Mrs. Kostbar | ッ

Del 8

S T E P H A N I E

...Han havde ikke gjort det bevidst men beruset. Der skal meget til for at jeg tilgiver ham.

Bib bib bib*
Det var min alarm der ringede. "Husk at sætte din alarm til i morgen tidlig"
Havde Pam sagt om aftenen. Jeg rejser mig op, og går direkte i bad. Der to badeværelser i huset. Et ovenpå, og et nedenunder. Da jeg som den eneste har værelse ovenpå, er jeg den eneste der bruger det badeværelse. Det var rart nok, så har man jo også sit eget badeværelse. Jeg får taget tøj på og sætter mit hår, og går ned og spiser morgenmad.
"Godmorgen Stephanie" Siger Ray og stikker hovedet op fra sin avis.
"Godmorgen!"
Pam kommer ud fra soveværelset. Hun har vådt hår, så hun har sandsynligvis nok lige været i bad. "Godmorgen Stephanie!"
"Godmorgen Pam."
"Faktisk har vi noget vi gerne vil snakke med dig om." Siger Pam og sætter sig ned. Jeg nikker smilende. Ray lægger sin avis, da det jo også er ham der vil snakke med mig om det.
"Du har jo altid været enebarn ikke?"
"Jo."
"Der er en dreng på fjorten på et børnehjem, som også leder efter en plejefamilie, ligesom du gjorde. Hvad ville du synes om hvis han kom til at bo her, sammen med os, som en lillebror for dig?" Siger Pam ventende over på mg.
"Det ville jeg elske!" Udbryder jeg overrasket og glad.
Så den dag hvor de snakkede om at få et barn, var det altså fra børnehjemmet, og ikke deres eget.

"Pøj pøj med den nye skole Stephanie"
"Tak!" Siger jeg og krammer Pam på vej ud af døren. Ray havde ønsket mig en god dag tidligere, inden han var taget på arbejde.
Jeg havde fortalt dem begge, at jeg skulle følges med Sander som jeg havde mødt da jeg var ude og gå. De havde heldigvis bare reageret med, "Nå men da er da dejligt at du har nogen og følges med." Havde det været min mor, havde hun sagt et eller andet i den her stil "Ser han godt ud? Er han sød? Er i kærester?" Hvilket jeg altid blev mega træt af.
Jeg går ud ad døren, og gæt hvem der allerede står klar, Sander.
"Godmorgen Stephanie Hill" Siger han smilende til mig
"Godmorgen Sander Torres" Svarer jeg ham gengældt på vej hen mod ham. Jeg giver ham smilende et lille puf, og vi begynder at gå.

Vi når skolen og han følger mig op på rektors kontor, for at jeg kan få mit skema.
Jeg går til ud Sander efter jeg har fået mit skema.
"Hvad skal du have?" Spørger Sander, da jeg kommer ud. Vi kigger på det sammen.
"Vi har musik sammen og.. ikke mere?" Siger Sander
"Skønt, vi har ét fag sammen, og så kan vi ikke engang snakke til hinanden uden at synge det" Udbryder jeg. "Jeg spørger om jeg kan få det rettet." Jeg går tilbage til rektors kontor.
"Mrs. Wacker, kan jeg måske få rettet mit skema?"
"Jamen hvorfor skulle du dog det?"
"Jeg vil gerne have nogle timer med lidt flere drenge, jeg kommer til at snakke for meget med pigerne." Jeg vender mig om, og blinker til Sander bag glasruden.
"Værsgo Mrs. Hill, og skynd dig så før du kommer for sent til din første time."
"Sander overvej det lige! Vi har mange timer sammen nu."
"Fedt!" Svarer han. Han følger mig hen til der hvor jeg skal have time. Vi skal desværre ikke have første time sammen.
"Tak fordi du fulgte mig!"
"Så lidt." Svarer han og løber hen til sin egen time.

Jeg banker på og læreren åbner.
"Du må jo være Stephanie Hill?" Siger læreren og tager imod mig ved døren. Jeg træder ind foran klassen, og fuldstændig uforventet, fløjter et par drenge af mig. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før, folk plejer ikke at bryde sig om at jeg har sådan lidt en skaterstil.
"Jaa, det er jeg i hvert fald rimelig sikker på." Svarer jeg læreren, selvom jeg ikke helt er sikker på at det var ment som et spørgsmål. Klassen griner, hvilket jeg ikke helt fatter.
"Meget morsomt.." Svarer læreren, ironisk.
"Jeg er Mrs. Brown."
Jeg giver hende hånden, "Godmorgen Mrs. Brown!"
Der sidder en masse drenge rundt omkring, som har magen til jakke som Sander har. Det må være basketball teamet.
Jeg havde godt set at der hang nogle plakater med dem rundt omkring på gangene.
"Stephanie, du kan sætte dig ned ved siden af Anthony, ham der sidder i midten" Jeg går ned mod ham, og sætter min taske.
"Bare kald mig Tony, det kalder mine drenge mig."
"Ej hvor fedt Tony, det er modigt af dig at indrømme at du er til drenge" Siger jeg og smiler kækt imens jeg roder nede i min taske. De andre drenge griner, og det kan jeg lide, fordi så er man ligesom respekteret af dem.
"Hold kæft!" Hvisker han tydeligt til dem. "Jeg er sku da ikke til drenge?" Svarer han flovt.
"Det var en skam, jeg har ellers virkelig respekt over for bøsser." Jeg retter mig op og kigger på tavlen. Jeg kan se ud af øjenkrogen at Anthony er fornærmede. Han sidder og laver fakter til drengene om at de skal stoppe. De sidder nemlig og gør grin med ham.
"Må jeg bede om ro!" Råber Mrs. Brown ud i klassen, nok mest til drengene som sidder griner af Tony.
Ved to-mands bordet ved siden af mig sidder der en pige, og da vi endelig får lov til at snakke, selvfølgelig om det Mrs. Brown lige har forklaret op på tavlen, tager hun chancen og starter en samtale.
"Hej jeg hedder Holly!" Hvisker hun til mig.
"Jamen hej, du kender vist nok mit navn, men, Stephanie," Jeg giver hende smilende hånden, og vi begynde at arbejde sammen i opgaven. Det er matematik, og handler om algebra. Jeg er ikke så god til matematik, men heldigvis er jeg så god til de andre fag.
Endelig er der pause og vi går i kantinen. Jeg sætter mig med Holly, vi sætter os med basketball teamet, og Sander er her også. Nu hvor jeg efterhånden kender Sander, snakker vi sammen. Holly kigger mærkeligt på mig. "Hvad er der Holly?" Spørger jeg hende og rynker brynet.
"Kender du Sander?" Spørger hun, og ser helt forvirret ud.
"Ja lidt, vi er naboer, men nu hvor jeg lige er flyttet til har jeg kun kendt ham i et par dage."
Pludselig sætter der sig en dreng foran mig, "Hej jeg hedder Nathan, jeg er holdkaptajn på basketball holdet" Siger han på en vildt sød måde. Han smiler til mig. "Hvad hedder du?"
"Jeg hedder Stephanie Hill"
"Hvad skal du have i næste time?" Spørger han og kigger mig lige ind i øjnene. Jeg tager mit skema frem.
"Jeg skal have fysik" Svarer jeg ham, og tager en tår af min vandflaske.
"Fedt, det skal jeg også. Har du lyst til en lille rundvisning inden timen begynder?" Han kigger på mig med sine hundeøjne, hvilket jeg ikke kan modstå. Jeg kan se ud ad øjenkrogen at Sander kigger på mig. Han ser ked ud af det; men hvorfor? Jeg tænker ikke mere over det og svarer i stedet for Nathan.
"Ja tak, det ville være skønt." Vi rejser os, og Nathan begynder at vise rundt.

Udgivet den 2. Oktober 2017

Altså nu har de jo været det her cover helt fra starten, men altså hvad synes i egentlig om coveret?