Mrs. Kostbar | ッ

Del 11

S T E P H A N I E

..."Så har i lige lidt forsyninger" siger Ray. Vi når kun at sige tak, og så er han væk igen.

"Tid til at afprøve, Sander!" Råber jeg da vi endelige er færdige.
"To sek!" Svarer han og løber ud af sit værelse. Han kommer tilbage med hjelm på hovedet, og GoPro på hjelmen.
"Trevor kan du ikke filme, det? Hvis der nu sker noget, er det sådan rimeligt fedt at have det på video" Udbryder Sander. Trevor tøver ikke, og finder straks kameraet frem. Sander begynder at liste, og uden problemer, ender han på min altan. Jeg rækker ham sodavanden, og vi sætter os ned og slapper af. Vi sidder alle sammen tavse med vores mobiler. Sander tager en tår af sin sodavand, og bryder tavsheden, "Hvad så Trevor, er du så god til basketball?"
"Altså jeg har altid spillet basketball, men jeg er først begyndt at tage det seriøst her efter jeg er begyndt på High School." Svarer Trevor.
"Skal vi tage en kamp?" Spørger Sander med sit smørrede smil.
"Det kunne være sjovt, kender du et sted?" Siger Trevor
"Vi mødes udenfor min dør, om 1 minut." Svarer Sander, og løber ind gennem sit vindue.
"Når han siger 1 minut, så mener han 1 minut." Tilføjer jeg og løber ned ad trappen.
"Trevor husk bolden," råber jeg nede ved døren.
"Ej hvor hyggeligt, skal i ud at spille bold?" Spørger Pam og kommer hen til mig. Vi vender begge blikket mod trappen, og Trevor kommer ned.
"Ja vi skal spille bold mod naboen" Svarer jeg.
"Vi har travlt, hej!" Råber jeg til Pam og løber ud ad døren.
"Hvor blev du af?" Spørger jeg Trevor da vi løber ud ad Pam og Rays indkørsel.
"Jeg skulle lige have nogle andre sko på" Svarer han, og løfter uskyldigt hænderne op. Vi løber ind i Sanders indkørsel, og han står selvfølgelig klar, og har allerede skiftet sko.
"Jeg er rimelig sikker på at jeg sagde 1 minut" Siger han og løfter useriøst det ene øjenbryn.
"Hold nu kæft" Siger jeg lige så useriøst og puffer til ham. Han kan ikke holde masken, og vi fniser derfor lidt.
Vi går over mod skolen. Der skulle åbenbart være en god bane. Sander og Trevor dribler lidt frem og tilbage, allerede på vej derover.
"Scorer du så mange damer?" Spørger Sander og dribler uden om Trevor.
"Nej, når man bor på børnehjem er man sku ikke lige den sejeste." Svarer Trevor trist.
"Skal du gå på den her skole?" Spørger Sander og peger på skolen, som vi endelig er nået til. Trevor kigger spørgende hen på mig, jeg løfter skuldrene og hentyder til at jeg ikke ved det.
"Det tror jeg" Svarer han bare, og dribler videre ind på den bane vi skal spille på. Jeg sætter mig på en bænk ved siden af, og kigger på.
Drengene spiller stadig. Der står 7-5 til Sander, og de vælger nu at holde en pause. Trevor sætter sig forpustet ved siden af mig, Sander sætter sig ved siden af ham.
"Hvorfor er dú egentlig her, i plejefamilie?" Spørger Trevor seriøst og kigger på mig.

"Det er jeg ked af at høre" Svarer Trevor og smiler trist til mig, da jeg har fortalt historien om min mors død og min fars alkoholproblem.
"Tja, det er jo hvad det er." Svarer jeg og rejser mig op, "Må jeg være med i næste runde? Jeg skal jo lære det" Siger jeg for at opmuntre mig selv, og for at bryde den triste stemning. Trevor og Sander kigger på hinanden, "Ja hvorfor ikke?" Svarer de i kor og rejser sig op.
Jeg prøver at score, men hver gang tager Sander den fra mig. Vi griner alle sammen over, hvor dårlig jeg er, og beslutter os til sidst at vende hjemad.
"Tak for i dag" Siger jeg til Sander, da vi når Pam og Rays indkørsel.
"Selv tak." Siger han og smiler.
"Du spiller godt Trevor!" Siger han og giver ham knuckles. Sander vender om, og Trevor og jeg går ind.

"Ej hvor godt, i er lige hjemme til aftensmad" Siger Pam da vi kommer ind ad døren. Trevor og jeg sætter os ned ved bordet. Vi begynder alle at spise da der bliver sagt værsgo.
"Det er godt at se at i allerede kan så godt sammen" Siger Ray smilende, og tager noget mad i munden. Jeg smiler, og tygger af munden for kunne sige noget.
"Trevor er vildt god til basketball" Siger jeg. Trevor smiler til mig og tygger sin mad.
"Hvilken skole skal Trevor egentlig gå på?" Spørger jeg.
"Den samme som dig" Siger Pam og kigger på mig som om hun tænker, 'Åh godt du spørger'.
"Yes så kan jeg spille på basketball holdet" Udbryder Trevor og hejser sin arm, med en knyttet næve.
"Tak for mad!" Siger jeg, da vi alle er færdige med at spise.
"Velbekomme" Svarer Pam. Vi begynder alle at dække af bordet, og pludselig kommer Trevor med en idé, "Kunne vi måske ikke få et basketball mål op og hænge her ude i indkørslen?" Han smiler fedtet til Pam og Ray, og venter på et svar.
"Jo det kan vi da godt" Svarer Ray, og lyder overrasket over idéen.
"Jeg tror vist jeg har en liggende ude i garagen, som jeg engang købte for sjov" Tilføjer han og går ud i garagen. Trevor og jeg følger efter ham.
Ray har ledt i ti minutters tid. Trevor og jeg sidder opgivende på gulvet, med hovedet begravet i vores knytnæver.
"Her!" Råber Ray, endelig. Trevor og jeg vågner endelig op, og jeg begynder at undre mig over, hvorfor jeg gik med. Det begynder at gå op for mig, at jeg lige har spildt ti minutter af mit liv på at vente på at Trevor kunne komme til at spille.
"Vil du med ud?" Spørger Trevor, da Ray længe ventet har fået sat målet op.
"Ja, hvorfor ikke?" Svarer jeg og begynder at trøste mig med, at de ti minutter ikke er gået særlig meget til spilde alligevel.

Jeg vågner ved nogle små lyde, og undrer mig over, hvor de kommer fra. Jeg sætter mig op i sengen og vender mig om mod vinduet. Jeg tager dynen rundt om barmen, og trækker gardinet fra. Ind på ruden kommer en perle flyvende. Jeg kigger op og ser, at det er Sander. Jeg tager min hånd op og viser 2 finger til ham, som antydning til at han lige skal vente. Jeg får taget en hoodie på, så jeg ikke sidder topløs, hvis jeg nu skal snakke med ham. Jeg går ud til altanen, og vifter Sander over. Han lister over broen og ender topløs i joggingbukser over på min altan. Han sætter sig på stolen ved siden af mig. Der er meget stille i lang tid, men længe ventet bryder han tavsheden, "Jeg skal flytte."

Udgivet den 17. Oktober 2017

Halli hallå! Tusinde tak fordi du læser min bog, bare én lille visning betyder alt!
Gå lige ind og tjek hele6725s nuværende historie ud, 'Mr. Fuckboy' den er skide god! Btw så er det helt tilfældigt at vores titler minder meget om hinanden. Du har sikkert læst hendes anden historie 'Alex Fucking Johnson' da den har fået meget succes, men hvis du ikke har, så kan du da også lige gå ind og tjekke den ud ;))