S T E P H A N I E
..."Godt." hvisker han og kysser mig i hovedbunden.
"Hvilken en af de her to kjoler synes i passer bedst til mig?" Holly holder to kjoler fremme fra prøverummet. Den ene er vinrød, slank, og jeg gætter på, allerede inden hun har prøvet den, at den går helt ned til hendes fødder. Den anden er en stor sort kjole med tyl. Den er ikke længere, end jeg tror at den går hende til knæene.
"Prøv dem begge." siger jeg og laver et skulderkast. Denice nikker. Holly kigger skiftevis på kjolerne.
"I er geniale" siger hun, og trækker forhænget for. Jeg vender mig om til kjolerne igen og skimmer dem med mine fingre. Ingen af dem er noget for mig. Måske skulle jeg bare lade hver med at tage med til det vinterbal? Jeg har lovet Holly og Denice at tage med...
"Piger?" siger Holly inde fra prøverummet.
"Ja?"
"Tror i at Matt vil invitere mig med til ballet?" spørger hun.
"Det regner jeg da med, han er jo din kæreste, ikke?" siger jeg og stikker hovedet ind i prøverummet. I den anden side stikker Denice sit hoved ind.
"Hvem skulle han ellers invitere?" spørger Denice. Holly laver et skulderkast.
"Hvad hvis han ikke gør?" Holly trækker sin trøje op over hovedet.
"Så lover vi at gå med dig." siger jeg. Denice kigger smilende på mig, og derefter på Holly, og nikker. Holly smiler taknemmeligt, og trækker kjolen på.
"Hvad synes i?" hun har taget den vinrøde på.
"Den passer dig perfekt!" siger Denice. Jeg ville ønske, jeg så lige så godt ud i kjoler, som Holly gør. Hun er så smuk.
"Fuldstændig!" siger jeg.
"Synes i?" siger hun og smiler overrasket.
"Ja!" siger Denice og jeg i kor, og smiler til Holly.
"Så tager jeg den." Denice og jeg går ud af prøverummet og sætter os på en lille stol hver. Det er ikke ligefrem en af de stole man sidder behageligt på, men når man har gået rundt i et center med Holly i flere timer og kigget på kjoler til vinterballet, så tager du hvad du kan få.
"Har i fundet frem til en kjole?" spørger Holly. Jeg kan høre at hun er ved at trække kjolen over hovedet.
"Nej. Der var ikke lige nogen der fangede mig. Jeg må kigge videre en anden dag." siger jeg og knækker nakken.
"Heller ikke mig." siger Denice kort. Holly svarer ikke. Forhænget bliver trukket fra, og hun kommer ud fra prøverummet.
"Skal vi?" spørger hun og holder den vinrøde kjole oppe. Jeg nikker, og vi går mod kassen.
Jeg kigger ned på min mad. Holly ville så gerne på Dineren. Jeg har aldrig været fan af deres mad, men eftersom at vi aldrig kommer her, gik jeg med til det denne her gang.
Holly tager en bid af sin burger og tørrer sig om munden med en serviet.
"Mmh." siger hun med proppet mund. "Vi burde komme her lidt oftere!" siger hun, da hun har tygget af munden. Denice og jeg kigger på hinanden med en grimasse.
"Når ja! Så tager vi da også lige spinatsuppen med på vejen!" siger jeg drillende. Holly hader spinatsuppe. Hun hader det mere end noget andet. Hun spytter lige så stille sin gennemtygget burger ud med en grimasse, og tørrer sig om munden.
"Er vi så enige nu?" spørger jeg og putter en pomfrit i munden. Hun nikker bestemt. Hun kigger på mig og Denice, og propper en pomfrit i munden. Det frister mig til at kaste en pomfrit på hende. Hun laver en hurtig bevægelse i forsøg på at gribe den. Hun kigger fornærmet på mig og kniber derefter øjnene sammen. Hun tager en af sine pomfritter og sigter kort efter mig. Hun kaster og jeg griber den. Jeg skynder mig at kaste en pomfrit på Denice og vi starter alle tre, en pomfritkamp. Pomfrit efter pomfrit bliver kastet efter hinanden, lige indtil - Ups. Jeg dukker mig, da Denice kaster en af hendes pomfritter efter mig, og den rammer damen bag os.
"Det må du virkelig undskylde. Jeg er virkelig ked af at min veninde opfører sig på den måde. Så barnligt! Undskyld." siger jeg. Jeg ser Denices fornærmede blik ud af øjenkrogen. Damen vender sig om til sit bord igen, uden at sige noget.
"Også en god dag til dig." jeg siger ikke mere før jeg river fat i min jakke, og løber ud ad Dineren med Denice og Holly bag mig.
Jeg træder udmattet ind på mit værelse og lukker døren. Det har været en meget lang dag, og mine ben er virkelig trætte. Jeg tager min jakke af og tænder lyset, og der er det. Jeg kigger på min seng der er fyldt med rosenblade, og væggen der er fyldt op med røde guirlander. På gulvet ligger der røde balloner. Jeg kigger på min seng igen og prøver at se hvad rosenbladende former.
'Vil du gå til vinterballet med mig?'
Jeg kigger ud ad mit vindue og får øje på Sander. Han sidder i sin vindueskarm, og jeg kan tydeligt se at han er optaget af hvad der foregår på mit værelse. Han smiler til mig og åbner sit vindue. Han kravler ud af det, og ved hjælp af broen lister han over til mig. Jeg åbner døren. Jeg er mundlam. Han stiller sig foran mig og griner lidt. Han tager armene rundt om mig og kigger ned på mig.
"Er det et ja eller et nej?" spørger han og griner forvirret.
"Ja!" råber jeg og omfavner ham. Han griner og løfter mig op. Han snurrer mig en omgang, og stiller mig derefter på jorden igen. Jeg kigger ham intenst i øjnene og vi får en tæt øjenkontakt. Han sætter sine læber på mine og kysser mig blidt. Jeg ved det. Jeg er for nem. Men det er ikke noget han skal vænne sig til! Han trækker sig fra kysset og går mod sit værelse igen. Han vender sig om og kigger på mig.
"Godnat Stephanie Hills." siger han. Jeg smiler til ham, og vipper uroligt på tæerne.
"Godnat Sander Torres."
Udgivet den 7. september 2018
Hej derude! Guess what. Jeg tager til København med min skole på mandag. Vi skal være der indtil torsdag aften, og jeg glæder mig virkelig. Jeg bor i Esbjerg, og fra Esbjerg til København er der 3 timers kørsel, så det er ikke et sted jeg kommer særlig tit. Jeg tror jeg har været der sådan 2 gange eller deromkring.
Vi skal afsted med 8. klasse, og det er vel hvad det er... Haha (Jeg går i 9.)
Er der nogle af jer der bor i København eller omegn?
God fredag til jer!

YOU ARE READING
Mrs. Kostbar | ッ
Teen FictionJeg løber ind i et tomt klasselokale. Idiot. Hvordan kunne han tro at jeg ville være venner med ham igen efter hvad han gjorde? Jeg er ikke meget for at græde her i skolen. De eneste jeg føler at jeg har fri udløb til at græde foran, er DJ og Kade...