Mrs. Kostbar | ッ

Del 5

S T E P H A N I E

..."Tusind tak!!" Råber jeg et par gange eller mange.

Det bliver aften, og jeg nyder ellers bare mit værelse. Jeg stiller mig hen til altanen og kigger ud. Jeg beslutter mig for at sætte mig ned på stolen, ude på altanen. Jeg kigger rundt, og lægger mærke til nabohuset. Det ligger meget tæt på. Jeg ser et vindue, og kan ikke lade hver med at kigge derind. Jeg fornemmer at det er et drengeværelse, og at det må være en teenager der bor der. Da jeg ikke tænker mere over det, går jeg ind igen. Jeg strækker mig, og går ud for at fjerne min makeup og børste tænder. Da jeg har børstet tænder, tager jeg en t-shirt og et par shorts på, og hopper i seng.

Bank bank* - "Stephanie du skal op." Lyder det fra Pam bag døren
"Jeg er vågen.." Kommer det utydeligt og mumlende ud af min mund. Jeg rejser mig op og kigger mig i spejlet. Jeg rynker forbavset brynet, da jeg får øje på mit hår. Jeg tager hårbørsten op, og redder mit hår igennem. Jeg finder en hættetrøje frem - dem har jeg flest af - og tager den over hovedet. Jeg folder ærmerne op, som jeg altid gør, og binder sløjfe på snorene i hætten. Jeg tager et par blå denim jeans på, og folder også dem op.
Jeg går ned ad trapperne og siger godmorgen, som om jeg allerede har vendt mig til stedet.

"Godmorgen Stephanie" Udbryder Ray.
"Har du sovet godt?" Kommer det fra Pam.
"Jo tak, jeg har sovet rigtig godt." Siger jeg smilende, og sætter mig ned på stolen ved morgenbordet. Jeg kigger tilfældigt på Pam, og kan se at hun skal til at sige noget.
"Vi regnede jo ikke med at du ville i skole lige foreløbig, du ved, det med dine forældre, og så skal du nok også lige falde til."
"Faktisk tror jeg at det vil hjælpe på det hvis jeg kom i skole med det samme." Svarer jeg, og tager en bid af noget brød.
"Virkelig?" Pam kigger over på mig, og jeg nikker "Vi har jo allerede fundet en plads til dig på Arroyo Grande High School, så du kan allerede starte på mandag."
"Ej hvor fedt, jeg vil glæde mig, det bliver godt at komme i skole igen."

"Tak for mad, er det okay at jeg går op igen?" Spørger jeg høfligt og i godt humør.
"Velbekomme. Selvfølgelig, men husk at få noget frisk luft."
Jeg sætter tallerkenen i opvaskemaskinen, og rydder lidt af bordet. Da jeg har hjulpet til, går jeg op på mit værelse, og sætter mig ud på altanen med min computer.
Jeg tager høretelefoner i, og sætter noget stille musik på. Jeg surfer lidt rundt på min mobil og undersøger stedet. Pludselig ringer min mobil, der er Kade. Jeg tager den på min computer, fordi jeg ved at vi vil have en lang samtale, så jeg bliver nødt til at kunne bruge min mobil imens. Jeg sætter facetime på, og ser at DJ også er der. Da jeg opdager det, bliver jeg endnu gladere. Vi snakker om hvordan det går for både dem og mig.
Jeg fortæller om at det går meget bedre med min mor og at mit liv ikke er langt nok, til at jeg skal blive ved med at være ked af det. Pam kommer op og spørger hvad jeg laver, "Jeg sidder og snakker med mine venner, fra min gamle skole." Svarer jeg hende, og peger på skærmen hvor de begge to sidder.
"De må jo godt komme her, hvis de har lyst til det," Svarer Pam med et smil.
"Virkelig?" Pam nikker. "Fedt!" Pam går og jeg snakker videre med DJ og Kade. "Jeg skal hjemad nu. Vi ses" Får DJ sagt, og vinker til mig gennem kameraet. Hun krammer derefter Kade, og går ud af døren.
"Nå men jeg tænker at jeg vil gå mig en lille tur," Siger jeg til Kade, og går ind og lukker terrassedøren bag mig. Jeg får sluttet af med Kade, og går ned til Pam og Ray.
"Jeg går en lille tur, for at undersøge stedet!" Råber jeg på vej ud af døren.
"God tur!"

Da jeg kommer ud, tager mine høretelefoner i ørene. Jeg går og hører lidt stille musik. Jeg finder en legeplads, og sætter mig på toppen af rutsjebanen, og kigger ud over naturen. Da en dreng går forbi. Han går hen til mig og siger "Hej! Er du ikke den nye pige der lige er flyttet ind hos min nabo?"
"Det kan sagtens passe, jeg er ihvertfald lige flyttet til." Svarer jeg ham smilende, og tager musikken ud af ørene. Han kravler op på rutsjebanen og giver mig hånden, "Hej, jeg hedder Sander og jeg er din nabo."
Vi fortæller hinanden om os selv, indtil han spørger, "Hvornår skal du så starte i skole?"
"Det skal jeg faktisk på mandag"
"Hvilken skole skal du gå på?" Spørger han og retter på sin position.
"Jeg skal gå på Arroyo Grande High School"
"Den skole går jeg på!" Udbryder han positivt.
"Ej hvor fedt!" Svarer jeg lige så positivt
"Skal vi så følges på mandag?" Spørger han og rejser sig op.
"Det ville være skønt, så kan du også lære mig vejen derhen." Svarer jeg og rutsjer ned. Han kommer rutsjende lige efter mig.
"Vi kan jo ligeså godt følges tilbage," siger han, med et kæmpe smil på læben. Han har nogle meget flotte hvide og lige tænder. 
Vi følges tilbage i et roligt tempo. Da vi når mit hus stopper vi op.
"Men så ses vi vel på mandag." Siger Sander og klør sig i nakken.
"Ja vi ses" Siger jeg og går ind.

"Nej hvor heldigt, du er lige hjemme til spisetid!"
"Dejligt! Hvad skal jeg hjælpe med?"
"Du må gerne dække bord" Ray peger over på tallerkenerne som han har stillede frem i en bunke.
"Hvor er Pam?" Spørger jeg imens at jeg dækker bord.
"Hun er til jobsamtale."
"Hvad er hun til jobsamtale ved?" Spørger jeg, egentlig ikke fordi at det interessere mig så meget igen, men mest for at føre en samtale med Ray.
"Hun er uddannet journalist, og prøver lige nu at blive TV journalist." Da Ray svarer det, er jeg ikke længere ligeglad, og begynder at spørge en hel del ind til det.
"Ej hvor spændende! Skal hun så være vært eller caster eller hvad skal hun?" Fortsætter jeg samtalen da jeg er færdig med at dække bord.
"Hun skal være redaktionssekretær, hvor hun igangsætter, planlægger og prioritere produktionen." Svarer Ray og kigger på mig.
"Det lyder virkelig spændende, så må vi håbe det bedste for hende!" Svarer jeg, og skifter position.

Udgivet den 12. September

Heii mennesker! Jeg er i Polen med min klasse i den her uge, og derfor har der været lidt stress på, det er derfor at der har været lidt rod i det der med et afsnit hver mandag, men jeg håber jeg kan få det på banen igen.
Tusinde tak for læse min historie, hver visning betyder alt ♡