"Ti stille Aiden" sagde miss. Arice midt i timen.
Jeg havde næsten ikke sovet i nat, så jeg var mega smadret og orkede slet ikke skole
"I skal i nogle grupper som i skal arbejde i de næste par uger" sagde miss. Arice. Alles ansigter lyste helt op, og folk lavede skal-vi-være-sammen ansigter til hinanden. Abygail og jeg havde også sendt hinanden blikke og aftalt at vi skulle være sammen.
"Og jeg har bestemt grupperne" og alle sukkede dybt i klassen.
"Gruppe nr 1. Matthew og Zoella"
"Gruppe nr 2. Elena og Josh"
"Gruppe nr 3. Marli og James"
"Gruppe nr 4. Abygail og Aiden"
Og sådan blev hun ved indtil mit navn blev nævnt.
"Gruppe nr. 8 Madelyn og Carter"
Jeg blev helt lettet over ikke, at skulle bruge flere uger på at være sammen med Brady.
"Nej vent. Lige to sek" sagde miss. Arice
"Han er allerede i en gruppe"
Jeg tænkte bare det værste nu.
"Gruppe nr. 8 Madelyn og Brady"
RIP MIT FUCKING LIV.
Hun nævnte resten af grupperne og sagde at vi skulle finde et sted at side uden at blive forstyrret.
Vi havde en kæmpe opgave for som vi skulle bruge de næste 2 uger på, og alle de timer vi havde gik til at lave den. En hel skoledag med Brady....hvor var jeg dog heldig.
"Madelyn jeg regner med at du bare kommer" sagde Brady og tog min taske med.
Jeg rullede mine øjne og kiggede på Abygail. Hun smilede. Alt for meget i den her situation. Jeg tog mine ting på bordet og skyndte mig at gå efter Brady.
"Hvor ville du hen?" Spurgte jeg Brady.
"Mange steder. Måske Maldiverne? Ville du med" sagde han for sjovt.
Jeg grinede kort.
"Omg du vidste jo godt hvad jeg mente" sagde jeg og smilede samtidig med at jeg rullede med mine øjne.
Brady førede an og gik ind i et tomt klasseværelse. Han lagde mine ting og hans ting på et bord. Jeg havde fortrudt lidt at jeg ikke gad at være sammen med ham, det var faktisk fint nok. Jeg gad bare ikke at han skulle spille Fuck boy overfor mig når jeg vidste han havde en anden side. En blødere side, og når vi nu var alene kunne det være han viste mig den side istedet for jeg-er-en-fuckboy side. Man havde vel lov til at håbe.
Jeg fandt min computer frem og fandt opgaven. Efter et par timers hårdt arbejde havde vi nåede ret meget og Brady havde faktisk hjulpet med meget.
"Jeg gider ikke mere" sagde Brady til sidst, lidt frustreret. Jeg kiggede op på ham, og lukkede vores computere i.
"Kom" sagde jeg og tog mine ting med.
Brady tog sine ting i sin taske, eller rettere sagt smed det ned i hans taske. Jeg gik ud til parkeringspladsen og fandt hans bil.
"Ville du eller skal jeg køre" sagde jeg og håbede virkelig på at han sagde at han nok skulle køre, fordi jeg havde ikke kørekort. Endnu.
"Den skal jeg nok klare prettygirl" sagde han med en sexet hæs stemme.
Jeg pustede lettet ud og satte mig ind i hans bil.
"Hvor ville du så hen" spurgte han og ventede på at køre.
"Jeg skal nok guide dig"
"Okay" sagde han og bakkede ud af pakeringsbåsen og kørte videre. En af mine ynglingssange kom på radioen og jeg skruede op for den. "Hey soul sister" skrålede vi begge to med på den. Vi lavede næsten vores egen carpool, mens vi sang med på alle de sange der nåede, at komme inden vi var ved ankomststedet.
"Så er vi her" sagde jeg alt for begejstret. Lidt pinligt Madelyn..lidt pinligt!.
"Vi er jo i out of nowhere"sagde han forvirret og kiggede ud i vinduerne.
"Nej. Bare kom med"
Jeg flåede døren op og løb om til den side hvor Brady var, men jeg ventede ikke jeg gik videre. Jeg gik gennem en lille sti på skoven hvor alle træerne var sprunget ud i de pæneste grønne farver. Ved enden af skoven var der en lille skrant af sand som jeg kæmpede mig op ad. Jeg ventede på Brady deroppe så jeg kunne se hans reaktion. Brady kom op og kiggede udover skranten og så udsigten.
"Waaow..." sagde han helt mundlam.
Oppe på skranten kunne vi se ud over den smukkeste skrant, det helt krid hvide sand der dækkede det hele indtil man kom ned til vandet som bølgede op med vand hver 5 sekund, og den smukke solnedgang som spejlede sig i vandet. Brady gik ned først og jeg var lige i hælene på ham. Jeg tog et forkert skridt og fældede ham på vejen ned.
"Ej undskyld" sagde jeg flovt over at have vældet. Brady grinede bare og hjalp mig op efter han selv var kommet på benene igen.
Han kiggede ud mod vandet og lod solen brænde blidt på hans bare hud.
"Det er noget af det smukkeste jeg har set.....
Lige ud over dig " sagde han og skulle selvfølge lige fyre sådan en fræk kommentar afsted.
Jeg grinede bare af den og lod som ingenting.
"Sidste mand i vandet er en taber" Råbte Brady og smed hans sko, strømper og t shirt.
"Hey. Det ikke fair" sagde jeg højtlydt og smed det tøj jeg kunne nå. Jeg nåede op til ham og løb lige ved siden af ham, men så satte han farten op så jeg tabte. Tabte stort..
"Aaaaarghhhh" skreg jeg da jeg løb ud i vandet. Det var pis hamrende koldt.
"Nuurgh tøssepige" sagde Brady og fik det til at lyde som om jeg var en lille baby.
"Tøssepige" sagde jeg og løb hen og sprang op på ham så han røg ned under vandet. Vandet fik mig til at flyde så jeg endte med at være lige over hans hovede så han ikke kunne komme op. Han rejste sig op og fordi jeg var lige ved hans hovede, kom jeg op og sidde på hans skuldre.
"Brady!! Sæt mig ned!!" Sagde jeg og fokuseret stærkt på at holde min balance så jeg ikke ville falde ned.
"Nej. Jeg tror jeg beholder dig lidt der"
Han grinede bare af det, og gik lidt rundt med mig siddende på hans nakke. Endelig da han besluttede sig for at sætte mig ned, lænede han sig forover så jeg mistede balancen og faldt lige med maven ned i vandet. En ordentlig maveplasker. Jeg kom op til overfladen igen,
"Av for helved Brady, det gjorde squ da ondt" sagde jeg snerpet.
Jeg gik op lidt efter fordi jeg frøs, og tog mit tøj på så det blev næsten blev gennemblødt. Brady kom også op lidt efter, men der var jeg allerede gået om mod bilen. Han fandt et tæppe jeg kunne sidde med, på vej hjem så jeg ikke ville fryse.Heej😊
Jeg håber i kunne lide kapitlet og at i ville stemme på den.
Gad vide hvad der er sker med dem?
I må meget gerne skrive hvis der er noget jeg kan gøre bedre❤️
Knuuuuz❤️
KAMU SEDANG MEMBACA
Is he a real player?
Fiksi Remaja*****AFSLUTTET***** -Jeg frøs da jeg så ham, waaaow! Hvordan er det muligt?- Hun er en 16 årig følsom og til dels udadvendt pige, men ikke mindst en teenager ved navn Madelyn Braice som ikke helt har fundet sig selv endnu, og som til tider har en le...