Mrs. Kostbar | ッ

Del 15

S T E P H A N I E

...Nu glæder jeg mig bare til at komme i skole, så jeg kan være sammen med Holly og Sander, og skabe en bedere relation til dem.

Vandet siver igennem mit hår, og jeg nyder det virkelig. Jeg mimer til musikken, da jeg ikke har lyst til at blive hørt af de andre. Det banker pludselig på døren til mit værelse.
"Jeg er vågen!" Råber jeg og stopper vandet, jeg tager et håndklæde omkring mig, og begynder at redde mit hår igennem. Jeg træder ud af mit badeværelse, og går ind i min garderobe, jeg finder noget sommertøj frem, da det er rimelig varmt i dag. En hvid T-shirt, et par shorts, og nogle knæhøje sokker. Jeg løber ned ad trappen, og sætter mig glad ved det opdækket morgenbord.
"Du virker glad i dag" Siger Ray og rynker panden.
"Ja, jeg er også glad i dag. For det første fordi at det er Trevors første dag, og jeg er spændt på hans vegne. For det andet, glæder jeg mig til at få nogle nye venskaber i dag, jeg nåede jo ikke rigtig at opleve noget den første dag" Svarer jeg.
"Det er godt at du er positiv" Siger Ray smilende, og tager avisen op foran hovedet igen.
Trevor kommer ned, og jeg vælger nysgerrigt at spørge ind til hvordan han har det med i dag. "Trevor glæder du dig ikke til i dag?"
"Jo" Siger han smilende og sætter sig ved siden af mig.
"Du skal på basketball teamet ikke?" Spørger jeg.
"Jeg skal da ihvertfald prøve" Svarer han
"Jeg tror på at du kan komme ind!" Siger jeg smilende til ham.
Pam kommer gående, ud fra soveværelset.
"Godmorgen!" Siger hun glad.
"Godmorgen!" Råber vi alle i kor. Hun sætter sig ned, og Ray ligger avisen.
"Værsgo at spis" Siger Pam, og jeg tager et stykke rugbrød.

Pam rækker os nogle penge til kantinen, og vi smutter ud ad døren.
"Hey Sander, vi har ikke aftalt en tid, så vi kan ikke være kommet for sent" Skynder jeg mig at sige.
"Jeg nåede ikke engang at sige noget" Siger Sander, og rækker uskyldigt hænderne op i luften. Vi sætter os ind i bilen og kører afsted.

Sander og jeg kigger op da vi køre ind på skolen. Vi måber. Trevor kigger mærkeligt på os, "Hvad, skal vi se at komme ind eller hvad?" Vi stiger ud ad bilen, og går mod indgangen. Da Trevor skal have sit skema, går jeg med ham hen til kontoret. Jeg ser ud af øjenkrogen, at Sander går med, så jeg kigger undrende på ham.
"Du behøver ikke at gå med, du kan bare gå ned til din time, jeg skal nok hjælpe ham." Siger jeg smilende.
"Steph, det er onsdag, vi har begge to engelsk i første time." Svarer han.
"Når ja, jeg tænkte at det var mandag, fordi at vi starter i skole i dag" Svarer jeg. Vi når kontoret, og Trevor går ind. Han kommer smilende ud fra kontoret,
"Jeg klarer den her herfra, tak for hjælpen" Siger han, og er hurtigt væk. Sander og jeg kigger forvirret på hinanden, og smågriner.
"Det er jo nok pinligt at gå sammen med sin søster" Siger Sander da vi er på vej ned til time, jeg stopper op og kigger chokeret på ham
"Søster? Sander jeg har kendt ham i et par måneder nu"
"Ja men Steph du er stadig hans søster, og han er stadig din bror, ikke biologisk, men nu er du blevet adopteret af Pam og Ray, så nu er det også dine forældre, ligesom at Trevor er din bror" Svarer Sander
"Jeg kan godt se det, men det er bare lidt svært at vænne sig til" Siger jeg, og går videre. Sander følger selvfølgelig med. Vi går og snakker på gangen, da der lige pludselig kommer tre drenge løbene.
"Hvad så Torres, min dreng" Råber en af dem og hopper hen og roder i hans hår.
"Torres"
"Torres min bror" Råber de andre to og giver ham et mande-kram.       
"Hvem er din dame?" Spørger en. Jeg rynker panden.
"Hun er ikke min dame, hun er min nabo, og en virkelig god veninde" Svarer han smilende.
"Når, det må du undskylde. Jeg er Matthieu, men bare kald mig Matt, det kan jeg bedst lide" Siger den ene.
"Florian" Siger den anden.
"Wyatt" Siger den tredje.
"Godt at møde jer, men hvorfor mødte jeg jer ikke den dag der var brand?" Siger jeg.
"Vi var til optagelser" Svarer Wyatt
"Optagelser?" Spørger jeg forvirret.
"Ja?" Siger Wyatt og vender forvirret hovedet mod Sander, "Har du ikke fortalt hende at vi er skuespiller?" Tilføjer han.
"Nej, jeg har faktisk overhovedet ikke fortalt hende om jer" Svarer Sander
"Hvorfor ikke?" Spørger Florian
"Fordi det er da ikke noget jeg gider og gå at sige til folk" Siger Sander. "Når jamen det er bare mine bedste venner, som forresten er skuespiller" Tilføjer han sarkastisk. Pludselig kan jeg ikke følge med mere, da de alle fire står og snakker hinanden i munden.
"Drenge!" Bryder jeg ind, "Jeg er her stadig" Tilføjer jeg.
"Men ihvertfald, så er vi på Disney Channel, alle tre" Siger Wyatt.
"Wyatt hvorfor skal du altid gå og blære dig med det?" Spørger Florian.
"Ja helt ærligt, så tror jeg, at hvis hun vil vide det, så havde hun selv spurgt ind til det." Bryder Matthieu ind.
"Drenge, vi kommer for sent til time" Siger jeg jeg, og peger op på uret som hænger på væggen. Lige i det jeg siger det, ringer klokken, og så løber vi alle sammen bare hen ad gangen. Vi når døren, og braser ind.
"Undskyld vi kommer for sent," Siger jeg, da der er helt stille i klassen, og alle glor på os.
"Ja undskyld" Gentager Sander, og Florian og Matthieu. Alle vender hovedet hen på Wyatt, som står bag mig,
"Ja jeg er ikke ked af at jeg kommer for sent." Siger han og løfter ligeglad på sine skuldre. Jeg sparker ham lige så stille så folk ikke opdager det.
"Sagde jeg at jeg ikke var ked af at jeg kommer for sent? Jeg mente at jeg er meget ked af at jeg kommer for sent " Retter han på sig selv.
"Værsgo at sætte jer ned" Siger læreren bestemt, og hentyder til de tomme pladser i klassen. Vi sætter os ned, og fniser lidt til hinanden.

Udgivet den 13. November 2017

Hey Peeps! Tusinde tak for 2k! Det er jeg super glad for! Kan slet ikke sætte ord på. TAK ♡