Mrs. Kostbar | ッ

Del 3

S T E P H A N I E

..."Du flytter ud til ham i morgen." Siger han og går.

...

Jeg er helt i chok, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
"Fuck" Råber jeg bare, og sparker til væggen.
"Hvad sker der?" Råber Kade og DJ og kommer løbende inde fra mit værelse.
Jeg sætter mig ned, og tager hænderne til panden.
"Jeg skal flytte ud til min far i morgen."
"Men ved kommunen ikke at?..."
"Nej, det gør de ikke." Svarer jeg på Kades spørgsmål.

Jeg sidder i taxaen over til min far, og har tusinde tanker igennem hovedet. Da jeg ankommer til stedet, går jeg bare ind til min far.
"Hej min skat!" Siger han, lige så falsk som han er. Jeg svarer ham bare med et koldt "Hej."
Det er et halvt år siden at jeg sidst har set ham, selvom det ikke lyder sådan, som vi snakker. Men jeg tror bare helst, at han vil lade som om intet er sket. Jeg åbner køleskabet for at se om der er noget mad, men der står kun øl.
"Jeg tager over til min ven." Siger jeg og går ud af døren. Jeg når kun at høre et "Men..." Da jeg smækker døren i. Jeg går ned til busstoppestedet, og når akkurat lige at komme med bussen. Jeg står af henne ved Kades hus, og banker på. Han bor alene i sin fars gamle lejlighed, hans far betaler bare husleje. Jeg høre et "Kom ind" og går derfor bare ind.
"Hej Steph, hvordan går det?" Lyder det fra Kade som sidder i sofaen og spiller Xbox.
"Vi har ikke en gang mad, der er kun alkohol inde i hans åndssvage hus." Svarer jeg ham.
"Der er mad i køleskabet hvis det er." Siger Kade så sød som han nu er.
"Tak." Siger jeg venligt og går over og tager lidt at spise.
"Steph hvordan har du det ellers?" Spørger Kade bekymret, imens jeg spiser.
"Jamen altså jeg har det jo af lort til, men altså, jeg havde ikke er særligt tæt forhold til hende, så det er derfor at det allerede, begynder at blive bedre." Svarer jeg ham, og tager et bid at det brød jeg lige har skåret ud.

"Vi ses!" Siger jeg til Kade på vej ud af døren. Jeg giver ham det sædvanlige kram.
"Kommer du i skole i morgen?" Siger han da jeg er på vej ud af døren, som om at det var svært for ham at spørge.
"Jeg ved ikke helt, jeg kan ikke klare det. Hvis folk begynder at snakke om min mor, kan jeg ikke klare, at være der."
"Okay." Svarer han og sukker. Jeg smiler skævt til ham og går.

Jeg træder ind ad døren, og min far sidder i sofaen, med hovedet begravede ned i hænderne.
"Hvor har du været Stephanie?!" Spørger min far aggressivt, og kigger op.
"Jeg sagde jo at jeg tog hjem til en?" Svarer jeg bange. Det her var hverdag for mig en gang, og det kommer det til igen...
"Unge dame, du skal ikke snakke sådan der til mig!"
"Men.." Jeg når ikke at sige mere før at han tager en øl, og smadre den ned i jorden. Et par glasskår rammer ind i mine ben, og graver sig dybt ind i dem. Jeg bryder sammen af smerte, og løber ud af døren. Da jeg kommer ud af bygningen, kigger jeg til begge sidder, og ser efter hvor jeg skal løbe hen og vælger at løbe til venstre. Da jeg har løbet lidt tid, kan jeg ikke mere, fordi to glasskår er boret ind i mine ben, jeg får øje på DJs hus, og løber derover. Jeg prøver at lade som om at jeg har det helt fint, og banker derefter på. DJs mor åbner.
"Hej Stephanie!"
"Hej Fru Johnson! Hvor er Donna?"
"Hun er hjemme hos Kade."
"Okay tak!" Råber jeg og løber videre, dog haltende, men jeg prøver at skjule det.
"Stephanie?" Råber hun da jeg er på vej ud af deres indkørsel.
"Jaer?" Svarer jeg.
"Er alt i orden?"
"Ja!" Råber jeg og løber
DJ er hjemme ved Kade, hvor uheldig kan jeg lige være. Jeg når Kades hus, og løber bare ind. De sidder og spiller Xbox, men stopper straks da de opdager mig, komme brasende ind.
"Hvad sker der Steph?!" Råber de begge, og komme løbende hen mod mig, som ligger grædende på gulvet.
"Han blev vred!" Får jeg hulkede ud af mig. De tager mit bukseben op, da de kan se at der er blod. Glasskåret er gået igennem mine bukser.
"Det er jo helt sindssygt!" Råber DJ helt forbavset.
"Vi må på skadestuen!" Tilføjer Kade.

Udgivet den 28. August 2017