Mrs. Kostbar | ッ

Del 19

S T E P H A N I E

..."Hvor er Chas" siger Matt så gengældt.
"Hun havde vist ikke flere timer" da vi opdager at vi er ved Sanders indkørsel nu.

Vi krammer dem alle farvel og går hjem. Eller, lige ind ved siden af.
"Heej!" Råber jeg da vi træder ind i huset. Trevor sidder ved bordet med musik i ørene, og hører mig. Jeg går hen og trækker hans headset af.
"Heey!" Råber han fornærmet over at jeg forstyrrer ham. Jeg griner kort af ham.
"Jeg sagde hej" Siger jeg så.
"Jamen hej" Svarer han flabet og tager sit headset på igen. Wow, okay, hvad skete det lige der. Jeg vender mig om til Holly ruller med store øjne af ham.
"Hov, vent Trevor?" Vender jeg mig om og siger.
"Mmh?" Svarer han og vender blikket mod mig, mindre flabet denne gang.
"Var det i dag at Pam først kommer sent hjem?"
"Ja, Ray sagde at hun skulle til en optagelse i L.A."
"Er det ikke langt væk herfra?" Spørger jeg, men da jeg spørger har Trevor allerede sit headset på igen og er dybt koncentreret i at lave lektier.
"Nej det ligger omkring 3 timer væk" Svarer Holly som står bag mig.
"Når okay" Svarer jeg med et skulderkast og bevæger mig ovenpå.

"Hvad tror du sådan 3 drenge laver?" Spørger jeg Holly, virkelig fristende til at kigge ind ad Sanders vindue.
"Snakker om piger, snakker om basketball, eller... Måske laver de lektier?" Holly jeg kigger overvejende på hinanden, og bryder med det samme ud i grin.
"Det minder forresten om, at jeg lige ville spørge dig indtil det der skete i skolen" Siger Holly. Jeg ved udmærket godt hvad hun snakker om, men vælger at spille dum.
"Huh?" Siger jeg og løfter brynet.
"Det med Jonas, hvorfor måtte han ikke se dig?" Fortsætter hun, desværre.
"Så lektier minder dig om at jeg ikke ville snakker med Jonas" Spørger jeg hende, måske lidt for at snakke udenom.
"Steph, du snakker udenom" Siger hun med et løftet bryn.
"Okay, det her må du ikke sige til en eneste! Ikke en gang Chas." Siger jeg med en bestemt tone, og venter et svar fra Holly.
"Selvfølgelig, du kan altid stole på mig" Svarer Holly med et betryggende smil på læberne. Jeg smiler taknemligt tilbage.
"Og, du må heller ikke lade det påvirke Jonas og dit forhold." Fortsætter jeg. Egentlig kunne jeg blive ved, men jeg ved at Holly er klog nok til at vide det.
"Forhold? Han flyttede hertil i dag søde Steph, jeg har kun snakket lidt med ham" Svarer hun med 'Duuh?' tone. Hvis i forstår? Jeg nikker med et 'Nåår ja' blik, og begynder så at fortælle hende situationen.
"Før jeg flyttede hertil, boede jeg i en lille by der hedder Los Alamos. Jeg var 15 år og var begyndt at komme sammen med min nabo som jeg havde kendt i hele mit liv. Vi havde det rigtig godt sammen. Min mor begyndte at blive syg og jeg begyndte at se mindre og mindre til ham. Til sidst var det bare akavet når vi mødte hinanden på gangene på skolen, på vej til skole, eller hvis vi fik øjenkontakt når vi kiggede ud af vinduet. En dag kom en veninde hen til mig og sagde at alle på skolen snakkede om min mor. Folk kiggede underligt på mig på gangene, og nogle kom hen til mig og sagde "Nå er du ked af det på grund af lille moder er syg?" Hvor de efterfølgende grinte. Det var de heldigvis kun 3 der gjorde, og det var de samme hver gang. Det skiftes om at sige det, og det skete 4 gange.  Jeg begyndte at undre mig over hvem mon der kunne have gjort det, og hvorfor? Jeg fandt frem til at det var ham jeg havde kommet sammen med. Selvom folk lagde det bag sig og glemte det hele om min mor, tilgav jeg ham aldrig. Alligevel turde jeg ikke at bebrejde ham for det når jeg mødte ham, så jeg smilte bare altid falsk til ham. Men en dag kom han tilbage og prøvede at kysse mig, og der blev det for meget. Han var en idiot og lod som om intet var sket. Jeg har ikke snakket med ham siden." Jeg holder en pause for at trække vejret, da Holly stiller det første spørgsmål.
"Men hvad har det med Jonas at gøre" Spørger hun med et kæmpe spørgsmålstegn i hovedet. Altså ikke bogstaveligt talt.
"Jonas var kæresten." Svarer jeg kort med et tomt blik. Holly taber næsten kæben, og kigger med store øjne.
"Omg. Du har været kærester med Jonas og du har kendt ham hele dit liv." Siger hun overrasket.
"Og efterhånden som jeg troede at han var sød, er han inderst inde en idiot." Siger hun denne gang en smule mere vred.
"Holly jeg sagde til dig at du ikke måtte ændre dit indtryk på.." Jeg har svært ved at sige hans navn pludselig. " Jonas" Siger jeg og piner mig over at sige hans navn.
"Det kan godt være, men en person som går og fortæller til en hel skole om sin kærestes syge mor, der går min grænse." Siger hun med vrede i sindet.
"Og at det endda er min bedste veninde." Tilføjer hun. Jeg smiler opmuntrende til hende. Efter et par minutters nedtrykte minutter, beslutter jeg mig for at bryde tavsheden, og få et smil på læben.
"Jeg vil vædde mig at du ikke tør at gå ind på det gulv og vifte med nogle pong ponger. " Siger jeg grinende.
"Gu' gør jeg da så, det siger du bare for ikke at sætte din egen frygt i fokus!" Svarer hun flabet.

2 timer efter...

"Hvor har du egentlig det her cheerleader tøj fra?" Spørger Holly da vi står uden for hallen og venter på at det bliver vores tur.
"Det er egentlig et godt spørgsmål" Svarer jeg og begynder at undre mig. Mine tanker bliver afbrudt da Holly endnu en gang snakker.
"Men det er da ikke sådan noget tøj cheerleaders optræder i vel?" Spørger hun med et løftet bryn og venter et svar fra mig.
"Nej det er kun sådan noget træningstøj. Sig mig har du aldrig set cheerleaders før? Havde de ikke det på din gamle skole?" Spørger jeg. Egentlig ved jeg godt at Holly plejede at gå på en skole meget langt væk, men ved ikke om man har cheerleaders på skolerne i det område.
"Jojo, der var cheerleaders, jeg så bare aldrig kampene, så aner ikke hvordan ser ud, har kun set dem i få film og serier." Svarer hun. Jeg nikker da vi efterfølgende bliver kaldt ind.

Vi træder undrende ud af hallen og bruger lige et par minutter på at opsluge det der lige skete.
"Blev vi lige..?" Spørger jeg Holly og peger på døren ind til hallen.
"Jep." Svarer hun og klemmer sine læber sammen til en tynd streg mens hun tænker
"Og gik du lige?" Jeg når endnu en gang ikke færdiggøre min sætning før at mine tanker afbryder mig da jeg ikke kan forstå det.
"Ja." Svarer Holly, "Ja jeg gik lige i split" Fortsætter hun.
"Er du sikker på at du ikke har fået nogen fibersprængning eller lignende skade?" Spørger jeg hende undrende.
"Ihvertfald ikke noget i den stil, men et par revner eller tre. Sådan føles det ihvertfald." Svarer Holly. Jeg nikker.
"Tror du godt at man kan få plaster på i trussekanten" Spørger hun. Jeg vågner op fra mine tanker og vender mit blik med rynkede bryn mod pigen som ligestillede mig et meget sært spørgsmål. Hun kigger på mig med det der 'Hvad? Det kunne da godt være' blik og jeg sender et 'Wtf?' blik tilbage. Vi rykker os til siden så de næste piger kan kommer ind og smiler venligt til dem. Tror du at vi fik et smil tilbage? Nææ, vi fik de største dræberblik tilbage. Holly og jeg kigger chokerende på hinanden. Vi bryder ud i grin og vender hjemad.

Udgivet den 4. December 2017

Iiih, så er vi officelt trådt ind i december måned. Det er skønt. Jeg var i skole i lørdags. Det lyder nok underligt, men vores skole har en lørdag hver jul hvor vi er i skole. Det er sådan noget der hedder julestue, hvor der er en her masse aktiviteter, og så har sådan 6 klasse og op arbejde på dagen. Man skal komme med mindre man er syg, eller skal noget som man også ville tage fri fra en helt almindelig tirsdag.

God dag herfra :))