Mrs. Kostbar | ッ

Del 39

S T E P H A N I E

"Hvad mener du?" siger og går grinende mod udgangen. Jeg løber efter hende og tager fat rundt om maven på hende. Hun griner og vi går mod udgangen. 

...

Jeg kigger i alle lokaler for at se efter Holly, da vi har fri. Hun er ikke til at finde nogle steder, så jeg kigger udenfor i skolegården. Et fly flyver oppe på himlen, og jeg kigger tilfældigvis op. Jeg får øje på Holly oppe på taget af skolen. Jeg vidste det. Hun skulle ikke bare lige ude at tisse, da vi havde time, som hun sagde. Der er noget galt. Matt og Florian sad og snakkede i timen, og Holly kiggede hele tiden ned på Matt. De må vel have problemer. Jeg kravler op på taget til Holly og tager små skridt i mod hende. Hun kigger tilbage på mig, da jeg sætter mig ned ved siden af hende.
"Du fandt mig" siger hun. Jeg kigger lidt rundt. Hun sidder krympet sammen, og holder sine knæ med sine arme.

"Det er da et specielt sted du tisser. Er der bedre toiletforhold heroppe?" spørger jeg hende med et koldt ansigt. Alligevel får jeg et lille smil frem på hendes læber, og hun skubber lidt til mig. Jeg smiler over hendes glæde. "Hvad laver du heroppe?" spørger jeg.
"Jeg havde bare lige brug for noget luft." siger hun.

"Fra Matt?" spørger jeg. Hun kigger først undrende på mig og kigger så væk igen.

"Jeg er bange for at jeg er blevet forelsket i Matt." siger hun. Jeg kigger på hende, men hun kigger ned i jorden. "Som i virkelig virkelig forelsket." fortsætter hun.

"Det kunne jeg godt have fortalt dig." siger jeg.

"Er det så tydeligt?" spørger hun. Jeg nikker.

"Hvis du er så forelsket i ham, hvorfor gør du så ikke noget ved det?" spørger jeg. Holly kigger på mig, og kigger så ned i jorden igen.

"Jeg har aldrig ville haft en kæreste. Jeg har altid syntes at drenge kun er problemer. Jeg havde altid regent med at jeg skulle giftes med mig selv, og have en hundepension." siger hun.

"Det skal da ikke forhindre dig i at have en kæreste nu? Du må aldrig blande datid og fortid. Din mening kan ændre sig til hver en tid." siger jeg. Holly rejser sig op.

"Hvor skal du hen?" spørger jeg.

"Jeg skal fortælle Matt at jeg har slået op med mig selv og ikke længere vil have en hundepension." siger hun og hoppe ned fra taget. Jeg griner toneløst. Jeg vender blikket fra Holly til skolegården igen. Jeg ser Matt, Florian og Sander komme gående. Holly løber i mod dem og jeg retter mig op så jeg bedre kan se. Hun hiver i Matts arm og han vender sig brat om mod Holly. Florian og Sander stopper også. Matt vifter med armen og siger et eller andet så Sander og Florian nikker og går videre. Jeg kigger længe på Holly og Matt som står og snakker. Pludselig træder Matt frem mod Holly og sætter en hånd på hendes kæbe. Han sætter sine læber på hendes og de kysser i nogle sekunder. Omg, det her er som at se en kærlighedsfilm. Hvor er mine popcorn?

De trækker sig fra kysset og hvad jeg ser, er verdens gladeste Holly. Jeg smiler for mig selv og rejser mig op. Jeg går ned fra taget og hen til Holly, som nu står ventende på mig.

...

Jeg træder ind ad døren med Trevor og vi går begge ovenpå. Trevor går ind på sit værelse, og jeg åbner døren til mit. Jeg får verden største chok da jeg ser at der er nogle på mit værelse. Jeg ser at det er Kade og DJ. Jeg flyver først i armene på DJ, og hopper over til Kade. Jeg står længe og krammer Kade og kigger ham bagefter i øjnene.

"Hvor har jeg bare savnet jer!" siger jeg og smiler.

"Vi har også savnet dig!" siger de. Jeg sætter mig på min seng, og de sætter sig i sofaen overfor.

"Hvordan har i det i lille Los Alamos?" spørger jeg smilende.

"Vi har det supergodt. Hvordan har du det her i Grover Beach?" spørger Kade. Jeg når ikke at svare da DJ snakker.

"Ja og hvordan går det med din plejeforældre, og din nye bror?" spørger hun.

"Mine plejeforældre, Ray og Pam er helt vildt søde. Trevor er ligesom en biologisk lillebror for mig og jeg elsker ham helt vildt." siger jeg smilende. "Han spiller basketball ligesom alle andre drenge her i byen." siger lidt grinende. "Altså hele byen her er syg med basketball."
"Det kan jeg se din nabo også er da!" siger DJ. "Jeg kan da se herfra at hele hans værelse er fyldt med basketball." fortsætter hun.

"Ja Sander?" siger jeg smilende. "Ham skal i møde." siger jeg og går mod min terrassedør. "Han er den mest fantastiske fyr jeg kender." siger jeg og åbner terrassedøren. Kade kigger fornærmet på mig. "Altså efter dig Kade" siger jeg. DJ og jeg griner.

"Jeg tænkte da også lige" siger Kade og krammer mig bag fra. Jeg træder over broen til Sander og banker på vinduet. Han åbner og kigger på mig.

"Kom lige over til mig. Der er nogen du skal møde." siger jeg kort og går over til mig selv igen. Sander går efter mig og træder ind. Han kigger på Kade og DJ og giver dem hånden. De fortæller hinanden deres navn.
"Steph har snakket meget om jer" siger Sander smilende, og kigger akavet på mig. Jeg snakker aldrig om Kade og DJ, fordi jeg ligesom kommer til at tænke på periode med min mor.

"Hun har også snakket meget om dig" siger DJ. Jeg har kun snakket med Kade og DJ et par gange, men det er mest separat. Jeg har ikke rigtig snakket om Sander hvis jeg har snakket med Kade. Men alligevel har jeg snakket lidt om ham med DJ. Vi sætter os ned lidt spredt på mit værelse og begynder at snakke.

...

Kade og DJ siger farvel og jeg krammer dem langsomt farvel. Vi lukker døren og Kade og DJ svinder væk. Sander kigger på mig.

"Hvorfor har du aldrig fortalt mig om dem?" siger Sander.

"Det har jeg da også én gang, den gang vi snakkede på legepladsen." svarer jeg. Han sætter sig ned på min seng.
"Du virker meget glad for dem." siger han og smiler til mig.

"Det var min bedste venner i Los Alamos." siger jeg og sætter mig ned ved siden af ham.

"Var Kade din kæreste?" spørger han. Han virker meget afslappet da han spørger men alligevel samtidig interesseret. Jeg rynker brynene og vender mit hoved i en hurtig bevægelse mod ham.

"Nej?" siger jeg undrende. Han smiler til mig.

"Når det kunne jo godt være." siger han. Jeg smiler udspekuleret så mine tænder bliver fremhævet.

"Hvad?" siger han smilende, som om han venter det værste.

"Er du jaloux?" spørger jeg, stadig udspekuleret.

"Nej?" siger han og ryster på hovedet. Han skubber lidt til mig.
"Nånå." siger jeg og nikker. Han ryster smilende på hovedet.

Han lyver for sygt.

Udgivet den 9. april 2018

Tusinde tak for 1k votes! Kan ikke beskrive min glæde.

Dette afsnit er lidt inspireret af en ide fra en af mine læsere, qpMiaqp. Tak for iden! Håber at jeg udfyldte dit ønske.

Ved godt at jeg er begyndt at uploade sent, men det er fordi at jeg lidt har mistet interessen for at uploade. Har ikke mistet interessen for at skrive, men Mrs. Kostbar er begyndt at være rimelig upopulær herinde på Wattpad. Problemet er at jeg ikke har tid til at uploade oftere, da jeg både har lektier, fritidsaktiviteter. Plus at så vil jeg også gerne være sammen med venner og sådan. Men skal prøve at se om det måske kan lade sig gøre.