Josephines synsvinkel
Jeg kan huske det hele nu. Det jeg glad for. Marcus og Martinus har ikke snakket sammen siden deres fødselsdag. Lige nu er jeg sammen med Martinus. Marcus og jeg er vel stadig kærester, men vi er ikke på talefod lige nu... "Hey Martinus? Du helt væk?" Hvisker jeg næsten imens jeg knipser med mine fingre foran hans ansigt. Han bliver forskrækket og kigger trist på mig. "Undskyld.. jeg kan ikke stoppe med at tænke på det Marcus sagde.. med Jaa.. at jeg ikke har nogen kæreste..." siger han. "Nurh! Martinus! Bare lad vær med at lytte til ham.. "Hey! Det er den 15 marts! Er du ikke glad for at det ikke er vinter mere?" Spørger jeg ham. "Jo, men jeg er nervøs på den koncert vi skal spille i Danmark i Royal arena.." siger han. "Jeg tager jo med? Jeg hjælper dig!" Siger jeg. "Jaaa..." mumler han.
Kl er 18:34 og Gerd Anne kommer op på martinus' værelse og spørger: "spiser du med?" "Ja! Min far arbejder alligevel sent idag!" Svare jeg. "Okay, vi får tacos!" Siger hun. "Tacos!!" Råber Martinus glad. "Øh.." siger Martinus så trist. "Hvad sker der?" Spørger jeg Ham. "Det minder mig om Marcus..." mumler han. "Martinus.. få nu snakket med ham! Det hjælper?" Siger jeg. "Hvad med jer.. i er jo stadig kærester, men i snakker heller ikke sammen.." mumler han. "Jeg vil jo bare være sammen med dig? Jeg vil bare hjælpe?.." mumler jeg. "Når.. tak Josephine.." siger han og smiler til mig.
//Halluj! Jeg har lige været i Tivoli! Og jeg så Marcus og Martinus shoppen? Den er ikke særlig Fed.. Sry xD men der er kun skoleting xD... men nu skal jeg hjem!!!//
ŞİMDİ OKUDUĞUN
The true love - M.G (AFSLUTTET)
Hayran Kurgu(Hvis du vil læse noget som er skrevet helt tilbage fra 2017, så har jeg denne her meget cringe fanfiktion) Vil du synes at det vil være fedt at flytte tilbage til det sted hvor man blev mobbet? Nej, det synes Josephine ikke. Hun blev mobbet med at...
