Mrs. Kostbar | ッ

Del 21

S T E P H A N I E

...Vi trækker os fra krammet, og Sander går.

"Du er lidt ivrig" Siger jeg til Trevor som har munden fuld af pizza. Han blinker bare, og tygger af munden. Han tænder fjernsynet, udelukkende kun på grund af basketball. Han er fuldstændig opslugt af det, men jeg vælger nu også at se det. Jeg vil gerne lære reglerne, så det giver mere mening for mig når Sander og Trevor spiller.
"Behøver vi  virkelig kigge på det der Trevor?" Spørger jeg, efter jeg lidt tid har prøvet at forstå det. Han svarer ikke men slukker blot fjernsynet. Jeg nedstiger Trevor akavet imens han spiser for at gøre ham akavet, men han finder det ikke akavet og nedstirrer i stedet for bare mig ned, mens han tygger på sin mad. Pludselig åbner han munden, og på hans tunge er hans gennemgnaskede pizza.
"Mmh, tak Trev" Siger jeg ironisk og griner. Han griner bare og synker sin mad.
"Hvorfor har Ray egentlig kun fortalt til dig at han ikke kom hjem og at vi skulle købe pizza?" Spørger jeg Trevor og kigger på ham med et spørgende blik. Han tygger sin mad af og svarer derefter.
"Fordi at jeg skulle sige det til dig." Siger han.
"Men hvorfor gjorde du så ikke det?" Spørger jeg ham så.
"Det gjorde jeg da også?" Siger han og tager endnu en bid af sin dressing-indsmurte pizza.
"Ja? Men jeg skulle da også spørge dig frem til det hele?" Siger jeg med et overbevist blik. Han åbner munden og skal til at gå i forsvar, men går tom for ideer.
"Ja, okay." Svarer han bare kort. Jeg ruller smilende øjne af ham.

Jeg kigger ud på min altan og kan se at drengene er inde på Sanders værelse, så jeg vælger at gå derover og måske invitere dem over. Jeg går forsigtig og nervepirrende over vores hjemmelavet bro, og banker derefter på Sanders vindue. Florian åbner med et smil.
"Hej tøs" Siger han. Jeg svarer ikke men kravler bare ind ad vinduet. Jeg krammer Florian, og først der siger jeg "Hej" Jeg krammer efterfølgende Sander og Matthieu.
"Hvad får dig til at hoppe ind ad mit vindue?" Spørger Sander med et smil.
"Har i spist?" Spørger jeg, og ignorer denne gang Sanders spørgsmål.
"Ja" Svarer Sander og fugter sine perfekt formede læber.
"Har i lyst til at kommer over?"
"Jeg er på" Siger Florian, og er allerede på vej ud ad vinduet. Jeg griner af ham og følger efter. Florian hopper over på min altan, og venter på at jeg skal åbne døren ind til mit værelse. Jeg åbner døren da Sander som den sidste hopper over på min altan.
"Ugh, her lugter af al for stærk parfume" Siger Matthieu drillende og vifter med hånden foran næsen. Jeg slår ham på hans stærke overarm.
"Hey!" Siger han fornærmet
"Du kan da bare være glad for at her ikke lugter af sved, Matthieu" Jeg lægger tryk på hans navn, da han hader når man kalder ham 'Matthieu' Han kigger alvorligt sur på mig, men efterlader ingen kommentar fra sig. Jeg overvejer om han faktisk er vred, eller om det bare er hans skuespil der tager over. I stedet for at kigge bange på ham, smiler jeg bare tilfreds over at have fornærmet ham. Jeg smider mig en min store seng og tænder fjernsynet. I øjeblikket jeg går ind på Netflix, kommer alle drengene flyvende hen i min seng, kronisk.
"Wow" Kommer det fra Florian og i samme øjeblik lander han på mit hårde gulv. Det skete nok af at de alle sammen kom stødende ind i hinanden, men eftersom at jeg sidder i midten af min seng skete der ikke så meget med mig. Vi griner alle sammen, da Florians hoved stikker frem, med et fornærmet blik.
"Av" Siger han forsinket, som en hentydning til at det faktisk gjorde ondt. Han rejser sig op og sætter sig så i sengen. Alle drengene har ens jakker på. De spiller alle basketball, ligesom Trevor. Jeg kommer til at tænke på Trevor hver gang jeg ser de jakker, han vil jo så gerne på talentholdet, men han er ikke gammel nok. Jeg bliver revet væk fra mine tanker, da Matthieu spørger hvad vi skal se. Jeg rækker ham computeren, og selvfølgelig bliver de alle enige om at vi skal se en gyser. Super fedt. Mærk ironien. Jeg hader gyserfilm. Hver gang jeg ser en gyser, ender det med at jeg ikke tør at lukke øjnene når jeg er i bad, en måned efter jeg har set filmen, fordi at jeg er bange for at pennywise, eller andre klamme væsner, vil stå og glo på mig, eller dræbe mig. Så hver gang jeg skal vaske min shampoo ud af håret, må jeg stå med hænderne lige over øjnene som et slags tag. Pludselig popper der en fantastisk ide op i min hjerne, så jeg ikke behøver at bruge min hænder som tag når jeg er i bad.
"Hvad med at vi dropper filmen, jeg henter popcorn og så kan vi bare sidde og snakke?" Siger jeg. Ideen virkede meget bedre inde i mit hovede.
"Virker fint for mig" Jeg jubler mentalt og rejser mig for at hente popcornene. Jeg sukker lettet, da jeg har lukket døren ind til mit værelse, hvor drengene sidder. Jeg åbner døren ind til Trevors værelse, for at spørge ham om noget.
"Har du inviterede nogle?" Spørger jeg Trevor.
"Ja, jeg har inviteret et par stykker" Svarer han med sin mobil i hånden.
"Super" Siger jeg og lukker døren i, men jeg åbner den igen da jeg har glemt noget.
"Ved du om vi har nogle popcorn?" Spørger jeg ham. Hans hovede stikker op fra hans mobil.
"Ja der ligger nogle i skabet til højre fra køleskabet." Svarer han.
"Tak" Svarer jeg kort og lukker døren helt i. Sander kommer ud fra mit værelse i samme øjeblik, og jeg vender blikket mod ham.
"Jeg kom bare for at hjælpe dig" Siger han med sit søde smil.
"Det behøver du ikke" Siger jeg bare og tager det første skridt ned ad trappen. Han ignorerer mit svar, og følger mig. Vi åbner skabet som Trevor snakkede om, og hiver et par poser popcorn ud.
"Jeg troede at sådan nogle pumpede nogle som jer skulle holde jer i form?" Siger jeg og tænker på Sanders flotte mave.
"Ja, men lidt usundt må der vel også være plads til en gang imellem." Siger han med et uskyldigt smil. Da popcornen har poppet færdigt, tager vi nogle drikkevarer fra køleskabet og tager det første skridt op ad trappen, da det ringer på. Jeg sætter tingene på en skænk og går mod døren. Jeg åbner døren, og udenfor står der 5-6 mennesker. Det går op for mig at det er Trevors venner, og kalder derfor med det samme på ham.
"Treeeevor!" Råber jeg. Han kommer løbende ned ad trappen.
"Hey, godt at i kunne komme. Op ad trappen, første dør til venstre" Siger han kort, og alle teenagerne går efter den aftalte retning.
"Trevor?" Han nikker
"Hvad betyder et par stykker?" Spørger jeg ham.
"Ved du ikke en gang det" Spørger han flabet. Jeg løfter brynet for at se en smule mere seriøs ud.
"To" Siger han lavt og trækker på stemmebåndet.
"Hvorfor har du så inviteret 5-6 stykker" Spørger jeg ham, men kan alligevel ikke lader hver med at trække lidt på smilebåndet.
"Der skulle jo også være en dame til hver ikke?" Siger han og blinker, før han allerede er på vej op ad trappen. Jeg sukker med smil.
"Drenge..." Siger jeg. Sander griner kort og kursen går mod anden etage.

Udgivet den 18. December 2017

Tusinde tak for 6k! Det går virkelig fremad! Tak.
Jeg får juleferie i dag klokken 11:00 :))