Is he a real player?

BRADY!...😓

Det var den sidste dag på Maldiverne, en freaking mandag. Jeg havde stadigvæk lidt ondt i hovedet, og hende pigen jeg svømmede ind i havde været henne ved mig millioner af gange for at sige undskyld, og jeg havde det samme svar hele tiden.
"Det okay Trisha"
Jeg sad ved siden af Brady i flyet, og jeg sov næsten bare hele turen mens han sad og masserede min arm med cirkulære bevægelser, hvilket var sygt afstressende samtidig. Inden vi landede vågnede jeg og sad og tænkte på hvordan flyveturen hen til Maldiverne var, fordi der snakkede Brady og jeg slet ikke pågrund af vores skænderi, og nu sidder vi og kæler op ad hinanden. Jeg vidste stadig ikke helt med Brady han bliver jo trods alt kaldt skolens største player og fuckboy for en grund, men jeg kunne ikke bare gemme mine følelser væk, og hver gang jeg var sammen med ham blev de stærkere og stærkere. Jeg havde ingen ide om det var mit high schools værste beslutning eller bedste... men jeg håbede da meget på det sidste. Jeg lænede mig ind til Brady som hurtig tog fat i mig også, og kyssede mig på næsen, uff jeg elskede det. Da vi ankom til lufthavnen var vores bagage selvfølgelig forsinket. Da det langt om længe kom var vi hurtige til at få vores ting, og smutte ud i bussen som ventede på os.
Bussen havde nogle virkelige hårde sæder så man kunne ikke holde ud til at sidde i de samme stillinger i mere end 5 min, og heldigvis for at busturen ikke varede så længe, for ellers var jeg gået lidt amok.
Mine forældre stod bekymret og ventede på mig da bussen var ankommet. Jeg nåede næsten kun lige at komme ud inden min mor var over mig.
"Århh Madelyn er du okay?" Sagde hun rigtig bekymret, nogle gange var hun lidt for overbeskyttende.
"Ja mor jeg er okay" sagde jeg og gik hen for at tage mine ting ALENE. Jeg nåede ikke engang at sige farvel til nogle, fordi mine forældre havde så travlt med at komme hjem. Min lillebror var kommet over sin hjernerystelse og heldigvis for det da!
Forhold til hvordan jeg måske burde have det, havde jeg det faktisk overraskende godt. Jeg havde kun lidt ondt i hovedet, men det var bare som en almindelig hovedpine. Mit værelse flød med tøj som jeg havde lagt for måske at tage med på turen, men som bare endte herhjemme alligevel. Jeg orkede virkelig ikke noget som helst, jeg var heldig med at mine forældre allerede havde spurgt mig om tonsvis af spørgsmål da vi var på vej hjem.
Jeg smed mig i sengen og tog dynen op over mig, og pakkede mig ind i den som hvis jeg var i en sne storm og skulle holde mig varm. Der gik ikke lang tid før jeg faldt i søvn, og jeg vågnede midt om natten af en fugl der fløj ind i min rude, eller jeg troede ihvertfald det var en fugl. Jeg fik et kæmpe chok, men undgik at skrige. Jeg fik meget langsomt hen til mit vindue og gjorde klar til muligvis, at se en død fugl eller skadet. Men nope det var Brady der stod og kastede sten op på mit vindue. Jeg åbnede det hurtigt og stak mit hovede ud.
"Brady?" Sagde jeg forvirret og mega træt.
"Jeg kunne ikke undvære dig længere" sagde han hæst med en flirtende stemme.
Jeg satte mit vindue på klem, og var heldig med at jeg havde et lille træ udenfor mit vindue som jeg kravlede ned ad.
Jeg gik hen til ham og gav ham et kram, og derefter et kærligt kys. Hver gang vi kyssede begyndte jeg at smile helt vildt bagefter.
"Ville du med ud og gå?" Spurgte han.
"Gå? Brady den er 02.00 om natten" sagde jeg og grinede kort.
"Ja og hvad så" sagde han og rakte sin hånd frem imod mig, jeg tog min hånd imod den og flettede den hurtig ind i hans fingre. Vi gik ned mod "Partykvarteret" som det blev kaldt fordi der var diskoteker alle vegne! Men fordi jeg ikke lige havde lyst til fulde mennesker trak jeg i hans hånd, så vi gik om mod parken. Jeg placerede mig på bænken og Brady satte sig ned ved siden af mig og lagde en arm om mig. Vi kunne side og se stjernerne fra hvor vi sad fordi der ingen træer var ovenover os.
"Der er Cassiopeia" sagde jeg og pegede op mod den.
"Ej der er jeg" sagde Brady helt overrasket.
"Wtf hvor?!?" Sagde jeg og kørte mine øjne rundt i hele nattehimlen.
"Jeg peger på den" sagde han.
"Jeg kan ikke finde den" sagde jeg opgivende.
Han sagde ikke noget til det, indtil jeg kiggede over på ham og så at han pegede på sig selv.
"Forhelved hvor er du træls!" Sagde jeg og slog ham blidt ind på brystkassen imens grinede.
"Men jeg er jo lige her" sagde han for sjovt og grinede.
"Ja haha jeg kan godt se dig!" Sagde jeg sarkastisk.
Ligepludselig hørte vi et skrig i parken og vi kiggede hurtig ud i parken med kæmpe store øjne.
"Hvad var det?" Hviskede jeg bange.
"Det ved jeg ikke..." hviskede Brady.
Vi rejste os op og gik ned mod græsset hvor vi synes lyden kom fra, og vi kunne høre en pige græde.
"Stoooppp" sagde hun stille fordi hun græd for meget til at råbe.
Vi kom rundt om et af træerne og så pigen lægge på græsset, og da mit blik gik op stod der en mand. Shiit hun var ved at blive voldtaget.
"SLIP HENDE!" Råbte Brady og løb straks hen mod gerningsmanden.
Han rettede hans blik på Brady og rejste sig for pigen.
"Brady pas på!!" Råbte jeg.
Jeg løb hen til den oprevne og angstfulde pige som lå på græsset.
"Hey, hey" sagde jeg stille og roligt for at prøve at berolige hende.
"Er du okay..." sagde jeg og vidste udemærket godt at hun langt fra var okay, hun var næsten blevet voldtaget hvis vi ikke havde hørt hende.
Jeg trak hende ind til mig for at trøste hende og kiggede op mod Brady, og gerningsmanden som var kommet i et kæmpe slagsmål.
Jeg ringede hurtigt til politiet og var helt ude af den.
"Ja hallo....i er nødt til at komme til Ground parken" sagde jeg lige da den blev taget.
"Hvad er nødsituationen?" Spurgte damen.
"En voldtægtsmand...." sagde jeg.
"Vi sender to biler afsted. De skulle være der når som helst" sagde damen.
"Tak!" Sagde jeg og lagde på med det samme. Jeg sad og så at Brady fik slag efter slag, og det var sindsygt hårdt, men jeg kunne heller ikke forlade pigen som sad og havde brug for nogen.
Sirenen på politibilen kom ligepludselig og blinket kort efter. Da gerningsmanden så det kunne man se han gik lidt i panik, så han gav Brady et spark i maven så han faldt, og gav ham derefter 2 slag lige i hovedet så han blev bevidstløs.
"BRADY?!?" Skreg jeg lige da politibilerne standsede.
Der kom hurtig en politibetjent hen til pigen så jeg kunne komme hen til Brady.
"Brady....Brady....." sagde jeg mens mine tårer kom hurtig trillende ned ad mine kinder, mens jeg havde mine hænder på hans blodige kinder. En betjent kom hen til os og satte sig på hug.
Kort efter kom der en ambulance med udrykning på og hentede Brady. Jeg tog med og sad på forsædet mens den akut kørte mod sygehuset. De tog Brady ind på en stue hvor det var forbudt for mig, og kun tilladt for ansatte.
Jeg satte mig på en af stolene på gangen og kunne ikke tænke på andet end hvor slemt det var med Brady....

Heej😊
Det betyder utrolig meget at i ville læse den her bog!! Tusind tak❤️
Jeg håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme.
I må meget gerne skrive hvis der er noget jeg kan gøre bedre.
Knuuuzzz❤️