Mrs. Kostbar | ッ

Del 28

S T E P H A N I E

..."Der er ingen grund til at vi skulle kysse alligevel, du kan lige så godt droppe det der." Siger jeg kækt. Vi griner og går ind ad døren.

"Så dig og Sander skal på ferie sammen?" Spørger Chas da vi sammen med Holly går ned af skolegangen på vej ned til kantinen. Vi har alle lige haft engelsk sammen.
"Ja" Svarer jeg kort. Vi når Hollys og mit skab. Vi har skabe tæt på hinanden, og vi dumper vores bøger af. Chas har allerede dumpet sine bøger af, længere henne ad gangen.
"Gad vide hvad der kommer til at ske på den ferie" Siger Holly med et løftet øjenbryn. Chas og Holly sender blikke til hinanden. Jeg griner bare,
"I er så åndsvage" Siger jeg og låser mit skab. Vi griner og træder ind i kantinen, som ligger lige ved siden af mit skab. Vi vælger at sætter os ved et lille bord, da vi ikke gider at sidde sammen med hele basketball-teamet i dag. Jeg får øjenkontakt med Sander og derefter Tony. De mimer noget, og jeg prøver at mundaflæse det. Jeg rynker brynene som tegn til at jeg ikke forstår hvad de siger. Sander prøver igen. Jeg mundaflæser at han spørger hvorfor vi satte os her. Eller noget i den stil. Jeg laver et skulderkast og vender blikket tilbage til pigerne. Vi begynder at snakke om maden i kantinen, men bliver meget hurtigt afbrudt da Tony, Sander, Matt og Flo sætter sig ved vores bord.
"Hej?" Siger jeg og venter på en forklaring på hvad de laver.
"Ja det er ligesom rutine at vi sidder sammen med jer, men nu hvor i satte jer her, måtte vi og sætte os her." Siger Florian. Vi sidder alle og hygger. Sander og jeg ved siden af hinanden så vi sidder og skubber lidt til hinanden. Han fortæller om den dag han skulle lære mig at spille NBA Live. Drengene griner også da de alle spiller det spil. Der bliver helt stille inde i kantinen, og man kan kun høre piger rundt omkring der gisper og hvisker. Vi vender os rundt mod indgangen. Nathan og hans squad kommer gående.
"Hvorfor blev her så stille?" Spørger jeg nærmest hviskende.
"Fordi at Nathan trådte ind i rummet" Svarer Sander, med en stemme af skuffelse.
"Jeg troede da i var meget gode venner med Nathan" Siger jeg og kigger undrende på drengene.
"Når vi går på basketball-teamet sammen med ham, er det bedst at forholde sig gode venner med ham" Siger Matt. Vi holder stadig alle blikket på drengene.
"Men jeg troede det var dig Sander, der var holdkaptajn?" Siger Holly.
"Ja det troede jeg da egentlig også" Siger jeg.
"Det er jeg også, men han kan finde på hvad som helst."  Siger Sander.
"Også selvom at det er din far der er træner?" Siger Chas
"Også selvom at min far er træner." Vi vender os alle sammen om tilbage til bordet og falder i snak igen. Lige så stille begynder tavsheden at hæve sig fra kantinen. Jeg mærker pludselig en arm rundt om mig, og inden jeg ved af det, har Nathan sat sig mellem Sander og jeg.
"Hej smukke" Siger Nathan. Jeg brækker mig nærmest indvendigt. De to andre drenge sætter sig mellem Holly og Chas. Jeg trækker Nathans hånd væk fra mig, og lægger den på hans skød, men den falder hurtigt rundt om mig igen. Jeg lukker øjnene og sukker.
"Spiller man lidt kostbar i dag?" Siger Nathan.
"Jeg foretrækker at blive kaldet Stephanie af typer som dig." Siger jeg.
"Men jeg kalder smukke piger som dig for smukke" Siger han og trækker mig længere ind til sig.
"Tillykke med fødselsdagen" Siger jeg til Nathan.
"Det er ikke min fødselsdag smukke?" Siger han og kigger intenst på mig.
"Nå jeg har bare hørt at bageren skulle have fødselsdag den 11. i 11." Siger jeg. Han udleder et lille grin.
"Jeg er ikke helt med?" Siger han.
"En bager, er sådan en der bager. Er du med så langt?" Siger jeg og prøver endnu en gang fjerne hans arm fra min skulder, men igen uden held.
"Du er godt klar over at jeg ikke er bager ikke?" Spørger han forvirret.
"Nej egentlig ikke. Så vidt jeg kan se, går du rundt og bager på alle piger du synes ser godt ud. Måske er der nogle piger i dette lokale, som kan lide at du kigger på deres røv eller patter, men kan du ikke bare lade mig fucking være i fred?" Han kigger på mig uden og vide hvad hans skal sige. Man kan høre små hvisken og fnis rundt i lokalet. De fleste har hørt vores samtale, da det er nemt nok hvis der er stille nok. Han rejser sig op, og kigger blank på mig.
"Kom drenge, vi skrider." Siger han kort og smutter ud af lokalet.
"Sådan." Siger Chas rosende.
"Ja så fik du da sat ham på plads" Siger Holly, og tager en tår at sit vand.
"Så må vi håbe at han fattede det" Siger jeg. Der er akavede tavshed i hele salen.
"Nogle der har set Jonas?" Hvisker jeg stille, for at alle i lokalet ikke skal høre jeg siger.
"Vil du da snakke med ham?" Hvisker Holly lige så stille. Jeg når ikke at svare før at Sander siger noget.
"Jeg troede ikke at han måtte vide at du var her?"
"Nej jeg vil ikke snakke med ham, jeg skal ge--" Jeg bliver afbrudt af Tony,
"Det tror jeg allerede han ved" Siger han og kigger bag mig. Fuck. Jeg vender mig om, og der står han. Selveste Jonas.
"Hvorfor har du ikke fortalt at vi gik på samme skole?" Spørger han lidt nedtrykt. Jeg hiver fat i mine ting og går.

Få sekunder efter i kantinen

Alle ved bordet Stephanie lige løb fra, kigger akavet på Jonas. Sander rejser sig op, og løber efter Stephanie.
"Holly kender du Steph?" Spørger Jonas. Alle drengene og Chas sidder og kigger akavet på Jonas, og har ingen anelse om hvad der foregår.
"Om jeg kender hende?" Spørger Holly. Hun rejser sig op, og kigger intenst ind i hans øjne.
"Hun er min bedste veninde" Siger Holly og går.

Udgivet den 6. februar 2018

Undskyld, undskyld, undskyld. Jeg skulle have lagt et kapitel op i går. Jeg indrømmer det, jeg glemte det. Jeg tænkte på det da jeg var til Foto (min fritidsaktivitet) men skulle lave lektier da jeg kom hjem, så kom fra det igen. Håber det er okay, da der så er kortere tid til næste del hehe. God dag!

Forresten så ret mig lige hvis jeg skriver Molly istedet for Holly. Har fået mange kommentarer på det, og retter også tit mig selv. Undskyld, det er jeg ked af. Håber at i vil hjælpe