Mrs. Kostbar | ッ

Del 30

S T E P H A N I E

..."Men det der med at kravle op på taget, det må du lige øve dig lidt i" siger Sander grinende. Jeg kigger på ham, og griner toneløst med.

"Trevor! Hvis du skal spille bold, så skal du gå ind til dig selv" siger jeg lidt ophidset til Trevor, som dribler rundt med sin bold inde på mit værelse. Jeg tager en trøje ud fra skabet og kigger på den. Jeg nikker og propper den ned i min kuffert.
"Nånå Mulle" siger han bare og ligger bolden fra sig. Han smider sig i min seng og finder sin mobil frem.
"Skal du i øvrigt ikke selv pakke? Klokken er 20:00 og vi skal køre herfra om 3 timer Trev" siger jeg, og skubber til hans spredte ben så jeg kan lægge noget tøj på min seng.
"Jeg har pakket" svarer han kort,
"Selvfølgelig har du det" siger jeg irriteret, over at han for det første er færdig før mig, men at han så ikke har andet at lave end at ligge i min seng og være i vejen for mig.
"Hvorfor er du så stresset? Du er længst færdig. Du har da mindst tøj til at skifte tøj 4 gange om dagen der" siger han og nikker mod min kuffert.
"Skal jeg tage lidt ud?" spørger jeg og løfter overlæben.
"Ja, i det mindste bare et eller to sæt" Siger Trevor og sætter sig op i sengen. Jeg tager to hoodies ud, og nogle jeans, da jeg ikke regner med at jeg for brug for det i                                      varmen. Jeg sætter mig oven på kufferten og prøver at lyne den, men uden held.
"Trev kan du ikke prøve at sætte dig på den imens jeg lyner den?" spørger jeg. Han svarer ikke men sætter sig blot ovenpå den. Jeg prøver stønnende at lyne kufferten, men igen uden held.
"Måske skulle du få dine muskuløse kæreste til at sætte dig ovenpå den. Han vejer nok lidt mere end mig." siger Trevor og sætter sig tilbage i sengen. Han tager min fjernbetjening og skruer om på noget basketball pjat. Hvad sker der for den her by og basketball.
"Zac Efron?" spørger jeg, selvom jeg godt er klar over hvem han hentyder til.
"Nej, Sander" siger han, og retter sig op. Han flyver jublende op i luften. Det må være de rigtige der scorede.
"Sander og jeg er ikke kærester." Jeg holder en lille pause. "Og det bliver vi heller ikke" Ordene kommer uvilligt ud af min mund. "Jeg lover dig, at hvis jeg nogensinde bliver kærester med Sander, så giver jeg pizza." siger jeg.
"Kan jeg få det på skrift?" spørger han, og kigger med store øjne på mig. Jeg dasker ham på skulderen, og han griner ømmende. Jeg åbner min terrassedør og går over til Sander. Jeg banker på hans rude, og han åbner den så jeg kan komme ind.
"Har du pakket?" spørger jeg ham. Han sidder med tungen ud af munden opslugt af NBA. Han svarer ikke først, så jeg siger hans navn.
"Sander?"
"Var?" siger han og kigger forvirret op på mig.
"Har du pakket?" gentager jeg.
"Ja, det har jeg" siger han.
"Vil du så ikke hjælpe mig?" spørger jeg. Han svarer endnu en gang ikke, men eftersom at jeg ikke gider at være sådan en irriterende lyseslukker, så vælger jeg at lade hver med at slukke fjernsynet, og overfalder ham bare i stedet for. Jeg kaster mig på ham i et kram, så vi vælter ned i hans seng. Han griner.
"Så du syntes ikke lige at jeg måtte se det der?" spørger Sander og kigger på mig.
"Nej" siger jeg og smiler. "Du skal hjælpe mig med at lukke min kuffert. Trev ser også det der inde på mit værelse, så du går ikke helt glip af så meget" siger jeg og tumler rundt på ham.
"Møfferøv." siger han kort og redder hånden gennem sit hår. "Jeg skal nok hjælpe dig" siger han.
"Yay! Tak" siger jeg og flyver op. Jeg går ud af vinduet og begynder at gå over broen. Jeg vender mig om og ser Sander står i vindueskarmen med blikket på fjernsynet. Jeg går ind igen og slukker fjernsynet. Han panikker, og løber straks over til mig, for at se det i mit fjernsyn. Jeg griner kort, og går ligesådan over broen. Sander har allerede sat sig i min seng, og sidder koncentreret og ser på fjernsynet.
"Sander Torres, det var meningen at du skulle hjælpe mig" siger jeg, og lægger mærke til at Trevor er gået. Han rejser sig op og sætter sig på min kuffert. Denne gang lykkedes det at lukke min kuffert.
"Hvorfor skal i drenge være så nederen" spørger jeg og rammer Sanders opmærksomhed.
"Jeg er da ikke nederen" siger han forbavset og har blikket på mig i stedet for fjernsynet.
"Du kan slet ikke koncentrere dig om at snakke med mig, fordi at du skal se basketball" siger jeg.
"Årh, du vil så gerne snakke med mig, så du bliver helt nederen over at jeg ser basketball" siger han på en ynkelig måde og sætter sin hånd på min skulder. Han smiler og jeg skubber smilende og irriteret hans hånd væk med min. Han tager fat i min hånd og svinger mig ind i hans favn.
"Du er så sød" siger han denne gang på en måde så han mener det. Jeg bliver helt nervøs, og svarer ikke. Der er lang tids stilhed, og jeg vælger at gå ud af hans favn igen. Jeg stiller mig foran ham og kigger ind i hans flotte blå glimtende øjne.
"Glæder du dig til ferien" spørger jeg.
"Utroligt meget. Gør du?" spørger han.
"Ja, det gør jeg virkelig" svarer jeg.
"Trevor må også glæde sig afsindigt meget eftersom at det er hans første ferie." siger jeg.
"Ja, det må være mærkeligt aldrig at have været på ferie før" siger Sander og kører hånden igennem sit hår igen.
"Det ved han jo ikke" siger jeg.
"Nej det er selvfølgelig rigtigt" svarer Sander.

···

"Har vi det hele?" spørger Pam. Vi står i vores rejsetøj ved bilen og har lige proppet den med kufferter. Jeg gaber og lægger min albue på Trevors skulder. Han er cirka fem centimeter lavere end mig, så der er ikke så langt ned. Ray kigger på sin huskeseddel.
"Har vi husket alle pas?" spørger han.
"Ja, dem har jeg har" svarer Pam.
"Så har vi det hele. Lad os køre."

Udgivet den 19. februar 2018

Har i haft en god ferie? Jeg skal have terminsprøver hele ugen... Engelsk og dansk er fint, men jeg bliver altid stresset i matematik. God dag