Mrs. Kostbar | ッ

Del 38

S A N D E R

..."Vent havde du allerede pakket?" spørger jeg og peger på tasken.

"Ja? Tror du ikke at jeg allerede havde tænkt på at snige mig ud?" siger han og hopper over på min altan. Seriøst?

...

Florian og jeg udgør et håndtegn, og Stephanie krammer ham. Jeg sætter mit skateboard på jorden og begynder at køre. Florian og Stephanie går ved siden af, så jeg kører kun lige hurtigt nok til, at de kan følge med. Vi træder ind på skolens grund, og jeg træder af mit skateboard. Florian åbner døren for Stephanie og jeg, men jeg beder ham om at gå ind først. Jeg tager derefter fat i døren og holder den for Stephanie. Jeg vifter hende indenfor med min hånd. Hun griner toneløst og kigger mig i øjnene. Hun går ind og jeg går ind efter hende. Vi træder ind i hallen og jeg begynder at blive lidt nervøs. Jeg kigger som det første på den væg der var graffitimaling på. Det er renset væk. Jeg får øje på min far men tager en dyb indånding. Min far får øje på mig. Fuck. Han begynder med store skridt at gå mod mig.

"Sander?" siger han og kigger undrende på mig. "Ved mor godt at du er her?" spørger han. Kan han ikke bare skælde mig ud og så lade mig spille den kamp?

"Nej?" svarer jeg. Han vender sig om til holdet.

"I er heldige drenge. Florian og Sander kan være med til kampen alligevel." siger han. Drengene klapper og vi laver håndtegn med dem alle. Jeg sukker lettet.

"Så lader vi bare med at fortælle det til mor ikke?" siger min far og kigger på mig. Jeg kigger undrende på ham. Jeg når ikke at svare før han sætter sin hånd på min skulder. "Det' godt min dreng" siger han og klapper mig på ryggen med sin anden hånd. Skal han ikke skælde mig ud?

"Skynd jer og klæd om siger han" Florian og jeg nikker og løber mod omklædningsrummet. Jeg kigger tilbage og ser at Stephanie sætter sig på udskifterbænken og snakker med Holly og de andre drenge. Jeg stopper op og kigger. Nathan har bare at holde fingrene væk.

"Kom nu Torres" råber Florian længere henne ad gangen. Jeg kigger på ham og løber op til ham.

Hele holdet samles og cheerleadersne stiller sig bag os. Jeg vender mig om til Stephanie og smiler til hende. Det er første gang at hende og Holly skal optræde til en kamp. Vi får besked på at løbe ind og Stephanie og jeg løber forrest ind sammen. Det er meget bedre når jeg har hende ved min side. Vi bliver præsenteret hver og en, og publikummet klapper. Blandt publikummet sidder Inspektør Mr. Bryant. Han smiler til mig og vinker. Burde han ikke være sur over at jeg er her? Jeg er jo egentlig bortvist fra skolen. Jeg stopper med at tænke over det og samler mig med holdet. Vi snakker taktik og planlægger opstilling. Kampen starter og bolden bliver givet op.

...

"Godt drenge." siger min far og roser os alle sammen. Jeg kigger op på stillingen og ser at vi vandt med 7 point. Hell yes. Jeg går hen til Matt og Florian som de første og udgør et håndtegn med dem. Vi jogger alle ud i omklædningsrummet og går i bad. Jeg træder i mit normale tøj og propper noget voks i håret.

"Skal i med ud?" siger jeg til Matt og Florian. Matt er ved at sætte sit hår, og Florian er ved at binde sine sko.

"Ja" siger det begge kort og følger efter mig ud. Vi går ud til Stephanie og Holly og ser at de står med en anden pige. De griner lidt og jeg begynder at smile af Stephanies smil.

"Hej!" siger Stephanie og krammer mig. Jeg ser ud ad øjenkrogen at Holly og Matt står med en meget intens øjenkontakt. Jeg kigger på Stephanie og vi griner lidt af dem, men kun lige så at de ikke opdager det.

"En skidegod kamp drenge! I spillede vildt godt!" siger Stephanie. Vi takker alle.

"I var da også rimelig gode!" siger Florian. De takker gengældt. Der er lidt stilhed og vi kigger alle på den ukendte pige. Stephanie sætter en hånd på pigens skulder.

"De her er Denise!" Den såkaldte Denise stikker hånden frem til os alle. Vi tager hver og en imod den og ryster den.

"Hun er en af de andre cheerleaders søster." siger Holly

"Fedt at møde dig Denise!" siger Florian. Matt og jeg nikker bestemt.

"Denise kom. NU!" råber en pige. Jeg genkender hurtigt at det er en af de lede piger fra vores team. Vi vender os om. Denise ruller øjne.

"Jeg må til at hjemad" siger hun. Det kan umuligt være hendes søster. De er så forskellige?

"Vi ses" siger hun.

"Ja, vi ses Denice!" siger vi og vinker. Da hun er væk vender vi os alle sammen om og vender blikket mod Florian.

"Hvad?" siger han uskyldigt.

"Hun er lige en for dig!" siger jeg.

"Nej nej nej." siger han. Holly og jeg kigger på hinanden. "Jeg gider ikke jeres lege." siger han.

"Synes du ikke at du har brug for en kæreste?" spørger Holly ham.

"Hvorfor mig? Jeg er ikke en eneste her har en kæreste?" svarer han. Der kommer ingen kommentarer. Jeg bryder tavsheden

"Skal vi smutte hjemad?" spørger jeg. Vi går ned ad gangen og jeg får øje på inspektør Mr. Bryant.

"Florian! Sander! Det er jer jeg skal bruge!" råber han og trasker mod os. Florian og jeg kigger panisk på hinanden. Vi stopper alle op og kigger på Mr. Bryant.

"Jeg er virkelig ked af det drenge. Der er sket en misforståelse og der er fundet beviser på hvem der graffitimalede på væggen i hallen. I er ikke længere bortvist. I kan komme tilbage i morgen." siger han. Florian og jeg kigger glædesfuldt på hinanden. Jeg kigger på Stephanie. Hende og Holly smiler internt til hinanden. Vent. Er det her dem? Er det dem der har fundet beviser?

"Tak Mr. Bryant" siger Florian. Mr. Bryant nikker og forsvinder væk. Florian og jeg giver hinanden highfive. Det er ikke så fedt at blive beskyldt for noget man ikke har gjort.

"Vi ses i skolen!" siger Florian til os alle og går. Matt kigger på Holly.

"Jeg giver et lift, kom" siger han og går. Holly griner toneløst og kigger på Sander og jeg.

"Vi ses" siger hun og vender sig efterfølgende mod Matt. Tilbage står Stephanie og jeg.

"Hvad gjorde du?" spørger jeg. Hun kigger skummelt på mig.

"Hvad mener du?" siger og går grinende mod udgangen. Jeg løber efter hende og tager fat rundt om maven på hende. Hun griner og vi går mod udgangen. 

Udgivet den 2. april 2018

Er glad for at den 1. april er overstået. Hader den dag. 

Hvad synes i om at jeg har lavet nogle afsnit fra Sanders synsvinkel?