Mrs. Kostbar | ッ

Del 33

S T E P H A N I E

..."Du ser sku da godt ud Trev" siger jeg og smiler til ham.
"Tak og I lige måde søs" siger han og smiler tilbage.

"Men hvordan kom Sander så til at hedde Sander?" spørger jeg Alice og James, da vi er færdige med at grine. Vi er alle færdige med at spise og sidder nu blot og hyggesnakker. James og Alice kigger på hinanden og tænker lidt.
"Ja det er jo faktisk en lang historie." siger Alice.
"Det er fint vi har hele ugen" siger Trevor og smider fødderne op på bordet.
"Ej Trevor tag de fødder ned" hvisker jeg meget lavt til ham, så de andre ikke hører det, og skubber hans fødder ned.
"Ja, som vi skal nyde og ikke bruge til at høre på kedelige historier om, hvorfor jeg hedder Sander." siger Sander flabet. Han hader når hans forældre snakker om ham, men det er vel bare sådan en teenager ting, er det ikke? Jeg kunne heller ikke lide når mor fortalte pinlige historier om mig til hendes veninder. Jeg sætter min hånd foran Sanders mund og smiler til Alice og James. Sander griner og fjerner min hånd.
"Det startede faktisk, da jeg var på noget forretningsrejse i Norge. Jeg var højgravid, men jeg havde lagt en plan om at komme hjem til den dag, min termin var sat. Jeg arbejdede sammen med en kvinde, som boede, var født og opvokset i Norge. Jeg havde skabt godt kendskab til hende, og vi snakkede meget om vores private liv, når vi ikke arbejdede. Hun fortalte altid om hendes søn Sander. Hun fortalte, at han havde været verdens dejligste dreng men døde til kampen mod kraft. Han blev blot 1 år gammel. Hun var en virkelig stærk kvinde og vidste, at hendes søn Sander havde det rigtig godt oppe i himlen. En dag da vi arbejdede på nogle papirer, gik mit vand. Hun hjalp mig med det samme på sygehuset, og James tog det første fly han kunne for at nå til Norge. Jeg havde veer i mange timer. Der gik et helt døgn før jeg fødte, men James nåede heldigvis lige præcis frem." siger Alice og kigger smilende op på James imens hun aer hans hånd. Hun kigger skiftevis tilbage på Sander, Trevor og jeg.
"Da jeg havde født fortalte jeg James, om kvinden jeg havde arbejdet med og om Sander. Vi snakkede om hvad vores søn skulle hedde, og da vi fik besøg af kvinde, gik det op for mig at, han skulle hedde Sander til ære for hendes afdøde søn. Jeg råbte ud i værelset, jeg var indlagt på, at han skulle hedde Sander. Kvinden begyndte at græde af glæde og takkede os mange gange." siger hun, og smiler til Pam. Pam kigger glædesfuldt Alice tilbage i øjnene. Jeg kigger på Sander og opdager, at han er dybt optaget af historien. Han har nok aldrig hørt den før.
"Det bedste af det hele er, at vi stadig har bekendtskab til kvinden og hendes mand i dag." siger hun.
"Pam og Ray, vi har ikke fortrudt at kalde vores søn for Sander en eneste gang siden." siger Alice og kigger dem dybt i øjnene. Vent. Er Pam kvinden, hun snakker om? Jeg kigger undrende på Sander, og han kigger gengældt undrende på mig.
"Pam er du kvinden?" spørger jeg nysgerrigt. Hun smiler kærligt til mig.
"Ja Stephanie" siger hun. Jeg kigger nu på Trevor. Ingen af os fatter en brik. Vores plejeforældre har haft en søn, der hed Sander, men han døde af kræft som 1-årigt, og min bedste ven er opkaldt efter ham. Oven i det har ingen fortalt hverken Trevor eller jeg, at Pam er nordmand?
"Det er jeg virkelig ked af at høre Pam og James" når Sander at sige før mig.
"Ja det er jeg virkelig også" siger jeg trist. Trevor nikker bare ivrigt og målløst.
"Det skal i ikke være. Sander har det godt op i himlen, der har han det bedst.
"Er du virkelig nordmand?" spørger Trevor Pam. Jeg havde også selv tænkt på at spørge.
"Ja det er jeg" siger Pam fnisende.
"Wow der er meget jeg ikke ved om den her familie"

"Jeg fatter seriøst ikke at jeg kunne have haft en plejebror som min bedste ven er opkaldt efter."
Siger jeg og lægger noget tøj fra min kuffert og ind i mit skab. Alle er gået i seng udover Sander og jeg.
"Heller ikke mig. Har aldrig fået den historie af vide." siger han og rejser sig fra min seng.
"Nej, du virkede heller ikke særlig interesseret." siger jeg og griner eftersom at han så rimelig opslugt ud af historien. Han går over til min kuffert og river en af mine bh'er op af kufferten. Han binder den rundt om øjnene og jeg griner af ham.
"Jeg er en flue nu" siger han og summer som en flue. Jeg griner og river den af hans øjne.
"Du er så åndsvag." siger jeg. Vi griner begge.
"Hvad hvis den er brugt?" siger jeg og stritter med den.
"Uh, så må du gerne give mig den tilbage." siger han og rækker ud efter den. Jeg lægger den ind i skabet og dasker ham på skulderen. Jeg skubber ham ned i sengen og han trækker mig med. Jeg rykker mig ikke men lægger mig op ad ham. Han kysser mig i panden. Wow han er sød.
"Jeg har det virkelig varmt. Prøv lige at mærk min mave, den brander." sige jeg og trækker op i min T-shirt så man kun kan se til min navle. Han bevæger hånden mod min mave, da jeg spjætter.
"Det kilder!" siger jeg grinende.
"Steph jeg har ikke engang ramt din mave endnu?" siger Sander og griner.
"Det var jeg da godt klar over." siger jeg lyvende og han prøver igen. Jeg spjætter endnu engang grinende.
"Steph jeg kan altså ikke mærke, hvis du spjætter sådan hele tiden." siger Sander og lægger sin hånd på sengen. Den anden har han rundt om mig.
"jo, jeg spjætter ikke nu" siger jeg overbevisende. Han bevæger endnu en gang sin hånd mod min mave og jeg spjætter ikke denne gang. I hvert fald ikke i maven, kun i benene. Han griner og fjerner sin hånd. Han begynder at kilde mig.
"Jeg tror seriøst ikke at jeg kender nogen ligeså kilden som dig." siger han grinene og smiler til mig imens han redder en hånd i gennem sit hår. Jeg kigger på hans flotte fregner og ind i hans smukke blå øjne.
"Jeg er altså ikke særlig kilden" siger jeg og rejser mig op.
"Nånå" siger Sander med rullende, smilende øjne og rejser sig. "Jeg går i seng nu, så vi kan komme i poolen i morgen." han rejser sig op og går mod døren.
"Nej du må ikke gå" siger jeg og løber krammende i mod ham. Han krammer mig ivrigt tilbage. Jeg er lidt overtræt, og ved derfor selv ikke hvad der går af mig. Normalt ville jeg havde jaget ham ud ved den her tid.
"Nu må du gå" siger jeg efter et langt kram og åbner døren.
"Godnat Steph og sov rigtig godt!" siger Sander lavt.
"Godnat Torres og i lige måde!" siger jeg og smiler til ham. Han går ned mod sit værelse, og jeg lukker min dør.

Udgivet den 5. marts 2018

Hey guys! Gæt hvem der har haft sin første dag på brobygning. Det har jeg... Hader det, og når vi går i gennem cafeteriet så kan man bare høre alle de der gymnasiedrenge som råber "Fucking brobygger!" Av siger jeg bare ahaha. Det er ikke mig der har valgt at være brobygger... God aften.