Mrs. Kostbar | ッ

Del 14

S T E P H A N I E

..."Overvej at jeg skal have sådan en jakke på om et par år!" Siger han målløs. Jeg griner bare, og smider mig i sengen.

Holly Franco har sendt dig en venneanmodning

Jeg reagere på at min mobil bibber. Jeg når kun lige at tage min mobil op i hånden, før den bibber igen.

Du har modtaget en besked fra Holly Franco
Jeg trykker på beskeden.

Holly: Hej Stephanie. Er du okay efter branden?
Stephanie: Hej Holly. Jo tak, jeg har det helt fint. Skete der dig noget?
Holly: Nej overhovedet ikke, jeg var rimelig hurtigt ude af bygningen.
Stephanie: Det var da godt
Holly: Jeg tænkte på om vi skulle finde en dag her i vores miniferie, hvor skolen bliver renoveret?
Stephanie: Ja det ville være vildt hyggeligt
Holly: Skal du noget i dag?
Stephanie: Jeg tror faktisk at jeg er fri i dag
Holly: Kan vi så ikke bare mødes på skolen?
Stephanie: Jo! Så ses vi klokken 14:00 :))
Jeg slukker fjernsynet, og rejser mig op. Jeg tager mine Vans Old Skool på, og går ned ad trappen, og ud ad døren.

Jeg går på stien mod skolen, jeg har taget musik i ørene for at det bliver en tand mere spændende at gå. Jeg kan se at der går en længere nede af vejen. Det må være en fra skolen, for han har sådan en jakke på som alle fra basketball holdet har. Vi kommer nærmer og nærmer på hinanden, og jeg ser at det er Nathan. Han kommer helt hen til mig og siger "Hej" med et smil på læben. Jeg hilser gengældt med et smil, og tager musikken ud af ørene.
"Er du okay?" Spørger han mig bekymret
"Mener du efter branden?" Spørger jeg ham, og smiler nysgerrigt.
"Ja" Svarer han.
"Jo tak, jeg er helt okay. Sander tog med mig ind på hospitalet, og blev der natten over, så jeg ikke var alene." Svarer jeg, for at gøre ham jaloux. Jeg synes at han flirtede for meget med mig, den dag jeg startede, og det bryder jeg mig bestemt ikke om, slet ikke når jeg ikke kender ham. Hans smil forsvinder straks efter jeg nævnte Sander. Lige efter planen.
"Tusinde tak for hjælpen Nathan" Siger jeg. Han kigger genert ned i jorden.
"Det var da så lidt. Hør jeg fik virkelig et godt indtryk på dig, og tænkte at for at du også skulle have et godt indtryk på mig, måtte jeg hjælpe dig alt det jeg kunne." Jeg smiler for at sætte pris på hans venlighed.
"Men jeg må videre, jeg skal mødes med Holly, vi ses" Siger jeg.
"Ja jeg skal også videre, så ses vi jo" Svarer han og peger akavet mod vejen.
"Farvel Nathan" Siger jeg bare, og tager musik i ørene igen. Da jeg er forbi ham, ruller jeg med øjnene og griner lidt for mig selv.
Endelig er jeg ved skolen. Selvom der kun er 750 meter til skolen, føles der langt. Holly er ikke kommet endnu. Hun har dog også lidt længere end mig. Jeg stopper op og kigger på skolen, der kravler en masse mænd rundt på bygningen, som er i gang med at renovere. Det går hurtigt frem ad.
"Stephanie!" Jeg kigger til siden og ser at Holly kommer løbende.
"Hej" Siger jeg smilende. Hun stopper forpustet foran mig og gengælder et hej.
"Wow de er nået langt" Udbryder hun.
"Jeg tænkte det samme" Svarer jeg.

Jeg er på vej hjem nu. Jeg har været sammen med Holly i cirka 3 timer, og vi har været på forskellige legepladser. Vi har hygget os rigtig meget, og vi har faktisk rigtig meget til fælles. For eksempel gik vi forbi gederne, hvor hun udbrød "Ej, jeg elsker geder" og det samme gøre jeg. Jeg har seriøst haft plakater hængende med geder på mit værelse da jeg var lille. Vi havde gået og snakket lidt, hvor vi fandt ud af, at ingen af os kan lide lakrids. Vi kan også begge lide kaffe, men allerbedst iskaffe, som jo ikke rigtig er kaffe.
Nu glæder jeg mig bare til at komme i skole, så jeg kan være sammen med Holly og Sander, og skabe en bedre relation til dem.

Udgivet den 6. November 2017

Undskyld for et kort kapitel, men næste afsnit bliver på 1000+ som alle de andre☺︎