Næste morgen vågnede jeg op med kæmpe hovedpine, og tænkte ej jeg er "syg" idag, men så kom jeg i tanke om at Brady kom i skole, og så blev jeg ligepludselig frisk. Han sagde at han ikke havde ondt i ribbenene mere, men det troede jeg godt nok ikke på.
Inde på skolen stod Abygail og kyssede med James, og jeg havde ingen initiationer om at gå hen og afbryde dem. Jeg gik derfor direkte hen til mit skab, tog mine bøger jeg skulle bruge og gik ind i klassen. Selvfølgelig skulle vi have matematik, og jeg hadede matematik inderligt, måske var det fordi jeg var så dårlig til det....
Da jeg så Brady kom ind ad døren var det som om jeg lyste helt op. Han gik direkte hen til mig og kyssede mig blidt på munden. Vi var de eneste der var i klassen, så kysset blev lidt længere. Jeg kom i tanke om at det nok kun var klassen der vidste vi var sammen, og mange af dem havde sikkert sagt det videre til andre elever, så folk ville sikkert kigge noget når vi gik sammen og jeg HADEDE sådan noget. Jeg trak mig hurtigt fra Brady da den første elev kom ind, og Brady så ud til at blive forvirret over det.
"Hvad nu?" Hviskede Brady mig ind i øret.
"Ikke noget..." hviskede jeg tilbage.
"Du trak dig"
"Ja...men der kom en ind" sagde jeg og følte mig et kort øjeblik nervøs.
"Er du flov over mig!?" Hviskede han og grinede lidt.
"Neeej!!" Sagde jeg og vendte mig om og kyssede ham kort for at vise, at jeg absolut IKKE var flov over ham, tværtimod.
Da jeg trak mig lænede han hans hovede hen mod mig fordi han ville have mere, men nej Brady ikke den her gang.
Vores matematiklærer kom ind og var i et knapt så godt humør, og det gik ud over os.
"Madelyn kom op og løs den!" Sagde min lærer ligepludselig. Fuck nej. Det var selvfølgelig et regnestykke som jeg overhovedet ikke kunne, og jeg gik altid i panik foran klassen. Jeg kiggede på Brady som prøvede at berolige mig, og jeg gik op til tavlen med min telefon i den ene hånd for, at regne det ud på lommeregneren. Da jeg var inde på lommeregneren og ikke anede hvad jeg skulle gøre, bippede der en besked ind fra Brady af.
"X + 7 -(3x - 4) = 11, skriv det på tavlen" skrev han. Jeg kiggede diskret på min telefon og skrev det op. Hvis læreren spurgte mig om et eller andet om det, ville jeg bare stå og ligne en komplet idiot. Da jeg var færdig rettede jeg mit blik på læreren.
"Fint Madelyn, sæt dig ned" sagde han uden at kigge.
Brady sad og smilede og lavede et det-var-tæt-på blik til mig. Jeg satte mig ned og lænede min mund hen til hans øre,
"Tak!" Hviskede jeg.
"Så lidt" hviskede han tilbage ud i luften. Efter et stykke tid hvor vi havde lavet et par opgaver lagde han sin hånd på mit lår. Hans hånd var næsten så stor, at den kunne nå hele vejen omkring overfladen af mit lår.
Efter et par matematik timer og et par engelsk timet blev det endelig spisepause. Brady stod og ventede på mig ved mit skab, for at følges med mig ned i kantinen. Jeg kom hen og smilede kort til ham, hvorefter jeg smed mine bøger ind i skabet. Vi var de eneste der var på gangen så jeg gav ham et hurtigt kys. På vej op til kantinen gled hans hånd ned og tog fat i mine fingre, jeg kiggede og tog fat i hans hånd. Da vi gik ind i kantinen var der allerede mange mennesker, og folk begyndte at stirre på os og hviske, mens mange af pigerne kiggede nedladende på mig, og til sidst var det faktisk alle i kantinen der gloede på os. Jeg følte mig ekstrem meget utilpas og skyndte mig at give slip på Brady's hånd og gå over til pigerne som allerede sad ved bordet. Brady gik lige bag mig og placerede sig ved siden af mig. Han kunne se jeg var utilpas og spurgte om jeg var okay, jeg nikkede bare som svar. Jeg var ikke særlig sulten så jeg spiste overhovedet ikke en eneste bid, jeg kunne bare ikke. Efter at ALLE havde kigget sådan på os fik jeg det bare totalt dårligt, og jeg havde bare mest af alt lyst til at gå hjem. Da spisefrikvarteret langt om længe var ovre gik jeg hurtig ud ad kantinen og forsvandt ind på badeværelset, og da skolen var færdig smuttede jeg hurtig hjem, og sagde kun lige farvel til pigerne. Jeg havde ingen idé om at bare fordi folk kiggede sådan på os, at jeg ville føle mig så utilpas. Jeg kunne mærke jeg bare havde lyst til at være selv og helt alene, og det var jeg allerbedst når jeg var på mit værelse.
Jeg havde lagt mig i min seng, og efter et par minutter skrev Brady til mig.
"Er du okay? Du gik bare efter skole?" Skrev han, og jeg svarede ham ikke. Det var ikke fordi jeg var sur på ham, jeg ville bare gerne være alene. Der gik ikke lang tid før det bankede på min dør.
"Jaer?" Råbte jeg.
Døren åbnede stille op på klem og min mor kiggede ind med ansigtet.
"Du har en gæst" sagde hun og smilede lusket.
Hun gik væk samtidig med, at hun åbnede døren helt så jeg kunne se hvem.
Selvfølgelig var det da Brady der var her....Heej😊
Jeg håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme!
I må undskylde jeg ikke opdaterede igår, men jeg kom ved en fejl til at lægge to kapitler op i forgårs, hvilket ikke var meningen! Så jeg undskylder meget❤️
Hvis i synes der er noget jeg kan gøre bedre, må i meget gerne skrive det!
Knuuzzz❤️
DU LIEST GERADE
Is he a real player?
Jugendliteratur*****AFSLUTTET***** -Jeg frøs da jeg så ham, waaaow! Hvordan er det muligt?- Hun er en 16 årig følsom og til dels udadvendt pige, men ikke mindst en teenager ved navn Madelyn Braice som ikke helt har fundet sig selv endnu, og som til tider har en le...