Mrs. Kostbar | ッ

Del 23

S T E P H A N I E

..."Fedt!" Råber Matt og propper nogle popcorn i munden.

Klokken er 21:30 og jeg vælger derfor at gå ind til Trevor, for at fortælle at hans venner skal til at tage hjem. Jeg banker på hans dør, og åbner den med det samme.
"Trev dine venner skal til at tage hjem nu" Siger jeg, og smiler til hans venner. De går ud af værelset en efter en. De sidste to er to piger, de stopper op foran mig, smiler til mig, og åbner så munden.
"Du er virkelig heldig at være kærester med Sander, han bare den lækreste på hele skolen!" Siger den ene med et blik at forelskelse. Jeg kigger undrende på hende.
"Jeg er ikke k--" Jeg afbryder mig selv.
"Trevor?" Siger jeg og vender blikket mod Trevor, som lader som om han ikke har hørt mig. Pigerne går videre ned af trappen, og jeg går mod Trevor. Jeg sætter mig ved siden af ham, og han bryder straks ud i grin.
"Hvad er det du går rundt og siger" Spørger jeg ham grinende.
"Jeg var nødt til at lyve lidt for at imponere damerne. De er helt væk i ham."
"Lille lort!" Siger jeg grinende og går ud af hans værelse. Jeg går ind på mit eget værelse og smider mig træt i min seng. Sander tager fat i mit hår. Jeg kan mærke at han begynder at lege med det eller sådan noget.
"Så, nu har jeg flettet dit hår" Siger han, jeg griner kort og rejser mig op for at se mig selv i spejlet. Vi bryder alle ud i grin.
"Ej okay, så grimt kan de da heller ikke være" Siger Sander halv grinende.
"Vi må også hellere til komme hjemad" Siger Matt og rejser sig op, efter vi har grinet.
"Jeg skal nok køre jer hjem" Siger Sander og rejser sig op. Jeg vælger at tage med.

Sander og jeg træder ind på mit værelse og vi smider os begge i sengen.
"De har godt nok været en lang dag." Mumler jeg med ansigtet ned i min dyne.
"Mmmh" Mumler han tilbage. Sander begynder at knase i noget. Jeg retter hovedet op.
"Hvad spiser du?" Spørger jeg ham, men kigger stadig ikke på ham, for så skal jeg til at vende mig om.
"Popcorn" Svarer han. Det er da også rigtigt. Sander og jeg lavede så mange popcorn, at der er en hel skål tilbage. Denne gang tager jeg mig sammen til at rejse mig op, for at nå popcornene. Jeg kaster en popcorn op i luften og griber den med munden. Det samme gør Sander, og det ender med at vi næsten gør det til en konkurrence. Trevor træder ind i rummet.
"Grib!" Råber jeg til ham, og kaster med det samme en popcorn. Han bringer hans hurtige reflekser på banen, og griber forskrækket popcornen. Han kigger stolt op på mig.
"Jeg greb den!" Råber han.
"Det var nu meningen at du skulle gribe den med munden, men okay" Siger jeg grinende. Han laver et skulderkast og smider sig derefter smilende i sofaen.
"Pam er på om 2 minutter" Siger Trevor pludselig.
"Gud ja" Siger jeg og skynder mig at tænde fjernsynet. Jeg fanger Sander i at smide en arm over mig, men ruller bare smilende med øjnene. Der sidder smukke Pam så, i sit eget aftenshow. Showet slutter hurtigt af og Trevor går ind til sig selv igen. Jeg rejser mig op for at slukke fjernsynet, da mit ben pludselig gør ondt.
"Av" Hvisker jeg og ømmer mig.
"Hvad sker der?" Spørger Sander og rejser sig op.
"Jeg ved det ikke. Mit ar gjorde lige ondt. Men det burde da ikke gøre ondt, hvis det næsten er et halvt år gammelt?" Siger jeg, og lader Sander kigge på det.
"Hvad har du lavet?" Inden jeg flyttede til, skulle jeg bo på prøve hos min far. Han blev sur på mig og hamrede en øl-flaske ned i gulvet, og så blev jeg ramt af glasskårene.
"Det er jeg ked af" Siger han og kigger mig ind i øjnene. Hans øjne er fyldt med medfølelse. Han prøver at trykke på det.
"Gør det her ondt?" Spørger han.
"Nej." Svarer jeg.
"Godt, så er der ikke noget, men sig til hvis det kommer til at gøre ondt igen.
"Tak" Svarer jeg kort.
"Jeg må nok også til at komme hjem" Siger han, og tager sine sko på. Hans sko er magen til mine, Vans Old Skool Checkerboard. Han krammer mig farvel, og jeg krammer selvfølgelig tilbage. Jeg fanger mig selv i at stå og dufte til ham, men det opdager han heldigvis ikke. Han går over broen til hans værelse, og vinker inden han lukker vinduet i. Jeg smider mig lettet i min seng. Jeg læner mig forover og kigger på mit ar. Jeg undre mig over hvorfor det lige pludselig begyndte at gøre ondt, efter så lang tid. Trevor træder ind på mit værelse. Han sætter sig ved siden af mig i min seng. Han læner sig tilbage, og stirre ud i luften ligesom jeg.
"Hvis Pam eller Ray spørger, så har det kun været os to her til aften." Siger jeg og bryder tavsheden.
"Den er jeg med på" Svarer han. Jeg smiler og vender blikket mod Trevor.
"6 mennesker?" Siger jeg grinende og venter Trevors opmærksomhed.
"Jeg kunne ikke vælge?" Svarer han med en uskyldig stemme. Jeg ryster grinende på hovedet, og vender blikket tilbage mod den usynlige luft.
"Skal du se kampen i morgen?" Spørger jeg ham. Der kommer et smil på hans læbe.
"Det er med garanti at jeg skal" Siger han med et blik af glæde. Jeg kigger på Trevor med et lille smil.

Udgivet den 1. januar 2018

Havde i et godt nytår?
2017 var et godt år med 7,4k reads!
Håber at 2018 bliver mindst lige så godt!