Is he a real player?

-Forklaringen-

Jeg tænkte så det knagede. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Det var jo ikke engang meningen, at jeg skulle have hørt det? Men hvis det var rigtigt hvorfor sagde Brady det så ikke til mig?....Mit hjerne kunne simpelthen ikke overskue det hele. Jeg havde lige gået gennem en periode med knust hjerte, som måske ikke engang var nødvendig?
"Madelyn?!" Råbte min mor ligepludselig, og forstyrrede mig.
"Ja!!?" Råbte jeg tilbage.
"Vi skal lige noget. Vi kommer tilbage senere" råbte hun, og så var jeg alene igen. Alene til at tænke tingene ordentlig igennem, men det skete dog ikke. Det endte med at jeg faldt i søvn som sædvanlig, og da jeg vågnede var det helt mørkt udenfor.
Det bankede stille på min dør, og jeg gik op for at åbne den.
"Hej Madelyn. Jeg ville bare lige sige vi er hjemme" sagde min mor med et smil på læben.
"Okay, det super" svarede jeg hende, og smilede kort inden jeg lukkede døren i. Lige da jeg vendte mig om lyste det ind ad mit vindue. Ligesom en bils lygter. Jeg gik over mod vinduet og kiggede ud. Det var en bil over ved Brady. Jeg lænede mit ansigt helt ind til ruden, og holdte mine hænder over øjnene for, at se hvem det var.
En af bildørerne åbnede og ud kom BRADY?!
Så det var rigtigt det hans forældre havde snakket om?
Da jeg så Brady kunne jeg ikke holde mine følelser inde, og mine tårer løb ned ad mine kinder. Jeg tørrede dem hurtig væk, og kiggede videre.
Brady så træt ud, det lignede at han bare havde sættet og sovet op ad vinduet hele turen. Han rettede blikket over mod mit hus, og jeg dukkede mig straks. Jeg slog hovedet lige ind i mit keyboard, hvilket gjorde pisse ondt.
"Arrgh" sagde jeg irriteret.
Jeg anede ikke om han havde nået, at se mig eller ej. Det ville virkelig være pinligt hvis han havde....Forhelved Madelyn!
Da jeg lidt efter kiggede igen var han der ikke længere, og det var helt mørkt. Jeg rullede gardinerne for, og lagde mig ned i min seng. Jeg lagde og kiggede op i mit loft, inden jeg ligepludselig faldt i søvn....zzZzZZzz
--------
"Godmorgen Madyyyyy" sagde Cole og kom ind på mit værelse.
"Godmorgen Coleee" sagde jeg, med en virkelig fucked morgenstemme. Hvilket desværre var normalt.
Han smed sig i min seng, og kiggede på mig.
"Mady?" Sagde han lidt alvorligt, og det gjorde mig en anelse nervøs.
"Jaer?"
"Øhm.....Brady er hjemme" sagde han og smilede.
"Er han?" Sagde jeg og fik det til, at virke som om jeg ikke vidste det.
"Ja!" Sagde han og grinede, inden han løb ud ad værelset.
Jeg sad og grinede kort for mig selv inden jeg stod ud af sengen, og strakte mine arme langt op i luften, efterfulgt af et langt gab. Jeg gik over og tog mine gardiner fra, og blev straks blindet af solen. Neeeej skal vi have godt vejr idag tænkte jeg ironisk.
Jeg kiggede over mod Brady's hus og så, at alt var som det var igår. Bilen holdte der stadig, og med bagagen bagpå.
Jeg tog noget afslappende tøj på, og gik nedenunder i et rask tempo.
Mine forældre og Cole sad udenfor, og ventede på at jeg joinede dem til morgenmaden. Da jeg kom udenfor duftede det dejlig frisk, samtidig med at maden virkelig duftede dejligt.
"Godmorgen" sagde mine forældre i kor, og kiggede afventende på mig.
"Godmorgen" sagde jeg med et smil på læben.
"Sovet godt?" Tilføjede min far, med munden fuld af mad.
"Ja, jeg har sovet dejligt!" Sagde jeg optimistisk og satte mig ned i stolen, hvorefter jeg tog lidt forskelligt mad på tallerknen.
Det var skønt, at have en fælles morgenmad med min familie. Det var virkelig noget jeg havde savnet hjemme i Danmark!
Da vi var færdige hjalp jeg med at tage af bordet, og vaske lidt op.
"Tak for hjælpen Madelyn" sagde min mor og kyssede mig i hovedbunden.
"Så lidt mor" sagde jeg og blinkede med det ene øje.
Jeg skulle lige til, at gå op ad trappen da det ringede på døren. Jeg kiggede straks på mor.
"Jeg skal nok" sagde jeg og bevægede mig hen til døren.
Jeg åbnede stille døren op, og så at Brady stod der. Mit hjerte begyndte at hamre løs, og jeg kunne ikke få det til, at stoppe igen.
Jeg fik øjenkontakt med hans pæne chokolade brune øjne.
"Brady?" Sagde jeg og vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere. Jeg anede jo ikke om han var blevet udnyttet, fordi så ville jeg bare springe i favnen på ham, og bakke ham op dagen lang, men hvis han havde været mig utro havde jeg lyst til, at give ham et par flade, og sige at han kunne skride ad helvedes til.
"Madelyn...." sagde han og tog en dyb indånding.
"Jeg bliver nødt til, at forklare dig noget..." sagde han og kiggede mig dybt i øjnene.
"Brady jeg ved ik...." sagde jeg inden han afbrød mig.
"Madelyn jeg ber dig virkelig!" Sagde han og tog fat i min hånd. Jeg kiggede på vores hænder, hvorefter jeg kiggede skeptisk på ham. Han fjernede straks sin hånd, og kiggede på mig.
"Please Mady...."
"Fint!" Sagde jeg opgivende. Jeg tog et skridt udenfor, og lukkede døren bag mig.
"Kan vi gå samtidig?" Spurgte jeg roligt.
"Selvfølgelig"
Vi gik i tavshed ned til fortorvet inden Brady begyndte, at snakke.
"Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte..." sagde han kort.
"Jeg øhm....har ikke fortalt dig sandheden" sagde han og kiggede på mig.
Jeg tog en dyb indånding.
"Ville du ikke nok sige det?" Sagde jeg lidt utålmodigt.
"Har jeg ikke været nok igennem?" Tilføjede jeg.
"Jeg er blevet udnyttet....." sagde Brady pludselig og stoppede op.
Jeg var chokeret. Selvom jeg lige havde hørt det fra hans forældre dagen forinde, var det bare som om det chokerede mig mere, at det kom fra ham selv.
"Du hvad?...." sagde jeg og stillede mig overfor ham.
Jeg kunne se han var tæt på, at fælde en tåre.
"Mine forældre kendte en af pigernes forældre, hun viste sig så, at være en rigtig Bitch, som vidste en masse hemmeligheder om mine forældre som ingen ved. Det brugte hun til, at kunne gå i seng med mig....."
Sagde han og jeg kunne høre det gjorde ondt på ham, bare at sige det.
"Og.....hun kendte til dig...." sagde han og bed sig hårdt i læben.
"Og hun kendte en hemmelighed om din far...."sagde han og kiggede væk fra mig, mens han fik våde øjne.
Jeg tog fat om hans skulder, og trak ham ind til mig, så jeg gav ham et kram.
"Brady.....Hvorfor fortalte du mig det ikke bare?...." sagde jeg forvirret.
Han trak sig og kiggede på mig. Pågrund af hemmeligheden om din far....Jeg ville ikke ødelægge noget.
Min vejrtrækning blev hurtigere, og jeg vidste ikke helt om jeg havde lyst til, at vide det om min far.
"Hvad er det?..."sagde jeg skrøbelig.
"Mady..."
"Sig det Brady!!" Sagde jeg bestemt.
"Han......"

Heej❤️
Håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme.
Tusind mange gange tak fordi, at i gider at læse med! Det betyder alverden.
I må meget gerne skrive, hvis der er noget jeg kan gøre bedre.
Knuuuzzz❤️