Jeg går tilbage til Victor, og vi begynder at snakke. Vi snakker i laaaang tid inden pizzaerne kommer. Vi lære hinanden bedre og bedre at kende. Tænk at en jeg har været bedste venner med i 8 år, kan føles som en man kun lige har mødt?
Vi tog imod pizzaerne og begyndte at spise dem. Egentlig var det meget rart at tale med ham igen. Altså det har været mærkelig ikke at kunne tale med ham hver dag. Det havde jeg altid gjort i 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Klasse men 8. Klasse blev han kærester med Amalie, og nu her i 9. Klasse, har vi overhovedet ikke snakket sammen.
"(Dit navn) kan du ikke snart vågne lidt op?" Griner Victor.
"Ej det må du virkelig undskylde. Det var bare fordi jeg skulle have talt med Alfred i her i aften. Men jeg havde glemt det, og nu tror jeg han er sur på mig"
"Er det min skyld? Det må du undskylde..."
"Nej nej overhovedet ikke! Jeg havde bare chancen for at snakke med ham og så glemte jeg den..." I samme øjeblik får jeg en besked fra Alfred.
Alfred: ~Det er okay. Imorgen skal jeg dsv i byen. Kan vi ikke bare snakke nu?~
Jeg kigger ned på telefonen og hen på Victor. Ned på telefonen og tilbage på Victor.
"Hvad er der (dit navn)?"
"Munke vil tale med mig sådan lige nu... Men vi to er jo sammen?"
"Kan du ikke spørge om det er okay jeg er her?"
"Er det okay med dig at jeg taler med ham?"
"Ja self"
"Okay tak"Mig: ~Jo det kan vi godt, men min ven er her stadig. Er det okay?"
Alfred: ~Helt fint~
Mig: ~Okay, du ringer bare~
Jeg venter spændt og kigger ned i telefonen. Pludselig ringer den. Jeg bliver vildt nervøs men jeg skynder mig at tage den.Alfred: *Hejsa (dit navn)*
Mig: *Hej Alfred*
Alfred: *Hygger du og din ven?*
Mig: *Det kan man vel godt sige. Var der egentlig noget specielt du ville tale om?*
Alfred: *Jo altså ikke andet end Thor er totalt in love med dit profil billede på fb!*
Jeg griner og rødmer lidt. Alfred filmer Thor der er igang med at sige noget.
Thor: *Hold dog kæft Munke. Det var da dig der ikke kunne lade vær med at savle over hende?*
Thor og Alfred begynder at diskutere om hvem der sagde hvad om mig. Jeg synes det er vildt sjovt, så jeg kan virkelig ikke stoppe med at grine.
Thor: *Okay ja jeg sagde hun var pæn. Jeg tør da og sige hvad jeg synes*
Alfred: *Jeg synes da også hun er pæn?*
Jeg kan se Victor er ved at dø ad grin.
Thor: *Hey (dit navn) Jeg ville bare spørge om det var okay jeg har dit nr.?*
Jeg griner stadig meget. Men jeg får klemt et "ja" ud.
Alfred: *Vil bliver nok nød til at smutte. Det var hyggeligt lige at snakke. Ses*
Mig: *Ja rigtig hyggeligt. Ses*Da der er blevet lagt på kigger jeg på Victor. Vi flækker begge to helt vildt! Vi er ved at dø ad grin. Men vi får grint færdigt og begynder at snakke igen.
Pludselig skal Victor skynde sig hjem, så vi siger farvel og jeg er alene.
Tænk jeg troede min dag blev kedelig. Men den blev virkelig sjov! Jeg tror aldrig jeg vil glemme denne dag.-
Jeg er ked af denne blev rigtig kort. Men jeg lover den næste bliver længere!
YOU ARE READING
Citybois og jeg
FanfictionÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...