Mrs. Kostbar | ッ

Del 20

S T E P H A N I E

...Holly og jeg kigger chokerende på hinanden. Vi bryder ud i grin og vender hjemad.

"Min bror skriver at vi skal spise om tyve minutter" Siger Holly og hænger med mulen.
"Øv" Siger jeg og skyder underlæben frem. Jeg krammer hende farvel og bevæger mig hjemad. Jeg når kun omkring 20 meter uden for skolens grund, og kan derefter høre løbende trin bag mig. Jeg bliver vold paranoid og vender mig derfor lynhurtigt om. Pludselig føler jeg mig lige 30 kilo lettere da jeg opdager at det bare er drengene. Jeg tager mig til hjertet og kigger bedende op til gud.
"Blev du bange?" Siger Florian grinende.
"Ja jeg troede sku da at nogle ville komme og bortføre mig." Svarer jeg med en 'Duuh?' stemme.
"Det skam også det er vi er kommet for" Siger Sander så med en skummel men seriøs stemme. Pludselig har jeg taget de 30 kilo på igen og kigger med frygtindgydende øjne på drengene.
"Det var en joke Steph, slap nu af. Hvad regner du med?" Siger Sander og himler med øjnene som om jeg er åndssvag. Åndssvag? Mig? Thh.
"Ja det var også skide morsomt kan jeg så hilse og sige ikk?" Svarer jeg flabet. Sander griner kort, og det andre griner kort og lydløst. Jeg skifter emne og kommer ind på noget helt andet, for det jo sjovt nok det et emneskift går ud på, ikke Stephanie?
"Hvorfor kommer i henne fra skolen?" Spørger jeg dem og drejer i takt med dem rundt på hjørnet.
"Vi har bare været henne og spille lidt bold på skolen" Siger Matt og hentyder til den bold han har i hånden.
"Det kunne jeg have sagt mig selv" Siger jeg med en pegende finger mod bolden og rynker panden med en truttende mund. Han nikker bare.
"Hvad med dig?" Siger Sander så. Jeg griner indeni da jeg frygtede at han ville spørge.
"Nåår ikke noget særligt" Svarer jeg, men kan alligevel ikke holde masken.
"Hvorfor har du så det der kluns på?" Spørger Florian og peger på mit cheerleader tøj. Fuck. Jeg slår mig selv mentalt i panden lige nu.
"Skulle du for eksempelvis have været til audition med Holly?" Spørger Sander med et smil som pisser mig af.
"Hvordan vidste i det?" Udråber jeg panisk. Sander holder en pause fra sin fnisen og snakker så.
"Vi rendte ind i Holly, vi vil bare have dig til at sige det fordi at vi ved at du er flov over det, hvilket er uforståeligt" Siger han
"Jeg er jo ikke flov over at vi tog til audition, men jeg er flov over at vi blev valgt, fordi at det må betyde at der ikke har været nogle gode til auditionen. Jeg lover dig vi lignede to klumpfisk som har fået ben for en dag."
"Nå jeg hørte ellers at Ashley og Cheryl som er tidligere cheerleaders ikke blev valgt" Tilføjer Florian.
"Hvem er de?" Spørger jeg undrende.
"Skolens største divaer. De er forfærdelige. Nathan var vist kærester med Cheryl lige før du kom på skolen" Svarer Sander.
"Jeg føler mig pludselig god" Siger jeg med et stolt smil.
"Nå. Jeg troede du følte dig som klumpfisk med ben for en dag?" Siger Matt. Men jeg sender bare et falsk smil tilbage. Han ryster smilende på hovedet.

...

Jeg banker på Trevors dør og går efterfølgende ind af et "Kom ind!"
"Har du snakket med Ray?" spørger jeg Trevor og sætter mig på hans seng. Han har en lille basketnet på hans værelse, og en basketball på størrelse med en tennisbold, som han gang på gang kaster i kurven.
"Ja. Han kommer ikke hjem i aften" Siger han og smiler til mig.
"Men hvad så med mad?" Spørger jeg undrende. Han stopper med kaste bolden og graver nede i lommen efter noget.
"Vi har fået penge til pizza" Siger han opmuntrende, og vifter med de penge han lige gravede op ad lommen.
"Seriøst, tror ikke at jeg har fået pizza i sådan et helt år" Svarer jeg ham imponeret.
"Vi fik det af og til på børnehjemmet, men alligevel skete det kun ved nogle specielle begivenheder." Siger han og sætter sig ved siden af mig. Jeg kommer til at undre mig over hvad hans historie er, men tør ikke at komme ind på punktet. Da der er meget akavet stilhed, bryder jeg den og hopper og af sengen og åbner min mund.
"Skal vi gå ned og bestille pizza?" Råber jeg op.
"Det skal du ikke sige to gange" Siger han og er på få sekunder ude af hans værelse og på vej ned af trapperne.
"Hvem ringer og bestiller?" Spørger Trevor med et et bedende ansigt
"Fint, jeg gør det" Sukker jeg, og hiver min mobil frem fra baglommen.

Trevor og jeg sidder dybt begravet i vores mobiler på barstolene i køkkenet, da det pludseligt ringer på døren. Ivrige Trevor springer op og løber hen til døren. Hans glade ansigt ændre sig hurtigt da han åbner døren.
"Jeg er også glad for at se dig Trevor" Siger personen ironisk.
"Steph din kæreste er her." Det går op for mig at det er Sander der står i døren og jeg ruller skeptisk øjne af Trevor. Jeg vender blikket mod Sander og vi griner kort af Trevor.
"Hvad handlede det om?" Spørger han og kigger forvirret på mig. Jeg ved straks hvad han hentyder til og åbner munden.
"Vi har bestilt pizza" Siger jeg kort. Han nikker straks forstående.
"Er du ikke sammen med drengene?" Spørger jeg.
"Jo, men de kunne vel godt lige vente lidt" Svarer han. Jeg kigger på ham, og venter på en forklaring på hvorfor han står i min døråbning i stedet for at hænge ud med hans bedste venner.
"Jo, vi skal spille kamp i morgen, og vi tænkte bare om dig og Holly ikke kommer?" Spørger han. Hvorfor i alverden gik han hjem til mig for at spørge om det?
"Og det kunne du ikke bare have skrevet til mig?" Griner jeg. Han står med hænderne i lommen og sin hætte halvt over hovedet og smiler sødt til mig. Hvorfor har drengen ikke en kæreste? Han er jo død lækker. Jeg ryger væk fra mine tanker da han svagt griner. "Ansigt til ansigt er jo noget af det bedste, ikk?" Siger han og smiler til mig.
"Jo, det er også rigtigt. Jeg vil meget gerne komme, skal bare lige finde ud af om Holly kan." Siger jeg i samme øjeblik som der kommer en bil kørende ind i min indkørsel, vi vender begge blikket mod bilen og opdager at det er pizzamanden. Vi kigger halv grinende på hinanden,og åbner munden
"Trevor, pizzamanden er her" Råber vi synkront, og straks står Trevor og betaler pizzamanden.
"Vi ses Steph" Siger Sander grinende, og krammer mig.
"Vi ses Torres" Siger jeg med hagen på hans skulder.
"Kom nu Steph!" Hører jeg Trevor råbe inde fra spisestuen. Vi trækker os fra krammet, og Sander går.

Udgivet den 11. December 2017

Tusinde tak for 5k reads og 200 votes!!