgh ham der hjalp igår?"
"Ja" sagde jeg og smilede. Det var et godt indtryk hun havde fået af ham der, heldigvis.
Efter vi havde spist noget af jordens lækreste mad gik jeg op på mit værelse for, at finde noget passende tøj. Jeg prøvede at tage et par af mine nye ripped jeans på, med en sød top til. Jeg stod og kiggede på mig selv i spejlet og så begyndte min telefon at vibrere. Jeg tog den op og så det var en besked fra Brady. Det var sikkert noget med at han ikke kunne køre alligevel eller sådan noget, men det tog jeg fejl.
"Du ser godt ud i det tøj der" skrev han.
F*CK han havde set mig skifte. Jeg rettede hurtig mit blik over mod hans vindue hvor han rigtig nok stod og lurede. Forhelvede! Jeg tog mine gardiner for og skrev til ham.
"Du ved godt det ikke er særlig pænt at lure ind ad andres vinduer!"
Jeg smed min telefon hen på min seng og tog et ekstra kig på spejlet, jo det er vidst fint nok det her tøj tænkte jeg. Jeg tog lidt makeup på for at jeg ikke så helt død ud. Klokken nærmede sig 19.00 og jeg var helt klar for en gangs skyld. Jeg gik nedenunder og da mine forældre så mig smilede de til mig, som om det var et eller andet intern de havde. Da Brady skrev at han holdte derude gik jeg ud og tog mine sko og jakke på. Da jeg åbnede døren stod Brady allerede klar til lukke bildøren efter mig, en rigtig gentleman. Jeg grinede på vej derhen, så han begyndte at smile.
"Så du tog alligevel det tøj på" sagde han for sjovt.
"Jaeh" sagde jeg og prøvede at være bestemt, men det virkede ikke så godt.
"Men du ser da også godt ud" sagde jeg gav ham et elevatorblik, og det føltes virkelig godt at gøre det. Han havde også et par ripped jeans på , med en sort T shirt på og en skjorte med mønster på.
"Neeej Madelyn kunne alligevel godt finde ud af at komplimentere" sagde han og grinede.
"Ja hold da op" sagde jeg og tog mine hænder op over hovedet, og havde et overrasket udtryk.
Jeg satte mig ind i hans bil hvor Brady lukkede døren efter mig.
Heej jeg håber i kunne lide kapitlet! Og hvis i kunne må i gerne gi' en stemme❤️
Håber i har en rigtig dejlig sommerferie derude!!🙌🏼
Hvis der er noget i synes jeg kan gøre bedre må i meget gerne skrive det til mig.
Knuuuz❤️
ESTÁS LEYENDO
Is he a real player?
Novela Juvenil*****AFSLUTTET***** -Jeg frøs da jeg så ham, waaaow! Hvordan er det muligt?- Hun er en 16 årig følsom og til dels udadvendt pige, men ikke mindst en teenager ved navn Madelyn Braice som ikke helt har fundet sig selv endnu, og som til tider har en le...
