Mrs. Kostbar | ッ

Del 18

S T E P H A N I E

...Døren åbner, og ind kommer et bekendt ansigt.

Jeg synker med lynets fart røven langt ned i sædet, og placere bogen foran mit ansigt. Anthony kigger underligt på mig, men jeg ignorer ham.
"Hvad sker der?" Hvisker Holly. Jeg tysser hurtigt, og hendes undrende blik fortsætter.
"Gud det er rigtig" Udbryder Mrs. Brown "Unger, det er den nye elev, han skal starte her på skolen, og skal lige prøve at være med i den sidste time her i dag" Tilføjer hun.
"Vil du fortælle lidt om dig selv, unge mand?" Spørger Mrs. Brown, på en måde jeg ikke bryder mig om. Kender i de der lærere som er totalt uudholdelige, men som spiller så sukkersød over for kollegaer, forældre og nye elever? Sådan er Mrs. Brown...
"Ja det vil jeg gerne" Siger den genkendelig fyr.
"Jeg hedder Jonas, jeg kommer fra en lille by der ligger cirka 45 minutter væk, og så er jeg lige fyldt 17" Siger han
"Godt, du kan sætte dig ned ved siden af Holly" Siger Mrs. Brown, og peger forsigtig på den tomme stol ved siden af Holly.
Han sidder lige præcis i dette sekund 2 sæder fra mig, og snakker med min bedste veninde. Heldigvis tror jeg at hun har kunne mærke på situationen at jeg helst ikke vil lægges mærke til af han, så hun undlader at trække mig ind i samtalen. Jeg sidder som før med bogen foran hovedet, og gemmer mig fra opmærksomheden. Jeg kan mærke varmen fra Anthonys hud, og hør i samme sekund hans stemme.
"Steph hvad sker der?" Siger han. Okay så vi er på øgenavne nu?
"Jeg foretrækker bare at være usynlig lige nu" Svarer jeg ham kort og svagt.
"Men søde Frøken Hills, kan du fortælle mig hvorfor?" Fortsætter han. Den provokerende dreng må godt lærer at holde sin mund på de rigtige tidspunkter.
"Anthony jeg kan forklare dig det en anden dag, men jeg har ikke tid til at sludre nu" Svarer jeg lavt og bestemt. Han sukker og retter sig op igen.

Endelig. Jeg hører lyden af en dejlig klokke som fortæller os med sine skingre toner at vi har fri, eller den lyder sådan hver gang, men altså i ved hvad jeg mener. Jeg kyler mine ting meget hurtigt ned min taske, og tager min hætte over hovedet så Jonas ikke vil kunne genkende mit ansigt, jeg tager fat i Hollys hånd som er ved at tage sin taske på ryggen, og river hende med ud af lokalet. Vi går hen til vores skabe, eller det vil sige, jeg slæber hende hen til vores skabe.
"Du burde snakke med ham Jonas der, han er sku sød" Hun skulle bare vide...
"Tuh, ham har jeg skam snakket nok med." Understreger jeg
"Hvad mener du?"
"Jeg h..." Jeg bliver afbrudt af en stemme.
"Hej" Siger stemmen. Sjit. Det er Jonas. Holly og jeg vender sig af refleks.
"Hej Jonas" Svarer hun tilbage, og vender sig om for at lukke sit skab. Det snakker uafbrudt og jeg opgiver helt at overhører deres samtale, så jeg vælger at tænke taktik. Hvordan kan jeg mon undgå ham de næste 2 highschool år? Jeg kunne betale en eller anden for at få ham smidt ud? Argh, måske lidt for svært. Pludselig siger han noget jeg reagere på,
"Hvem er din anonyme ven?" Siger idioten.
"Hun ville jo ikke være anonym længere hvis folk ved hvem hun er" Siger Holly og laver et løft med øjenbrynene. Oh mylanta, gud må være med mig i dag! Holly og jeg lukker skabene på en gang og går mod udgangen. Længere henne ser jeg Tony med nogle af hans venner. Jeg løber op til ham og lige så stille ind i hans mængde.
"Okay hvad er der galt Steph? Du plejer ikke at snakke med mig." Siger Tony undrende da vi træder ud i skolegården.
"Så længe jeg ikke er i nærheden af Jonas, er det helt fint." Svarer jeg. Tony laver opgivende et skulderkast og skifter emne.
"Der er audition til de nye cheerleaders i dag, var det ikke noget for dig og Holly?" Spørger Tony. Jeg vender mig om hvor Holly kommer gående, heldigvis uden Jonas, han må være gået hjem.
"Jeg skal lige overveje det, ikk?" Siger jeg. Sander, Matt og Florian kommer gående imod os.
"Heej!" Råber jeg og krammer Sander. Jeg krammer efterfølgende forsigtig Matt og Florian.
"Holly tager vi hjem til mig?" Siger jeg og vender mig om til Holly som er faldet i snak med Tony.
"Jaja"Svarer hun tilbage.
Vi når til vejen hvor skolebussen holder som Anthony og hans venner, som jeg til orientering ikke aner hvad hedder, skal til at stige på. Jeg overvejer om jeg skal kramme Tony farvel eftersom at vi er ved at blive gode venner. Jeg kommer til den beslutning at jeg gør det, og det samme gør Holly. Tilbage er der Holly, Sander, Matt og Florian. Gud, hvor er Wyatt?
"Drenge hvor er Wyatt" Spørger jeg undrende.
"Han skulle hjem at pakke" Svarer Matt naturligt og stopper op for at binde sine snørebånd. Jeg stopper op med ham og fortsætter med at undre mig. Lige sådan gør de andre et par meter fremme da de opdager at vi er stoppet.
"Ja, det er hans sidste dag i morgen" Svarer han og rejser sig op for at gå videre. 30 sekunder står jeg lige at overvejer hans svar, da jeg så vågner op og løber hen til de andre.
"Det har i da ikke fortalt noget om? Er i ikke kede af det?" Spørger jeg, selvom jeg ikke ville kunne forstå hvorfor. Jeg synes selv han er pisse irriterende.
"Næ, han er pisse irriterende" Udbryder Florian. Holly og jeg griner kort.
"Hvor er Chas" siger Matt så gengældt.
"Hun havde vist ikke flere timer" da vi opdager at vi er ved Sanders indkørsel nu.

Udgivet den 27. November 2017

Husk at jeg først redigere når jeg er færdig med at skrive bogen ;))