Mrs. Kostbar | ッ

Del 40

S T E P H A N I E

Jeg ligger i Sanders store seng med min mobil og kigger en gang imellem over på skærmen, hvor han selvfølgelig spiller basketball på sin PlayStation. Jeg kigger væk fra min mobil og kigger smilende på ham. Han sidder med ryggen til mig og kan derfor ikke se mig. Jeg kigger hurtigt på min mobil igen, og kigger på en besked fra skolen.

"Ej lejrtuen med spansk er aflyst!" siger jeg og ligger min mobil væk igen.

"Mmh" svarer han. Øhm?

"Sander hører du overhovedet ikke efter?" spørger jeg.

"Jeg er enig" svarer han. Dumt spørgsmål. Dumt svar.

Okay. Jeg tester ham. Jeg stiller mig ved vinduet og kigger ud i haven. Jeg kigger på hans basketballkurv. Selvfølgelig.

"Sander nogle er ved at stjæle din basketballstander." siger jeg.

"Okay" svarer han. Jeg ruller smilende øjne.

"Sander du hører ikke efter!" siger jeg grinende. Jeg går hen mod ham og krammer ham. Han bliver ved med at flytte hoved for at kunne se skærmen. Jeg bliver derfor ved med at kramme ham sætte mine hænder på hans øjne. Til sidst pauser han spillet og kigger på mig.

"Synes du ikke at du får nok opmærksomhed eller hvad?" spørger han og flytter en tot af mit hår bag mit øre.

"Nej!" siger jeg smilende. Han griner. "Du kigger kun på dit åndsvage spil hele tiden." siger jeg. Jeg tager en pude og slår den i hovedet på ham. Han kigger hævnfuldt på mig og tager en pude op. Han smadrer en pude i hovedet på mig og en pudekrig er startet.

Vi lægger de gennemtæskede puder fra os og Sander kigger grinende på mig.

"Steph?" spørger han smilende. Jeg hopper energifuldt i sengen, imens at Sander har sat sig ned i sengen.

"Ja?" siger forpustet og hopper videre som et lille barn.

"Synes du ikke snart at vi skulle blive mere end venner?" spørger han. Inderst inde panikker jeg lidt da han spørger om det, men for at undgå at gøre det akavet viser jeg det ikke.

"Det er vi da? Vi er bedste venner." siger jeg og stopper med at hoppe.

"Jeg ved at du også er vild med mig. Jeg ved at du drømmer om at blive min kæreste hver dag!" siger han drillende.

"Næ." siger jeg, selvom jeg måske ser ham en smule som mere en bare en ven. Han ruller smilende øjne af mig.

"Jeg skal nok få dig en dag." siger han. Jeg ryster på hovedet som en 6-årig.

"Næh. Jeg skal giftes med mig selv ligesom Holly." siger jeg og smiler selvsikkert på Sander.

"Virkelig?" spørger Sander og tager fat i sin controller.

"Mmh." siger jeg.

"Holly fik en kæreste alligevel." siger han og starter sit spil igen. Fuck. Hvordan skal jeg nu modsige ham?

"Men... Men det gør jeg ikke. Jeg tror jeg skal giftes med en pige. Drenge giver kun problemer. Så kan jeg bruge drengene til at få børn med og pigerne til at være veninder med. Altså jeg er ikke til piger, men... Ja." siger jeg akavet. Det gav absolut ingen mening. Han ruller bare smilende øjne af mig.

"Desuden skal jeg også hjem nu." siger jeg og hopper ned fra Sanders seng.

"Vi ses Steph. " siger han og smiler til mig.

"Vi ses." siger jeg i et lidt lavere toneleje. Jeg smiler til ham og kravler ud ad vinduet.

Jeg træder ind på mit eget værelse og går ned i køkkenet. Jeg tager et æble fra frugtskålen og sætter mig på en af barstolene ved siden af Trevor. Han sidder dybt koncentreret med snuden i sin computer.

"Hvad laver du?" spørger jeg og tager en bid af mit æble.

"Lektier." svarer han kort og alvorligt.

"Kedeligt." svarer jeg.

"Når du er færdigt har du så lyst til at lave noget sjovt?" spørger jeg og rejser mig.

"Mmh." svarer han og sætter en blyant op til munden. Jeg går hen og kigger i køleskabet men finder ikke noget spænende. Jeg går tilbage til Trevor.

"Er du færdig nu?" spørger jeg. Han kigger på mig med et irriteret blik. Jeg løfter øjenbrynene og rækker uskyldigt mine hænder op i luften. Jeg rejser mig igen. Jeg træder op på de første to trin af trappen og vender om. Jeg løber hen mod Trevor.

"Er du så færdig nu?" spørger jeg ivrigt. Han klapper sin skærm ned og kigger på mig.

"Jeg kan vel godt holde en lille pause." siger han. Yes. Jeg keder mig virkelig. "Jeg kan alligevel ikke koncentrere mig når du keder dig sådan." siger han. Hvad mener han med det?

"Så hvad vil du lave?" spørger han.

"Det ved jeg da ikke?" siger jeg. Trevor ruller sukkende øjne og vender sig om til bordet igen. Han skal til at åbne sin computer, men jeg stopper ham.

"Nej nej Trevor! Vi kan tage ned på havnen, spise en is og bare sidde og snakke?" siger jeg og smiler. Jeg vil gerne have lidt søskende tid med min bror. Vi snakker næsten aldrig sammen.

Trevor og jeg tager i mod vores is og takker is damen. Vi går et lille stykke og sætter os på en bro. Jeg kigger ud over vandet og nyder min is. Det er en flot udsigt da der er solnedgang.

"Hvordan går det med damerne Trev?" spørger jeg. Trevor tager en bid af sin is.

"Altså," han slikker sig rundt om munden, "alle damerne er vilde med mig, det er bare svært at vælge hvem." siger han. "Jeg tænker stadig på om jeg skal vælge Vanessa eller Cindy eller Martha eller Caroline." fortsætter han. Jeg kigger på ham med et løftet bryn.

"Der er ikke nogen piger vel." spørger jeg. Han ryster akavet på hovedet og hvisker nej.

"Hvem kalder også sit barn Martha i det 21-århundrende?" spørger jeg grinende. Trevor griner med mig.

"Hvordan går det med dit kærlighedsliv?" spørger Trevor.

"Du mener Sander og jeg." siger jeg. Han kigger på mig.

"Dine ord, ikke mine." siger han og vender blikket mod havet igen.

"Jeg ved ikke helt. Han erklærede sin kærlighed over for mig i dag. Men jeg ved ikke helt."

"Du kan godt lide ham." siger Trevor.

"Hvem prøver jeg at narre? Selvfølgelig kan jeg godt lide ham." siger jeg og sukker.

"Men hvorfor er det så skidt?" spørger Trevor.

"Jeg ved det ikke. Jeg vil bare ikke have en kæreste lige nu." siger jeg.

"Så fortæl ham det?" siger han.

"Det har jeg prøvet." siger jeg. "Jeg tror bare lige at jeg skal sove lidt på det." fortsætter jeg. "Skal vi gå hjemad?" spørger jeg.

"Ja. Lad os det." siger Trevor. Vi rejser os og går hjemad.

Udgivet den 16. april 2018

Har emneuge og har siddet på en båd i 3 timer i dag til ingen verdens nytte...

Er ikke helt tilfreds med det her afsnit... Hvad synes i?