Mrs. Kostbar | ッ

Del 16

S T E P H A N I E

...Vi sætter os ned, og fniser lidt af hinanden.

"Nå, men fortæl mig lidt om det der skuespil" Siger jeg til drengene, da vi sidder i kantinen.
"Altså Florian har været på Disney i et år, jeg har været i lidt under et år, og Wyatt har været i et halvt år" Siger Matthieu, som tydeligt virker som den mest snakkesalige. Jeg nikker forstående, da Holly kommer gående.
"Hej" Siger vi og krammer. Hun sætter sig overfor mig og ved siden af Matthieu. Florian fortsætter,
"Men vi har ikke været på tv endnu, da de stadig er i gang med at klippe, men der er snart premiere. Serien hedder 'Beetroot'"
"Beetroot? Det var da et besynderligt navn" griner jeg.
"Hvis en film kan hedde 'Peanut' så kan en serie vel også hedde 'Beetroot'?" Svarer han med et skulderkast, og løftede bryn.
"Det er selvfølgelig rigtigt" svarer jeg, og tager en bid af min gulerod. En køn pige kommer gående forbi, med sin madbakke i hånden.
"Hej" Siger jeg, hun vender hovedet.
"Hej" Svarer hun smilende.
"Vil du sidde her?" Spørger Holly
"Jo tak" Siger hun, og sætter sig.
"Jeg er ny her, så jeg har ikke rigtig fået snakket med så mange endnu, men de få som jeg snakkede med i min første timer, kan jeg ikke finde" Siger hun nervøst.
"Bare rolig, jeg er også ny. Det er kun min anden dag" Siger jeg.
"Ja, og det er kun min tredie dag" Tilføjer Holly.
"Hvad hedder du?" Skynder jeg mig hurtigt at sige da Holly er færdig med at snakke.
"Jeg hedder Chastity" Svarer hun nikkende.
"Waow, du har et flot navn" Udbryder Wyatt.
Vi kigger alle sammen på ham, han laver et skulderkast, og kigger forundret på os,
"Hvad har jeg nu gjort?"
"Det er Wyatt, han har intet filter" Siger Sander hurtigt.
"Godt at vide" Siger Chastity, og vi griner svagt.
Jeg kigger automatisk på Sander, og ser at han kigger målrettet på noget,
"Det er godt at se at han allerede har fået nogle nye venner, og endda nogle basketball venner" Alle vender sig målrettet hen på Trevor.
"Ja det er skønt" Svarer jeg. Jeg vender mig om til bordet igen, og jeg opdager at alle sidder og glor undrende på Sander og jeg.
"Det er hendes lillebror" Siger Sander.
"Det er min plejebror, som jeg kun har kendt i et par måneder nu" Retter jeg ham. Jeg tager ham i at rulle med øjnene til de andre, som bare fniser lidt af ham.

"Følges vi hjem?" Spørger Sander da vi går på gangen.
"Ja selvfølgelig, de ville være fjollet hvis du skulle stå her og vente fem minutter på at gå, bare for at vi ikke skulle følges" Svarer jeg flabet, efterfulgt af vores grin. Sander holder døren og jeg går ud med et tak. Inden døren lukker i høre jeg en råbe mit navn, jeg vender mig automatisk om, og ser at det er Trevor.
"Kan du sige til Ray og Pam at jeg kommer senere hjem, jeg tager hjem til en ven" Spørger han.
"Selvfølgelig" Svarer jeg smilende, glad over at han allerede har fået venner.
"Hyg dig" Råber jeg da han næsten er løbet ned til den anden ende af gangen igen, jeg ved ikke om han høre mig, han svarer ihvertfald ikke.

Sander og jeg træder ind ad døren til Pam og Ray, da vi har aftalt at lave lektier hjemme ved mig.
"Hej!" Råber jeg, ingen svarer, så jeg gentager.
"Hej!" Igen intet svar. Jeg vender mig om til Sander,
"Underligt" Siger jeg, og kigger forundrende på ham. Vi undersøger hele huset, og der er ingen at finde. Jeg ender til sidst i køkkenet, og jeg sætter mig på en af barstolene, da jeg får øje på en seddel.

'Vi er taget over til familien Torres. Knus'

"De er hjemme ved jer" Siger jeg til Sander som kommer gående oppe fra trappen.
"Ved os?" Siger han undrende. Jeg rækker ham sedlen, og han vender straks blikket mod den.
"Underligt, sidst Pam og Ray var hjemme hos os, var for to år siden da Ray hjalp mine forældre med at renovere køkkenet" Siger Sander. Vi går ud af døren, og mod Sanders indkørsel. Vi træder mod døren, og åbner den forsigtigt.
"Der er de jo!" Udbryder Sanders mor. Vi kigger begge undrende, for der havde været vildt dårlig stemning hjemme ved Sander siden hans forældre snakkede om at blive skilt.
"Har i lyst til noget af drikke? En sodavand? Kaffe?" Ingen af os når at svare før hun snakker igen.
"Stephanie, hvad kunne du tænke dig?" Siger hun.
"Altså jeg vil godt bede om en kop kaffe, hvis det ikke er til for meget besvær" Svarer jeg hende.
"Overhovedet ikke" Siger hun smilende og går mod kaffemaskinen og Sander og jeg sætter os ned. Jeg spekulere på om det var for uhøfligt, og om jeg bare skulle have sagt 'Ellers tak jeg behøver intet'.
"Hvor er Trevor henne?" Spørger Pam smilende.
"Han er hjemme ved en ven" Svarer jeg. Hun smiler tilfredst,
"Ej hvor fedt at han allerede har fået en ven.
"Er i herover af en speciel grund? Jeg kunne forstå på Sander at i kommer her sjældent." Spørger jeg.
"Nej vi kom bare over til en kop kaffe" Svarer Ray smilende. Han vender automatisk blikket mod Mrs. Torres som kommer gående med min kop kaffe. Hun placere koppen på dækservietten foran mig, og jeg takker hende høfligt.
Da jeg har drukket min kaffe, går vi mod Sanders værelse.
"Ikke for at være uhøflig, men skulle dine forældre ikke skilles, for de virker ellers meget glade for hinanden, igen." Spørger jeg, da vi sidder i Sanders seng.
"Jeg ville ønske jeg kunne svare dig på det" Svarer Sander med et opgivende træk.

Trevor træder ind på mit værelse, med sin bold i hånden.
"Vil du med ned at spille lidt?" Spørger han og kaster gentagne gange bolden op i luften og griber den igen. Jeg lægger min computer, og sukker overvejende.
"Ja, hvorfor ikke?" Svarer jeg.
Jeg prøver at få bolden fra Trevor, men han er for god til at jeg overhovedet kan røre bolden. Jeg sætter mig forpustede på bænken foran huset.
"Havde du en god første skoledag?" Spørger jeg forpustet Trevor. Han stopper med at drible, og placere sin bagdel ved siden af min.
"Jo tak" Svarer han, "Havde du en god anden skoledag" Siger han med et stort smil på læben.
"Jo tak. Det var dejligt at se at du allerede fik venner på din første dag" Siger jeg.
"Ligner jeg da ikke en som kunne få venner på første dag?" Spørger han og kigger fornærmede, dog med et smil, op på mig. Jeg griner og puffer lidt til ham. Jeg griber fat i hans bold og løber hen til målet og score, inden han overhovedet når at rejse sig op, eller næsten da.

Udgivet den 19. November 2017

Tusinde tak for 3k!!!! Det går jo kun fremad. I er simpelhen nogle englebørn
♡
Fordi at i er så gode at få min historie op på #4 i teenfiktion og opnå 3,1k, på en weekend, så får i lige afsnittet en dag for tidligt ♡

Jeg synes først at det begynder at blive spændene nu her, efter del 15. Hvad synes i?
HA EN GOD DAG!