113 - så jeg ved hun ikke lyver..

971 29 14
                                    

Jeg har fundet en vildt pæn trøje og nogle vildt lækre bukser. "Hey tøser! Jeg går over til omklædningsrummet! I kan komme om lidt og sige hvad i synes!" Siger jeg og går imod omklædningsrummet. "Martinus... jeg kan ikke lade vær med at tænke på hende... Måake har josephine ret? Måske behandlede Isabella hende lort men os andre pænt? Måske er Isabella jaloux på Josephine..." siger en bekendt stemme.. Marcus! "Jeg stoler ikke rigtigt på Isabella... Josephine er min bedste veninde, så jeg ved hun ikke lyver.." siger Martinus. De åbner døren og jeg begynder at stivne. De begynder at stoppe op. Marcus og jeg kigger på hinanden. Nej... hvor er det akavet... "jeg troede i ville være i Trondheim med Familien?" Siger jeg til Martinus. "Vi var.. men sååå ville vi gerne i Oslo, fordi vores fans er i skole.. så vi udnytter tiden, når de er i skole" siger Martinus. Marcus nikker bare. "Okay..." siger jeg og nikker. "Når men vises!" Siger Marcus akavet og trækker Martinus med sig. Jeg går ind i en af de der bokse og lukker døren. Jeg vender mig om for ag ligge tøjet, men der ligger en telefon på stolen. Fuck.. Marcus eller Martinus har sikkert glemt sin mobil... Jeg ved ikke vis det er.. Det har Martinus cover på.. men den er guld.

// Hejsa! Hvad laver i?<3 //

The true love - M.G (AFSLUTTET)Donde viven las historias. Descúbrelo ahora