Mrs. Kostbar | ッ

Del 10

S T E P H A N I E

..."Jo tak, hvis du kan have dem" svarer jeg og rækker ham brædderne

"Jeg er hjemme!" Råber jeg og løber op ad trapperne. Jeg har aftalt med Sander at han tager alle tingene med. Hvis jeg bare går op på altanen, så ville han vente ved hans vindue.
"Det er super, for vi har gode nyheder" Råber Pam tilbage. Jeg stopper midt på trappen, og går ned igen,
"Ja?" Svarer jeg smilende og afventende på nyheden.
"Vi skal hente din lillebror nu, vi tænkte at du nok gerne ville med?" Svarer Ray
"Det vil jeg mega gerne!" Udbryder jeg. Jeg kommer i tanke om aftalen med Sander, "Men jeg skal lige hurtigt noget først" Siger jeg og løber oven på igen.
"Undskyld at jeg var langsom" Siger jeg forpustet til Sander.
"Men hvorfor er du så forpustet? Det kan da ikke være fordi at du har løbet hurtigt?" Svarer han flabet.
"Det er det faktisk, Pam og Ray skulle lige fortælle noget. Vi kan ikke bygge broen lige nu" Siger jeg og holder en pause, fordi jeg er forpustet.
"Hvorfor?" Når Sander at sige, inden jeg fortsætter.
"Pam og Ray vil adoptere et barn mere, en fjorten-årig dreng, så jeg får en lillebror. Ham skal vi hente nu. Jeg tænkte at han kunne hjælpe med at bygge broen, når vi kom hjem?" Svarer jeg og antyder til et bebe.
"Klart! Det ville være fedt, så falder han jo også nemmere til" Svarer han og smiler, som en der ikke har noget imod det, overhovedet.
"Tusinde tak Sander!" Svarer jeg og løber ned igen.
"Jeg er klar," Siger jeg og står klar ved døren.

Jeg sidder i bilen, og er spændt på at skulle have en lillebror lige pludselig. Det er jo fuldstændig surrealistisk at jeg får en lillebror, når jeg altid har været enebarn.
Vi når frem, og han sidder klar på en trappe med en lille taske. Bag ham står nogle voksne fra børnehjemmet og en masse andre børn. Da han ser os, rejser han sig smilende op. Pam går ud ad bilen efterfulgt af Ray og jeg.
"Hej!" Siger jeg smilende og giver ham hånden, "Stephanie" Tilføjer jeg. Da jeg giver ham hånden, står jeg virkelig bare og håber på at han ikke er sådan en genert en.
"Hej! Jeg er Trevor!" Siger han smilende. "I må jo så være Ray og Pam," siger han, og vender sig mod dem. Han giver dem høfligt hånden. "Hej Trevor, jeg håber du kommer til at have det godt hos os, skal jeg tage din taske?" Svarer Pam.
"Jo tak" Svarer han og rækker hende tasken.

Kom siger jeg til Trevor, og følger ham hen til bilen. Vi sætter os i hver sin sidde i bilen.
"Hvad kan du godt lide at lave Trevor?"
"I skolen spiller jeg faktisk rigtig meget basketball" Siger han smilende.
"Fedt" Svarer jeg. "Vores nabo, Sander, han spiller også rigtig meget basketball." Tilføjer jeg.
"Så har han smag for det rigtige" Svarer han. Jeg smiler grinende til ham. Jeg tager mit alvorlige ansigt på.
"Trevor, du skal huske, at jeg er jo også lige flyttet ind, så jeg er altså ikke vant til at være her, så hvis der er noget, så skal du bare komme til mig ikke?" Siger jeg beroligende til ham.
"Det ville jeg sætte pris på" Svarer han smilende.
Pam og Ray sætter sig ind i bilen, og vi køre hjemad.

"Seriøst?!" Råber Trevor da han ser den MacBook der ligger på hans seng. Ray og Pam kan ikke have lidt penge da. Hans værelse ligger lige ved siden af mit, ikke så han kan kigge ind til Sander, fordi jeg bor på hjørnet, og så har han værelse på den anden side.
Pam og Ray går ned, og jeg sætter mig ved siden af Trevor.
"Sander, vores nabo, og jeg skal til at bygge en slags bro. Vi er rigtige gode venner, og har snakket om at bygge en bro fra min altan til hans vindue. Vi tænkte om du ville hjælpe, med at bygge den, så kan du jo også lære ham at kende." Siger jeg til ham.
"Tjo, hvorfor ikke?" Svarer han. Vi rejser os og går ind på mit værelse.
"Kom vi skal bare ud på altanen" Siger jeg til ham.
"Jeg skriver lige til Sander, så han ved at vi er klar" Siger jeg, og tager min computer frem. Han sætter sig bare med hans basketball. Jeg kan høre at vinduet bliver åbnet, og kigger derfor derover. Sander sætter sig i vindueskarmen, og begynder at kaste reb over.
"Hej jeg hedder Sander!" Siger han stønnende imens han kaster rebene over.
"Jeg er Trevor" Siger han tilbage. Jeg tager imod rebene. Vi får hængt rebene op, og begynder at hænge nogle nye reb ned. Ray kommer ud på altanen, "Hygger i jer?" Han afbryder sig selv, da han får øje på Sander, "Når, hej Sander!" Tilføjer han.
"Hvaaa' hvad laver i?" Spørger Ray undrende.
"Vi prøver at bygge en bro" Svarer jeg, og fortsætter med at binde rebene sammen.
"Øøøøh, hvorfor?" Fortsætter Ray.
"Fordi så har man prøvet det" Svarer Trevor og rejser sig fra gelænderet.
Ray laver tommel op, og går igen. Endelig er får vi sat brædderne på, og Ray kommer som timet, med tre sodavand, "Så har i lige lidt forsyninger" siger Ray. Vi når kun at sige tak, og så er han væk igen.

Udgivet den 9. Oktober 2017