Vandfaldet

3.1K 73 4
                                    

Jeg gik ud af døren til mit værelse og skulle lige til at gå nedenunder.
"Go' date søs" råbte mine lillebror.
Åhh det sagde han bare ikke! Jeg løb ind og gav ham et lille slag på skulderen, jeg ville jo ikke være for hård når han lige havde fået hjernerystelse.
"Det er ikke en date!" Sagde jeg hårdt og kontant!
"Nej nej" sagde han og grinede for sig selv.
"Definitionen af en date er at man bliver inviteret ud af personen" sagde jeg og prøvede at lære ham noget fornuftigt.
"Ja, men spurgte han ikke også dig"
For helvede han havde jo ret.
"Jo...men det er altså IKKE en date, vi er bare venner" sagde jeg og gik.
"Nej nej" hørte jeg ham sige.
"Vi ses" råbte jeg ude fra gangen af, ind til mine forældre.
"Ja vi ses Madelyn" råbte de nærmest i kor, mor var dog lidt bagefter. Jeg gled i mine sko og tog tog en tynd jakke med i hånden. Jeg lukkede døren så den smækkede lidt for hårdt i, ups. Brady sad allerede ude i bilen og ventede på mig, uden at åbne og lukke døren denne gang.
"Hej" sagde jeg og satte mig ind i bilen.
"Hey"
Jeg nåede lige at sætte mig ind, inden han begyndte at køre. Han virkede meget nervøs og lidt trist. Det første jeg tænkte var et eller andet med hans forældre, for jeg havde jo set politibilen uden for deres hus tidligere, men jeg turde ikke spørge. Ihvertfald ikke lige nu.
"Så du den politibil der holdte udenfor vores hus idag?" Spurgte han mig om.
"Ja jeg så den godt"
"Mine forældre fik af vide at min onkel var sendt i fængsel for tyveri" sagde han uden at vise en mine.
"Jo jeg burde nok være træt af det, men jeg kan ikke fordrage ham" sagde han og kiggede på mig.
"Hvorfor kunne du ikke lide ham?"
"Du ved...der er bare nogle mennesker man ikke kan fordrage, og han var så en af dem jeg ikke kunne"
Jeg grinede kort og kiggede ud af vinduet.
Efter et stykke tid stoppede han ligepludselig bilen og gik ud. Det lignede et sted i ingenting? Jeg gik med ham og fulgte ham lige i hælene. Vi gik inde i en skov i okay langt tid, han kunne godt lige have informeret om det.
"Ikke så hurtig Brady" sagde jeg.
"Undskyld" han vendte sig om og ventede så på mig.
"Tak" sagde jeg da jeg var nået op til ham.
Han blinkede bare med sit ene øje til mig og smilede. Han gik videre og det begyndte at larme lidt, ligesom når vand skylder ned på noget. Vi skulle op af et stejl stykke og jeg var tæt på at give op, men da Brady var kommet op hjalp han mig ved, at række sin hånd ned til mig og trække mig op.
Jeg kiggede væk fra Brady og rettede mit blik ud på det kæmpe vandfald, der var 20 meter væk fra os.
"Waaaow" sagde jeg og kunne ikke fjerne mine øjne fra det. Det var virkelig smukt.
"Er det ikke fantastisk?" Sagde han og kiggede også ud på det.
"Det er meget mere end fantastisk!!"
Jeg tog et skridt og gik længere derned ad.
"Skal du med i?" Spurgte Brady og var igang med at tage hans T shirt af.
"Er det ikke sindsygt koldt?" Sagde jeg.
"Hvad nej? Det er dejlig varmt" sagde han mens han var ved at smide sine sko.
"Okay" sagde jeg og smed mit tøj indtil jeg kun havde undertøj på tilbage. Jeg gik stille derud uden at falde på nogle af de sten der var. Brady stod og ventede på mig derude imens han kiggede på mig. Jeg trådte ud i varmet og ligesom Brady sagde var det virkelig dejlig varm. Ligesom at komme i badekar. Jeg gik ud til ham og da jeg nåede hen til ham, tog han min hånd og gik længere indad mod vandfaldet. Da vi var så tæt på at vi kunne mærke vandet sprøjte på os, stoppede vi.
"Vi går helt ned på tre" sagde jeg og tog intiativ denne gang.
"Okay" sagde han og var klar.
"En....to...tre!" Sagde jeg og vi gik ned under vandet. Vandet var så klart at vi kunne se hinanden under det, vi svømmede hen til hinanden og tog fat i hinanden hænder mens vi flettede dem ind i hinanden. Vi kom op til overfladen og fik hurtigt vejret igen. Jeg begyndte at grine uden nogen grund, og jeg fik vidst også Brady til at grine. Jeg så der var en sten lidt ved siden af os, som var et stykke højere oppe end vandet. Jeg svømmede hen til den og kravlede op på den. Jeg stod deroppe og var klar til at hoppe.
"Klar" råbte jeg ned til Brady.
"Always" sagde han og grinede kort.
Jeg tog et skridt fremad og hoppede op i luften og udover stenen. Jeg følte det var slowmotion. Jeg fløj i luften og fik mit hår til at flyve op bag mig, indtil jeg ramte vandets overflade og røg ned i det. Da jeg kom op til overfladen igen var Brady allerede på vej derop. Han hoppede deroppe fra med en salto og landede i vandet. Han svømmede over til mig og tog min hånd, så vi gik derop sammen.
"Er du klar" sagde han og kiggede på mig med vand dryppende ned fra hele hans ansigt.
"Ja" sagde jeg og tog bedre fast i hans hånd. Vi hoppede ud over kanten og det var som om tiden stoppede et øjeblik, vi hang nærmest bare der i luften. Det var en fantastisk følelse. Vi ramte vandet og røg ned under. Vi fandt hinanden under vandet og Brady kom hen, og tog fat i mig. Han havde stadig fat i mig efter vi kom op til overfladen. Vi havde en intens øjenkontakt indtil vi begge lænede os ind til hinanden, og placerede vores læber på hinanden. Brady tog fat på mig lidt længere nede og jeg havde lagt mine arme omkring hans nakke, imens vi havde travlt med at få vores tunger ind til hinanden. Vandfaldet bag os sprøjtede en masse vand på os, så Brady svømmede os hen til kanten og satte mig op på den. Jeg trak mig ligepludselig og kiggede på ham.
"Brady?" Sagde jeg lidt nervøst.
"Madelyn" svarede han mig og kiggede mig ind i mine grønne øjne.
"Ville du love mig, at svare ærligt på noget? Sådan 100% ærligt!" Sagde jeg og var lidt alvorlig.
"Jaaeh" sagde han med et forvirrende blik.
"Er...er det et spil du spiller for at få mig? Eller mener du det faktisk?" Sagde jeg og holdte en kort pause.
"Fordi jeg er mega forvirret over hvad jeg tro om dig? Jeg kan overhovedet ikke læse dig og det irriterer mig grænseløst....fordi jeg gider ikke ende med, at være en af dine piger du kun havde sex med" Sagde jeg på kanten til at bryde sammen.
"Madelyn..." sagde han lidt såret og tog mine hænder i hans.
"Jeg....." sagde han og tog en dyb indånding.
"Jeg har aldrig mødt nogen ligesom dig...du er....du er den sødeste, barmhjertige og omsorgsfulde og sjoveste person jeg nogensinde har mødt, men samtidig med er du pisse irriterende, rapkæftet og temperamentsfuld. Specielt når du gør noget jeg ikke kan stå for, så jeg ikke kan holde mig væk fra dig" sagde han mens vi begge grinede.
"De fleste piger viser kun de "gode" sider af sig selv og det er du den første der ikke kun gør" Sagde han og var blevet alvorlig.
"Første gang jeg mødte dig kunne jeg mærke du ikke gav et fuck for hvad andre havde af meninger om dig. Du prøvede ikke bare at spille den uskyldige pige som mange gør." Sagde han og kiggede mig alvorligt ind i mine øjne.
"Du er dig selv.....og det elsker jeg dig for" sagde han.
HVAD?!?! Sagde han lige elsker dig.
"Du....du sagde...."
"Ja.....jeg er faldet for Madelyn Braice" sagde han og indrømmede det blegt.

Heej😊
Uhhhh hvad synes i om det Brady lige fortalte? Jeg håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme❤️
I må meget gerne skrive hvis der er noget jeg kan gøre bedre!
Knuuuzz❤️

Is he a real player?Donde viven las historias. Descúbrelo ahora