Is he a real player?

Brady du må ikke forlade mig..

Matthew boede i et normalt hus, men de havde en stor skov bagved. Brady havde stadig min hånd i hånden, og han trak mig med ned for enden af skoven. Da vi kom derned var der en lidt høj skrant ned til en sandstrand, ned af skranten rendte der vand ligesom et vandfald. Ud over vandet var solen næsten helt nede, så det næsten bare var mørkt.
"Er det ikke pænt?" Sagde Brady, mens vi begge kiggede ud over horisonten.
Vi gik ned ad en træ trappe der var, og satte os ned på sandet, hvor lidt efter Brady lagde sin hånd oven på min, og holdte om den.
Jeg rykkede mig over til ham og lagde mig ovenpå ham, og begyndte at kysse ham på nakken, med små våde kys. Jeg gik længere og længere op og kyssede hans øre, inden han trak sit hoved tilbage og tog ordentligt fat i mig, og kyssede mig så inderligt som det overhovedet kunne blive. Han tunge pressede ligepludselig ved min læbe, og jeg gav ham hurtigt lov. Denne gang blev jeg ved med, at lægge på ham så han ikke lå på mig. Han tog sine hænder om på min ryg, og gled dem længere og længere ned, så de til sidst var på min røv. Jeg trak mig ligepludselig da jeg hørte en lyd inde fra skoven, som om der var nogen.
"Hva' så?" Spurgte han nysgerrigt.
"Jeg tror der var nogen!" Sagde jeg stille.
"Madelyn. Det var sikkert bare et dyr" sagde han og fik mig til at falde lidt ned.
Han satte sig op så jeg sad på hans lår, og rettede sig ind til mig så vi krammede. Han var fyld af sand på ryggen, så jeg børstede det lidt væk.
Da vi besluttede os for at gå ind til festen igen, kom vi til at gå ind i et værelse hvor James og Abygail var igang med noget, der ihvertfald ikke skulle afbrydes, så vi lukkede døren med det samme og flækkede af grin. Heldigvis lå de heller ikke mærke til noget, så havde det bare været sygt akavet for alle. Så vi gik bare hurtig videre. Vi gik ned hvor mange af menneskerne var, men fandt ikke noget der var særlig spændende. Vi følte ikke lige for at blive fuld i aften, nogen af os.
Vi satte hen til nogle af de andre i en af sofaerne, som heller ikke havde lignede nogen der ville være fulde nu, og sad og talte lidt med dem. Vi blev ihvertfald lykønsket af mange af dem, både fordi vi vandt prom Queen og prom King, men også fordi vi var blevet kærester. Vi havde jo været kærester siden Maldiverne, men det kunne de jo ikke vide noget om. De troede allesammen det var splinter nyt, hvilket det endelig også lidt var.
Ligepludselig kom Zoella og satte sig på mit skød, stangstiv.
"What's up" sagde hun og prøvede akavet, og forgæves at flirte. Hun lagde heller ikke mærke til at, det var mig hun sad og flirtede med, og ikke en dreng.
"Hvad så Zoella?" Sagde jeg og grinede.
Hendes øjne blev ligeså store som tekopper.
"Hvor kender du mit navn fra?" Sagde hun fornærmet mens hun rejste sig op, for at gå.
Jeg nåede slet ikke at svare hende, før hun var gået med hastige skridt væk fra mig.
Jeg kiggede på Brady som sad og skrælle grinede af det, som også fik mig til at grine. Lidt for meget måske.
Da vi havde sat ved sofaerne i en times tid, besluttede vi os for at tage hjem. Brady tog min hånd mens vi gik ud til bilen. Han kørte en vej jeg ikke kendte, men vi endte alligevel med at holde ude foran vores huse.
"Madelyn?" Sagde han og lød lidt alvorligt.
"Ja?"
"Der er noget jeg er nødt til at fortælle dig" sagde han og undgik øjenkontakt, og det gjorde mig en del nervøs. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Slår han op, har han været utro, kan han ikke lide mig mere, eller har jeg gjort noget?
"Brady? Hvad sker der?" Sagde jeg og prøvede at, kontrollerer min stemme.
"Du ved jeg elsker football" sagde han og holdte hans hænder på rettet.
"Jaer?"
"Den sidste kamp vi spillede....var der en talentspejder ved" sagde han og rettede stille sit blik på mig.
"Og vi fik brev fra ham igår"
"Og hvad skrev han" sagde jeg og havde regnet det lidt ud.
"Jeg har fået et stipendium til et College" sagde han og viste ikke sin begejstring.
"Det er da mega godt Brady" sagde jeg og udtrykte hans begejstring da han ikke selv gjorde.
"Men heldigvis er der et år til endnu" sagde jeg og kiggede på Brady, uden at han kiggede på mig.
"Det er lige det......jeg skal begynde om 2 uger" sagde han og kiggede på mig.
"Du...hvad?" Sagde jeg og min begejstring faldt med det samme.
"Jeg er ked af det Madelyn..." sagde han
"Så du.. .så du tager afsted" sagde jeg nedtrykt.
"Jeg er virkelig ked af det....." sagde han.
Mine tårer begyndte langsomt at trille ned af mine kinder.
"Ja.....det er jeg også" sagde jeg.
Han tog sin hånd hen, og tørrede forsigtigt mine tårer væk. Han lænede sig ind til mig, og valgte at placerer hans læber på mine.
"Hvad med os" sagde jeg bagefter.
"Jeg forlader ikke dig....kun byen" sagde han
"Jeg elsker dig for meget" sagde han troværdigt.
Jeg skyndte mig at give ham et stort kram, mens jeg lagde mit ansigt ind i hans trænede brystkasse.
Jeg kunne ikke tro det.......Brady skulle væk herfra.......

Heej😊
Håber i kunne lide kapitlet! Og at i ville gi' den en stemme❤️
Jeg undskylder rigtig meget for, at jeg ikke har opdateret i et stykke tid.... Jeg har bare ikke haft særlig meget tid, og har derfor ikke haft så meget mulighed for at skrive...!😬
Hvis der er noget i synes jeg kan gøre bedre, må i meget gerne skrive!
Knuuzzz❤️