Mrs. Kostbar | ッ

Del 24

S T E P H A N I E

..."Det er med garanti at jeg skal" Siger han med et blik af glæde. Jeg kigger på Trevor med et lille smil.

Det banker på døren.
"Jeg åbner!" Råber jeg, og løber ned mod hoveddøren.
"Hej" Siger Holly og jeg i kor, og møder hinanden i et kram.
"Er du klar til i dag?" Spørger Holly da hun træder ind, og lukker døren.
"Helt klar" Siger jeg og smiler. Vi vender blikket mod en masse støj fra trappen. Trevor kommer løbende ned med hele heppe outfittet på.
"Ja du er da ihvertfald også klar" Siger Holly, og hentyder til alt hans tøj.
"Det kan du bande på jeg er!" Siger han og vender sin kasket, så den vender omvendt. Vi griner, og går op på mit værelse.
"Jeg har aldrig set drengene spille basketball før" Siger Holly som sidder på min seng og stirre tænkende ud i luften.
"Jeg har set Sander spille, men ikke de andre" Siger jeg og lægger et stykke tøj sammen, og putter det i skabet. Jeg tager en hoodie og nogle ripped jeans på. Jeg tager mine sædvanlige sko på,
"Er du klar?" Spørger jeg Holly.
"Ja, jeg venter bare på dig" Svarer hun og rejser sig fra min seng, vi går begge to mod vores jakker, og går ud af min dør. Jeg banker hurtigt på Trevors dør,
"Er du klar?" Råber jeg uden at åbne døren.
"Jeg venter kun på jer" Kommer det fra Trevor nede fra trappen. Ups.
"Det lader jo så til at alle bare venter på mig" Siger jeg lavt, og går ned mod hoveddøren til Trevor. Jeg lægger en hånd på Trevors ryg og skubber ham ud af døren.

Jeg går med hænderne i lommen ved siden af Trevor og Holly. 
"Hvorfor er der også så langt hen til skolen?" Spørger Trevor sukkende. Jeg rynker brynene og vender undrende blikket mod ham.
"Der er kun 750 meter?" Siger jeg.
"Når ja" Siger han lettet og retter sig op igen. Jeg ryster smilende på hovedet, og vender blikket mod vejen igen. Vi når frem til skolen, og træder ind i hallen. Tribunerne er næsten helt fyldt op, og der er dæmpet lys. Trevor siger noget til mig, men musikken er høj, så jeg kan næsten ikke høre hvad han siger, men eftersom at han sætter sig op til nogle venner, gætter jeg næsten på at det vat det han sagde. Holly og jeg sætter os ned og jeg får øjenkontakt med Sander, som render rundt og træner på banen. Han stopper op og smiler til mig, og vinker kort. Jeg vinker tilbage, og han løber videre igen. Jeg ser at Matt og Holly får øjenkontakt, en meget intenst øjenkontakt. Ihvertfald fra Matts side. Jeg tror han er lidt vild med Holly. Han kigger smilende på hende, og bum, så får han en bold i hovedet. Jeg vender hovedet væk fra Holly så hun ikke ser jeg griner. Jeg kigger op på Trevor, som sidder 3 rækker længere oppe med hans venner, for at se om han så det. Det gjorde han. Han fanger mit blik og vi kigger internt på hinanden og kan ikke lade hver med at grine. Alle på holdet råber hans navn efterfølgende af noget lignende "Tag dig sammen" Jeg får også øje på Tony, men han ser ikke mig. Sanders far står og anfører holdet.
Opvarmningen slutter og de løber ud. Sander når lige at vende sig om til mig. Han blinker og så løber han helt ud. Jeg kan høre Trevors skønne grin og kigger derfor op på ham. Det er dejligt at se når han har det sjovt med hans nye venner. Jeg smiler lidt for mig selv, men vender blikket mod banen igen når manden i højtaleren begynder at snakke. Han præsentere spillerne og de løber ind med cheerleader ved deres side. Men. Matt og Sander har ingen cheerleaders? Jeg kommer i tanke om at Holly og jeg blev optaget. Måske er det os der skal være deres cheerleaders, men jeg tænker at der nok skal meget træning til. Kampen går i gang, og her taber jeg tråden. Jeg fatter hat af hvad de laver, så jeg vælger bare at kigge på Sanders flotte veltrænet krop. Sander score flest mål, og de andre fyre på holdet virker rimeligt glade for at have ham på holdet. Da kampen er ovre går Holly og jeg ud foran.
"Skal vi ikke bare vente her på drengene?" Spørger jeg Holly.
"God ide" Siger hun, og finder sin mobil frem.
Vi står og snakker lidt.
"Skal Trevor ikke med hjem?" Spørger Holly
"Han sagde at han ville gå hjem" Siger jeg og laver et skulderkast, da jeg egentlig undre mig over at han hellere vil gå hjem en at blive kørt. Da vi har snakket i omkring 20 minutter, kommer drengene ud i normalt tøj, og vådt hår.
"Hej!" Siger Holly og jeg i kor. Jeg krammer Sander og Holly krammer Matt. Sander og jeg  jokker ind i hans bil og vælger at køre hjem. Holly og Matt bor rimelig tæt på hinanden, så derfor kører han, hende hjem.
Sander og jeg træder ind ad døren til hans hus. Vi råber begge,'Hej'. Pam og Ray sidder og får en kop kaffe sammen med Sanders forældre.
"Hej unger. Godt i kom, vi vil gerne snakke med jer, når Trevor er kommet hjem." Siger Sanders far. Sander og jeg kigger underligt på hinanden.
"Okay?" Svarer jeg. Vi går mod trappen.
"I kalder bare" Råber Sander halvvejs oppe på trappen.
Vi går ind på Sanders værelse. Hans smider sin taske og jeg lukker døren. Jeg går hen og sætter mig i vindueskarmen.
"God kamp" Siger jeg.
"Tak" Svarer Sander. Han smiler og finder sin mobil frem. Han tjekker den lige hurtigt, og læger den derefter fra sig igen. Han rejser sig op og braser i mod mig, jeg skriger og hopper ned fra vindueskarmen. Vi griner begge.
"Troede du helt seriøst at jeg ville skubbe dig ud af vinduet?"
"Nej, eller jo, eller nej, men jeg har bare gode reflekser" Svarer jeg og stikker en knytnæve ud i luften foran ham. Han tager bare fat i den og holder den omme på ryggen.
"Av, av, av, Sander! Jeg overgiver mig! Jeg overgiver mig!" Siger jeg grinende. Han slipper mig og jeg løber hen mod døren. Det banker på døren lige da jeg står foran den. Jeg træder forpustet væk fra døren, og den åbner derefter. Trevors hoved stikker ind.
"I skal lige kommer ned." Siger han kort og lukker døren igen. Jeg kigger på Sander og løber som den første ud af døren, for at være i sikkerhed fra Sander.
Vi sætter os til rette i stolene, og kigger ventende op på de voksne for at høre hvad de vil sige.
"Her de sidste måneder har vi jo lagt mærke til at i børn har det virkelig godt sammen" Starter Pam ud. Vi nikker alle, og hentyder til at de skal fortsætte.
"Og vi, jeres forældre har jo også tilbragt mange aftener med kaffe og kage" Fortsætter Pam.
"Derfor har vi besluttet--" Pam bliver afbrudt af Sanders meget spændte far, som ikke kan vente på at Pam afsløre det,
"At vi alle tager en tur til Maldiverne! Sammen!" Siger han.

Udgivet den 8. januar 2018

Undskyld at afsnittet kommer ud så sent, men jeg er først lige blevet færdig med lektier her klokken 21:30, fordi at jeg og har fritidsaktiviteter om mandagen. Men her er det