Mrs. Kostbar | ッ

Del 45

S T E P H A N I E

..."Når nej. Hvad tænker jeg dog på?" siger jeg sarkastisk. Hun smider en pude i hovedet på mig og jeg skubber den grinende væk med hånden.

"Abracadabra tissemyre, myg. Nu det slut med matematyk." rimer Holly da vi er på vej mod vores skabe.

"Ja gid det var." siger jeg og åbner mit skab da vi når dertil.
"Det er bare så kedeligt." siger hun. Jeg svarer ikke.

"Mødes vi ved mit skab?" spørger hun. Jeg nikker og hun går mod sit eget skab. Jeg roder lidt efter de forskellige bøger inde i mit skab og lukker det derefter. Jeg vender mig om og får tæt øjenkontakt med Nathan.

"Hey" siger han. Jeg ruller mentalt øjne og trækker mig lidt bagud.

"Hej Nathan" siger jeg og smiler falsk.

"Jeg tænkte på noget?" siger han og kigger smørret på mig. Jeg nikker.

"Vil du med mig ud at spise på Del Comida i aften?" spørger han mig. Hold da op, den havde jeg ikke set komme. Jeg stiller mig i den rigtige position og kigger ind i Nathans øjne.

"Hør Nathan, det er virkelig pænt af dig at spørge, men jeg har ikke lyst til at gå ud med dig." Jeg vender blikket mod gulvet og begynder at gå videre. Da jeg tager det første skridt, tager Nathan fat i min arm. Jeg vender mig om.

"Steph, jeg ved vi fik en dårlig start, men synes du i det mindste ikke at vi skal prøve at lave om på det?" siger han og slipper min arm. Jeg stiller mig op ad skabet og kigger på ham.

"Er det her et eller andet sygt væddemål med en af dine venner, om du kan score mig eller ej? For så kan jeg lige så godt gøre det klart for dig at du allerede har tabt." siger jeg bestemt og hæver stemmen. Nathan bider sig opgivende i læben og drejer hovedet en halv omgang. Han kigger på mig igen og åbner munden.

"Kan vi måske prøve at undgå opmærksomheden lidt?" siger Nathan. Han hentyder til dem der på kort tid har vendt deres opmærksomhed mod Nathans og min samtale. Jeg kigger hurtigt på dem og kigger derefter ligeglad på Nathan.

"Nathan jeg gider ikke dine syge lege. Et nej er et nej, og det må du acceptere." siger jeg og kigger surt på Nathan.

"Du er sød, når du sætter mig på plads." siger han og kigger flirtende på mig. Hvad er det han ikke fatter?! Han læner sig for over for at kysse mig, og jeg giver ham med det samme en lussing og går. Nathan stikker hænderne i lommen, læner sig op ad skabet og vender opgivende hovedet. Jeg stormer hen mod Holly.

"Holly." jeg siger hendes navn forpustet, da jeg er gået meget hurtigt mod hende. Hun lukker sit skab og kigger forskrækket på mig. Jeg trækker i hende, og vi skynder os væk fra gangen.

Jeg stopper foran indgangen til kantinen, og gemmer mig bag den ene dør. Holly går videre ind i kantinen og jeg hiver hende derfor tilbage. Jeg stikker forsigtig hovedet ind og kigger rundt. Jeg kigger efter Nathan. Han er der ikke, så jeg går lettet og roligt ind i kantinen, og Holly følger efter. Vi sætter os ved et bord, Holly, Denice, drengene og jeg. Da jeg er ved at trække stolen ud, ser jeg Nathan ud af øjenkrogen. Han sidder for enden af bordet.

"Stop." De kigger alle mærkeligt på mig. "Vi kan ikke side ved det her bord" siger jeg.

"Men vi sidder altid ved det her bord?" siger Florian. Han kigger på de andre og de nikker.

"Nemlig. Derfor trænger vi til forandring." Jeg kigger rundt og får øje på et andet bord. "Det der bord er fri." siger jeg og peger på et bord. Jeg begynder at gå over mod bordet. "Kom" siger jeg. De løfter forvirrende deres bakker fra bordet og følger efter mig over til det andet bord. Vi sætter os ved det nye bord.

"Hvad gik det lige ud på?" spørger Holly lavt og kigger på mig. Jeg kigger over på Nathan og tilbage på Holly gentagende gange.

"Oh." siger hun forstående og lader som ingenting. Jeg sidder lidt i mine egne tanker og lytter ikke til, hvad de andre snakker om. Jeg kigger over på Sander, og kommer til at tænke på noget. Hvordan ville han reagere?

Jeg ligger i min seng og kigger deprimeret op i loftet.

"Steph..." Holly sidder i fodenden af min seng og kigger på mig. Jeg kigger ikke på hende. "Ikke tænk så meget over det. Der er ikke så lang tid til ballet, så dur det ikke at du går med det der i hovedet.

"Åh gud... Hvad hvis jeg bliver årets taber eller sådan noget?" siger jeg.

"Hvorfor er du så flov over at afvise Nathan? Det burde være Nathan der var flov over at blive afvist?" siger hun. Jeg ignorer hendes spørgsmål.

"Shit. Der var så mange der så det. Hvad hvis Sander hører det?" siger jeg og sætter mig op.

"Ja hvad så?" spørger Holly.

"Ja hvad hvis han bliver sur på mig?" spørger jeg.

"Han har ingen grund til at være sur på dig Stephanie. Du har ikke gjort noget forkert?" siger hun.

"Kender du det der med, at du hører en sang, og du synes bare den er så dårlig, men efterhånden som du hører den igen og igen og igen, så bliver den bare mere og mere spændende, og til sidst er du blevet vild med sangen?" spørger jeg Holly.

"Ja?" hun kigger undrende på mig.

"Sander startede ud med af være den der typiske uinteressante sang, men... Nu er han altså gået hen og blevet min yndlingssang." siger jeg.

"Jeg tror du har været hans yndlingssang igennem en periode nu." siger hun og kigger på mig med et skævt smil. Jeg når ikke at svare før min dør går op.

"Sander?" siger jeg overrasket. Jeg undrer mig over hvorfor han ikke er kommet ind af min terrassedør som han plejer. Da han er trådt helt ind, ser jeg han er oprørt. Han går i et hurtigt tempo hen mod mig. Holly træder til siden. Sander tager sin mobil op af lommen og viser mig et billede. Nogle har taget et billede da Nathan skulle lige til at kysse mig. Jeg kigger chokeret på Sander.

"Jeg vidste det..." siger han. Inden jeg når at gøre noget, er han allerede på vej ud af mit værelse igen.

"Hvad vidste du?" råber jeg. Han svarer mig ikke. "Sander jeg kan forklare!" Jeg rejser mig op, og løber mod Sander. Jeg tager fat i hans hånd men han river sig ud af den.

"Sander!" Råber jeg en sidste gang. Hoveddøren smækker i og jeg løber ind i min seng. Jeg bryder med det samme ud i gråd, og Holly løber trøstende hen mod mig.

Hvad har jeg gjort?

Udgivet den 15. august 2018

OMG JEG HAR SAVNET JER!!!

Der er sket SÅ meget siden jeg sidst lagde noget op. Da jeg lagde noget op for omkring 3 måneder siden, havde vi projektuge på vores skole. Efter projektuge havde årsprøver AKA prøveeksamener. PS Det lyder størrer end det er ;)

Efter prøveeksamener tog jeg til USA i 2 uger og lige da jeg kom hjem fra USA, skulle jeg til Ungarn i en uge, så det her afsnit er faktisk blevet skrevet på sådan 3 måneder haha. Da jeg kom hjem fra ferie tænkte jeg at jeg hellere måtte se hvordan det gik med Mrs. Kostbar nu da der var gået rimelig lang tid, og så så jeg at jeg havde vundet årets ship!

Tusinde tusinde tak for alt jeres respons! Hvis ikke det var for jer havde jeg stoppet med at skrive på den her bog for længest og så havde jeg heller ikke vundet året ship! Jeg sætter virkelig pris på alt jeres tid i lægger i at læse min bog og give respons.

Jeg vil ikke opdatere fast ud i fremtiden. Nu er der ikke så meget tilbage før at jeg afslutter bogen, så jeg skriver lidt på den ind i mellem når jeg har tid. Det må i undskylde, men jeg må også passe min skole og venner.

Håber virkelig i forstår. Hav en super god dag!❤️