Del 32

1.2K 41 8
                                        

S T E P H A N I E

...Jeg lægger min hånd i hans, og fletter vores fingre. Jeg er lige pludselig meget mere rolig.

"Helle for at komme først ud af det her fængsel" siger jeg og møffer mig igennem flyveren. Folk kigger underligt på mig, men de er bare jaloux over, at jeg var så smart at pakke min håndbagage lidt før, så jeg kan komme først ud. Jeg er næsten ved indgangen, da en stewardesse stopper mig.
"Vil du være sød at sætte dig ned på din plads unge dame" siger hun. Are you kidding? Jeg tænker lidt og sætter en finger op til munden.
"Er det et spørgsmål?" spørger jeg efter nogle sekunder. Hendes ansigt skifter fra høfligt til surt.
"Tak." siger hun bestemt og vender sig om. Pis. Jeg sukker og vender tilbage på min plads. Jeg sætter mig surt ned, ved siden af Trevor som har taget min plads, for at jeg kunne komme først ud. Dejlig lillebror jeg har mig, men i dette tilfælde til ingen nytte.
"Jeg sagde det jo Steph" siger Sander og laver et 'Hvad-sagde-jeg-blik'
"Shy" tysser jeg bare på ham. Han ruller halvgrinende øjne af mig og vender blikket mod vinduet. Han fortalte mig, før at jeg gik, at jeg ikke ville kunne komme ud før de andre, og at man desuden ikke måtte rejse sig endnu. Jeg ignorerede ham bare og gik. Jeg hader når jeg ikke har ret, men jeg kan nu bedre tabe til Sander, end jeg kan til Matt. Endelig begynder folk at rejse sig og begynder at pakke sammen. Men tror i at jeg kan komme ud? Næ nej. Når man sidder på række 28 ,må man venter på, at række 1-27 er kommet ud først...

"Argh hvor har jeg savnet den friske luft" siger jeg og kaster armene op i luften, da vi træder ud af flyet. De andre træder ud af flyet bag mig.
"Her er varmt" siger Trevor.
"Hver du bare glad for at du ikke skal bære på Stephs taske" siger Sander. Gud ja.
"Undskyld det havde jeg glemt." siger jeg og tager min taske igen.
"Fint så kan du tage min taske" siger Trevor og rækker Sander sin taske. Tilbage står Sander med et udtryk i øjnene der minder om irritation. Jeg griner lidt og kaster min taske på ryggen. Er du gal jeg det har været en lang tur. 20 timer i et fly er altså ikke kort tid, vil jeg lige hilse og sige. De få gange jeg har fløjet, har det været omkring 3-5 timers flyture, og det synes jeg har været nogle lange ture...

Jeg stikker nøglekortet ind i døren, og den åbner. Ind i hytten træder Trevor og jeg. Sander skulle hente noget ved sine forældre først, så han kommer først om lidt. Vi udforsker måbende rummet, og ser det første værelse med en kæmpe dobbeltseng. Vi skal sove på hvert vores værelse I denne slags lejlighed.
"Nej se, det er dobbeltsenge, så kan du sove med Sander!" siger Trevor og kigger grinende på mig, som en der er klar til en lammer. Jeg kigger ikke på ham men ruller bare smilende og irriteret øjne af ham og giver ham en lammer.
"Luk røven Trev!" siger jeg opgivende og går videre ind på et af værelserne for at udforske det. Han griner og trækker ømmende men uden en mine på den skulder, jeg slog.
"Pax!" råber Trevor og smider sig i en af de luksuøse senge, på en af de luksuøse værelser.
"Hvorfor lige det her værelse?" spørger jeg ham undrende, da han har taget værelset med mindst sol. Jeg vil da helst have det værelse med sol, så man kan ligge og få varme på sig om dagen.
"Fordi at så bliver mit værelse ikke varmet op om dagen." siger han med et frydeligt smil. Selvfølgelig...
"Jeg er da bare lige glad" lyver jeg. "Jeg tager bare det her værelse med mest sol så jeg kan ligge og sole mig i sengen om dagen, men alligevel er der ikke sol om natten." Fortsætter jeg og kigger smart på ham imens jeg kaster mig ned i min seng. Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad. Jeg kommer til at dø af varme I nat...
"Jeg er ved at dø af sult" råber jeg til Trevor på værelset overfor, da jeg har ligget i sengen lidt.
"Tror du ikke også at vi skal finde noget af spise?" spørger han og går ind til mig. Jeg rejser mig op.
"Jo, og Sander burde da også snart komme." I det samme jeg siger det træder han ind I vores hytte. Han måber da han ser vores udsigt. Vi har udsigt og have direkte ud til stranden.
"Hej venner" siger han og kigger sig lidt omkring.
"Hej. Vi har valgt værelser så du kan bare tage det nede i enden af huset." siger jeg. Han redder en hånd igennem håret.
"Super" siger han kort og går igennem kahytten med sin kuffert.
"Trevor skrid lige" siger jeg og rejser mig. "Jeg skal lige skifte tøj til når vi skal ud at spise" siger jeg og skubber ham ud.
"Ro på" siger han og går ud. Jeg lukker døren og åbner min kuffert. Hvad skal jeg mon have på? Jeg trækker den første t-shirt op af kufferten. Det er en sort Nike t-shirt. Jeg trækker min nuværende t-shirt af og tager den sorte Nike t-shirt på. Jeg vælger at tage nogle hullede denim-shorts på og beholder mine nuværende ankel strømper på. Jeg beholder også mine Vans Old Skool Checkerboard sneakers på. Jeg lader mit hår hænge og tager lidt ekstra parfume på, eftersom at det er lidt tid siden jeg sidst tog parfume på. Good to go. Jeg åbner døren og ser at Trevor har lukket sin. Sander kommer gående imod mig og har allerede skiftet. Han går driblende med sin bold, som både ham og Trevor selvfølgelig skulle have med. Han har matchende sko på som mig, hvilket jeg nu meget godt kan lide. Han redder en hånd igennem sit hår og smiler til mig. "Er vi klar?" spørger han. Trevor træder ud hans værelse med hans bold. Omg to bolde? Er I seriøse?
"Ja vi er klar" svarer Trevor. Han har sat håret og de hele.
"Du ser sku da godt ud Trev" siger jeg og smiler til ham.
"Tak og I lige måde søs" siger han og smiler tilbage.

Udgivet den 26. februar 2018

Hej vennerne! Jeg er vold depri!! Min computerlader er knækket og jeg har ikke råd til en ny... Jeg ved ikke lige hvad jeg gør i skolen, fordi at vi bruger nærmest kun computer såe... Men altså jeg skrev sådan den sidste halvdel af dette afsnit på min mobil, så hvis der er nogle fejl eller noget, så er det fordi at word på mobilen er langsom og jeg kan ikke rammen tasterne haha. God dag

Mrs. Kostbar | ッWhere stories live. Discover now