Is he a real player?

I'm right by your side!

Jeg endte med at side på sygehuset hele natten sammen med Brady's mor ved siden af. Jeg nægtede at tage hjem selvom hun havde sagt, at jeg gerne måtte. Jeg skulle ind til Brady når vi endelig måtte, om jeg så skulle side her i flere dage. Jeg havde det simpelthen så dårligt, hvis jeg bare havde hjulpet ham da han fik de slemme slag lige i hovedet, og inden han blev helt bevidstløs, istedet for at kigge. Jeg følte en vis skyld....og det gjorde vildt ondt bare at tænke på det. Jeg ville bare så gerne ind og se Brady!
Jeg sad og lukkede mine øjne lidt, men så ringede min telefon. Mor.
"Hej" sagde jeg udmattet.
"Er du okay?" Sagde mor.
"Ja...jeg har det fint, det er mere Brady jeg er bekymret for" sagde jeg.
"Ville du have jeg skal komme?" Spurgte hun.
"Nej det er fint. Brady's mor er her"
"Men jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem" fik jeg tilføjet inden hun afbrød mig.
"Nej det er okay Madelyn" sagde hun og tog en lille pause.
"Men pas nu på dig selv" sagde hun og lød som om hun blev lidt ked af det.
"Jaer mor det skal jeg nok" sagde jeg og tog langsomt telefonen væk fra mit øre, og lagde på. Brady's mor sad og sov op ad væggen, og jeg ville ikke vække hende, så jeg gik ned for at hente en kop kaffe til hende.
Da jeg kom op igen stod hun og snakkede med en af lægerne og jeg satte hurtig farten op for, at nå derhen men jeg nåede det ikke.
"Hvad sker der?" Spurgte jeg hende.
"Vi må snart se ham" sagde hun og begyndte at få våde øjne.
Jeg gik hen for at give hende et kram.
"Jeg købte en kop kaffe til dig" sagde jeg og rakte hende plastickruset, mens hun tog imod det.
"Åhh nu skal jeg betale" sagde hun skrøbeligt.
"Nej...nej jeg købte den til dig" sagde jeg og smilede kort mens jeg fik hende til, at pakke hendes pung væk.
"Sagde de noget om ham" spurgte jeg hende nervøs.
"De sagde at øhm....at...." sagde hun inden hun brød sammen på min skulder.
"Det skal nok gå alt sammen. Brady er en stærk fyr" sagde jeg og prøvede at få mig selv til at tro på det. Hun lænede sig op igen og tørrede sine øjne.
"Han har været heldig" sagde hun.
"Han har brækket sin næse, flækket sit øjenbryn og bugget to riben, som var rigtig tæt på at blive brækket. De sagde hvis han bare havde fået ét slag mere derind på var de brækket." Sagde hun med et smil på læben.
"Og så en masse blå mærker, hævet steder og skrammer" tilføjede hun lige bagefter.
Jeg smilede så stort at det smittede, jeg var så enormt glad for at han var okay. Tænkt hvis det var værre. Jeg havde et vis pres på mig, som nu blev lettet totalt, over at høre at han havde det godt.
Vi sad og ventede på at komme ind til ham, og det virkede som evigheder, indtil lægen kom ud derfra og sagde vi måtte komme ind.
Da vi kom ind jeg hvordan han lå med diverse ting på sig. Jeg troede ikke det var så slemt at han skulle have slanger og alt muligt på sig. Han havde en slags gibs på næsen, sting i øjenbrynet og noget beskyttelse på ribbenene.
"Åhh Brady" sagde hans mor og gik hen for at kramme ham.
Jeg stod stadig i dør indgangen og begyndte at få tårer i øjnene igen. Det kom bare lidt som et chok at se ham.
Han kiggede på mig med hans smukke øjne og et kort smil.
"Jeg er okay Madelyn" sagde han da han kunne se at jeg var bekymret. Jeg gik langsomt hen til ham, og da jeg nåede sengen gik jeg hurtigt hen og krammede ham.
"Er du okay?" Hviskede han i mit øre.
"Ja...så længe du er" hviskede jeg i hans og trak mig og kiggede i hans øjne, hvor jeg derefter gav ham et ordentligt smæk kys. Jeg tænkte slet ikke over at hans mor stod i stuen, så da jeg kom i tanke om det trak jeg mig hurtigt. Jeg fik øjenkontakt med hende, og hun stod bare og smilede.
"Madelyn jeg ved ikke om du ville køre med min mor hjem?" Sagde Brady og kiggede på mig og derefter hans mor.
"Skal du ikke med?" Sagde jeg forvirret.
"Nej jeg skal blive en ekstra nat..." sagde han og var træt af det.
"Jeg bliver" sagde jeg konkret.
"Det gør jeg også Brady" sagde Brady's mor.
"Der er ikke nogen grund til det" sagde Brady.
"Jeg bliver her lige meget hvad, om jeg så skal sove på stolen igen, så bliver jeg her hos dig" sagde jeg.
Brady's mor stod og tænkte lidt.
"Ja der er vel ikke nogen grund til at vi begge bliver her.....jeg kunne desuden godt bruge en god seng" sagde Brady's mor lidt humoristisk så vi alle grinede kort.
"Okay mor...tak fordi du kom" sagde Brady og gav hende et kram.
"Det var så lidt" sagde hun og gik ud af døren og lukkede den.
Jeg kiggede mod Brady, som også kiggede på mig.
"Er du sikker på du er okay?" Spurgte han mig.
"Ja Brady....som jeg sagde før, så er jeg helt okay hvis du er!" Sagde jeg.
"Jeg er bare lidt chokket over det hele" sagde jeg og kiggede kort væk.
"Okay....men lov mig du siger hvis du ikke er"
Sagde Brady og kiggede alvorligt på mig.
"Jaaaeeer" grinede jeg kort og bed mig i læben.
Brady kiggede intens på min læbe mens og efter jeg bed i den.
"Hvorfor trak du dig lige før" spurgte han.
"Øhhh fordi din mor var der din dør!" Sagde jeg lidt ironisk.
"Okay okay....." sagde han forsvarende
"Men hun er her ikke nu" sagde han og vidste godt hvad han mente.
"Når det er hun ikke" nåede jeg lige at sige inden han trak mig ned til ham så jeg lå ved siden af ham i sengen, og lagde vores læber på hinandens.

Heej😊
Jeg håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme❤️
Jeg håber i har en rigtig dejlig sommer derude!!!
Skriv meget gerne hvis der er noget jeg kan gøre bedre!
Knuuuzzz❤️