Mrs. Kostbar | ッ

Del 26

S T E P H A N I E

...Jeg tager i håndtaget. Fuck. Den er låst.

Hvorfor er jeg også så dum at glemme min nøgler. Jeg tager min mobil op af min taske, og ringer til Pam. Hun tager den ikke, og jeg vælger derfor at ringe til Ray i stedet.
"Hej" Siger Ray, jeg kan høre at han kører bil.
"Hej, hvor er du henne?" Spørger jeg.
"Jeg har lige hentet Pam, men der er sket en ulykke længere henne af vejen, og der er vist kø op til et par timer. Dig og Trevor kan godt klare jer selv ikke?" Spørger han. jeg magter ikke at skabe problemer, og derfor fortæller jeg ikke, at jeg har glemt min nøgle.
"Okay, vi ses" Siger jeg bare og lægger på. Fedt. Hvad skal jeg nu gøre. Jeg ringer Sander op.
"Hvorfor banker du ikke bare på mit vindue?" Spørger han som det første.
"Det er det der er problemet. jeg har glemt mine nøgler og der kommer ikke nogle hjem før om et par timer, og tro mig, jeg er ved at dø af kulde." Siger jeg med klaprende tænder. Det er ved at blive sent, og det er derfor meget koldt at være udenfor uden jakke. Han lægger på, men jeg hører hurtigt hans stemme på den anden side af hækken.
"Kom." Siger han. Jeg løber ind i hans indkørsel og ind ad døren. Sander tager et tæppe rundt om mig og vi løber op på hans værelse.
"Jeg skal virkelig tisse. Må jeg låne toilettet?" Spørger jeg
"Selvfølgelig. Badeværelset er lige der" Siger han og peger på en dør længere henne af gangen.
"Tak." Siger jeg kort. Jeg lægger tæppet og går ud på badeværelset.
Jeg tisser og opdager at jeg har fået menstruation. Fedt. Jeg rækker ud efter min taske som jeg stille ved vasken, og finder nogle bind frem. Det første jeg gør da jeg skal vaske hænder, er at dufte til sæben. Det er en vane jeg har. Jeg elsker at dufte til håndsæbe når jeg er hos andre. Efter jeg har vasket hænder, går jeg ind til Sander igen.
"Hvad vil du lave nu hvor du ikke kan komme hjem til dig selv og se Netflix?" Spørger Sander. Jeg smiler til ham og sætter mig ved siden af mig.
"Det er da også fint nok at tilbringe tid sammen med min taber-nabo" Siger jeg til ham og smiler kækt... Jeg rejser mig akavet op, og begynder at studere alle hans trofæer som han har stående på en lang hylde.
"Taber, th." Siger han. "Jeg er også glad for at tilbringe tid med min kedelige, og oven i købet kække nabo" Fortsætter han efter kort tavshed. Vi griner lidt.
"Vil du spille noget NBA Live? Jeg kan lære dig at spille det." Siger han, og vifter med sin controller.
"NB hvad for en reje?" Siger jeg, og ligner et kæmpe spørgsmålstegn. Sander griner.
Han retter mig, "Ikke reje. Live. NBA Live" Siger han.
"Det er ligesom FIFA, bare med basketball i stedet for fodbold." Fortsætter han.
"Tja hvorfor ikke?" Siger jeg bare, og sætter mig ned igen. Han rækker mig den ene controller, og sætter spillet i gang. Jeg lægger hovedet på skrå, og sætter mig til at tænke på hvad i alverden det er han laver.
"Du sprinter på den der, hopper på den der, og giver bolden videre på den der. Når det så er mig der har bolden, så kan du opdække mig på den der knap, og du kan blokere bolden på den her knap." Siger han. Jeg tænker et øjeblik over hvad han egentlig sagde.
"Er du med?" Spørger han og kigger mig i øjnene.
"Jeg tror jeg har styr på det" Siger jeg og smiler. Han griner kort og lydløst og vender blikket mod skærmen.
"Skide godt Steph." Siger han. Jeg smiler lidt for mig selv.
"Du skal blokere nu" Siger han da han skyder bolden, men alligevel ryger den i. Sådan fortsætter det gang på gang, efter at jeg misser målet.
"Jeg vandt" Siger han og laver en bevægelse med sin controller.
"Jeg fatter bare stadig ikke hvordan at du kan vinde 34-2" Siger jeg. Først da jeg har sagt det, går det op for mig at det lyder totalt voldsomt, at jeg lige har tabt med 32 mål...
"Det betyder ikke at jeg har scoret 34 mål. I basketball får man oftest 2 point. Man får 2 point hvis du scorer fra banen. Man får 3 point hvis du scorer ude fra 3-pointslinjen. Hvis du scorer i et straffekast, får du 1 point. Altså, du scorede kun 1 gang, fra banen så du fik kun 2 point. Jeg scorede både fra 3-pointslinjen, og fra banen en del gange, derfor fik jeg 34 point." Siger Sander.
"Træk lige vejret." Siger jeg bare og lægger controlleren.
"Jeg tror bare at spillet har lavet en fejl" Siger jeg.
"Jeg kan umuligt have tabt så stort." Fortsætter jeg, bare med en lidt lavere stemme. Sander griner lavt.
"Jeg tror nu bare at du er en dårlig taber" Siger han og smiler til mig.
"Gud. Går der ikke nogle inde på mit værelse?" Siger jeg dramatisk. Han vender hovedet om, og jeg snupper fjernbetjeningen.
"Nå jeg må have taget fejl." Siger jeg.
"Nej hov, nogle har slukket for fjernsynet. Det var ærgerligt, så kan vi ikke se hvor stort jeg vandt over dig" Siger jeg over laver et ligegyldigt ansigt og kigger på mine negle. Han læner sig hen over mig og begynder at kilde mig.
"Dårlig taber, dårlig taber" Råber han med sin røv på mig så jeg ikke kan komme fri. Han bliver ved at med at kilde mig, så jeg ikke kan få indført et ord.
"Jeg er en god vinder!" For jeg hurtigt sagt. Han begynder straks at kilde mig voldsommere, så jeg begynder at skrige mere af grin.
"Sig at jeg er bedre end dig" Bliver han ved med at råbe.
"Nej!" Råber jeg tilbage. Jeg fortryder hurtigt da jeg som lige troede at han ikke kunne kilde mig voldsommere, gør han det.
"Okay okay" Siger jeg. Han stopper med at kilde mig, men flytter sig ikke fra mig.
"Må jeg så høre?" Spørger han.
"Du er en taber" Siger jeg. Han begynder straks at kilde mig igen.
"God taber! Du er en god taber! Øøøh. Vinder, du er en god vinder!" Han stopper straks med at kilde mig, og fjerner sig fra mig.
"Den attitude kan jeg bedre lide." Siger han og smiler til mig. Jeg rejser mig med det samme op, og løber væk fra sengen. Jeg går i forsvarsposition.
"Hvorfor er du så hård mod mig i dag?" Siger jeg grinende.
"Det skal man vel kunne være mod sin nabo, ikke?" Siger han. Jeg griner bare lydløst og sætter mig ved siden af ham igen. Jeg ligger mig ned og læner mit hoved på hans veltrænet mave, og der ligger vi så begge to tavse med vores mobiler i hånden.

Udgivet den 22