Citybois og jeg

Kys ham!!!

Bib bib bib bib. Den irreterne lyd af mit vækkeur gør ikke lige frem min start på dagen god...
Jeg tager min telefon og går ud på badeværelset. Vent er det torsdag?! Så er det jo imorgen Anthon, Victor, Emma og jeg skal på date?? Jeg ved ikke engang hvor det er henne! Jeg må seriøst snakke med Anthon idag.

__________I skole__________

Jeg prøver at lede efter Anthon. Men han er her ikke? Det ligner virkelig ikke ham at komme forsent!
Klokken er nu 07:56 og jeg har ikke set Anthon. Hvis han ikke snart kommer, bliver jeg seriøst bekymret...
Jeg må gå ind og finde munke, det kan være han ved hvor han er! Jeg går ind i munke og Anthon's klasse. Men heller ikke munke er til at se.
Nu er jeg for alvor bekymret! Tænk hvis en af dem er kommet til skade? Og så er den anden der for at hjælpe? Jeg må ringe til dem! Jeg løber ud af deres klasse og ind i min egen for at finde min telefon i min taske. Jeg er så bange at jeg slet ikke lægger mærke til Thor der prikker til mig.
Thor: "(dit navn) er alt okay??"
Mig: "åh Hej Thor, du gav mig et chok. Og nej, jeg kan ikke finde Munke og Anth??"
Thor: "de er her sikkert snart"
Mig: "Thor det er Anthon jeg snakker om?! Han kommer til tiden!!!"
Thor: "tag en dyb indånding, du er jo helt oppe at køre. Ring stille og roligt til dem"
Mig: "stille og roligt?! Hvad hvis der er sket dem noget?!"
Thor: "det lyder altså næsten som om det er din familie!"
Han griner stille. Hvordan kunne han få sig selv til at grine på dette tidspunkt? Hvis han var en rigtig ven, så støttede han da op om mig!!
Mig: "jeg skal nok lade vær med at fortælle dig ting en anden gang!"
Jeg begynder at gå med hurtige skridt. Jeg er virkelig sur på Thor! Hvordan kunne han bare være sådan der?!
Thor: "Hey (dit navn) vent!! Undskyld" råber han.
Mig: "det er nok lidt svært at tilgive dig lige nu!!!"
Thor: "jeg vidste ikke de betød så meget for dig!"
Han grab fat i min arm.
Mig: "slip mig!"
Jeg tror ikke kun jeg er sur, nok også bare ked af det. Såret...
Thor: "nej..."
Han grab hårde fast, så jeg ingen mulighed har for at løbe min vej.
Mig: "hvad vil du? Såre mig??"
Han svare ikke. Han holder bare fast.
Alle kigger på os, men det havde jeg nok også gjort hvis nogle havde råbt ned af gangen.
Thor giver blidt slip på min arm. Han kigger mig dybt i øjnene som en undskyldning. Jeg er stadig irriteret og ked af det. Jeg vil jo bare vide om min Anthon er okay... Vent 'min' Anthon? Han er jo ikke 'min' Anthon.
Thor afbryder mine tanker.
Thor: "undskyld"
Jeg svare ikke, stopper bare alle mine tanker og kigger ham i øjenene.
Thor: "du forlader mig ik' vel?"
Jeg kan se seriøsiteten i hans øjenene. Hans øjne bliver langsomt blanke og våde, og så gentager han.
Thor: "du forlader mig ik' vel?"
Er det bare mig der synes det lyder som om vi er kærester? (Dit navn) stop dine tanker! Fokuser! Er du sur på Thor?!
Jeg kigger skræmt ud på menneskerne omkring os. De står jo og stirre på os? Jeg vender hurtigt mit blik over på Thor igen.
Jeg tager mig sammen og ryster på hovedet. Thor og jeg har stadig øjenkontakt, og rent ud sagt er det ikke dårligt! Han har nogle fantastiske øjne!!
Igen bliver mine tanker afbrudt.
"Kys ham. Kys ham. Kys ham" bliver der råbt ud fra menneskerne omkring os. Jeg prøver at ignorere det, men næsten ALLE råber omkring os. Thor kigger stadig dybt i mine øjne. Men pludselig kommer et par af bois ud fra de mange mennekser, og begynder at råbe.
"Damejagt! Damejagt! Damejagt!"
Thor slipper mit blik, kigger hen på drengene og griner. Så hva'... Er alt godt nu eller?
Drengene kommer tættere på, de er stoppet med at råbe. Men alle de andre råber stadig "kys ham. Kys ham"
Da drengene står helt oppe af Thor begynde de at skubbe til ham. De skubber ham op af mig? Det bliver råbt højere og højere "kys ham. Kys ham"
Nu står Thor helt op af mig. Han griner stadig... Men da han kigger ned på mig, som nok ser riiiiimlig skræmt ud. Mister han hurtigt smilet på hans læber.
Han sætter hans mund ned til mit øre og hvisker,
Thor: "undskyld"
Han kigger over på drengene, og jeg ved ikke helt hvorfor. Men drengene forsvinder?
Klokken ringer pludselig. Men Thor og jeg har fået øjenkontakt igen. Mens folk begynder at forsvinde ind i deres klasser, tager Thor mig ind i et varmt og kærligt kram.
Han hvisker igen,
Thor: "undskyld" og jeg smiler lidt for mig selv.
Da vi slipper krammet kigger vi op. Der er ingen tilbage, eller vent.

Anthon står med åbenmund og kigger på os. Munke står ved siden af ham og kigger forvirret på Thor.
Mig: "Anthon?!"
Jeg går hen mod dem mens Thor står stille. Anthon's blik har ikke fjernet sig. Er jeg usynlig? For Anthon ser mig jo slet ikke?!
Anthon: "nå Thor, damejagt og det hele hva'?" Hans stemme er seriøs og kold.
Thor: "damejagt? På (dit navn)? Bro, det kunne jeg ikke finde på"
Anthon: "vil du gerne ud af bois?"
Mig: "Anthon!! Stop"
Munke: "(dit navn) tig stille"
Okay må jeg slet ikke være her eller hvad?!
Thor: "du var her jo ikke til at trøste hende da hun var ked af det?!"
Anthon: "men Thor? Damejagt? Jeg gjorde det rimeligt tydeligt at du skulle lade hende være!"
Okay hvad fuck er det Anthon ikke forstår? Altså ville han da have jeg ingen venner har?!
Mig: "okay Anthon stop! Det ender med det er dig der er ude af bois!"
Endelig! Fjerner han blikket fra Thor.
Anthon: "hvad?"
Mig: "er bois ikke brødre?"
Munke: "du gør det her værre..."
Anthon: "munke hold kæft"
Mig: "se altså i gør hinanden uvenner! Thor og Anthon, i er bedste venner! I har x-factor! I kan ikke bare sige at en er ude af bois! Altså uden Thor. Var der ingen Citybois. Hvis der ikke var nogen Citybois, var i to slet ikke så gode venner. Hvis i slet ikke var gode venner, ville Thor ikke have vist mig til dig"
Munke: "den dame har fat i noget. Jeg gider seriøst ikke være med til det her pis mere. Hvor er jeres bois gener drenge?"
Munke går langsomt hen mod mig og tar en arm om mig.
Thor: "jeg ville da slet ikke have det her skulle ske? Altså jeg kunne ikke finde på at tage (dit navn) fra dig Anthon. Jeg ved jo godt hvor meget hun betyder for dig!"
Anthon er bum stille...
Munke: "Thor du skal vide vi self alle vil have du er en del af bois. Det er bare første gang Anthon har været så forelsket i en"
Okay jeg synes ikke det virkede til Anthon var såååå vild med mig. Faktisk i de sidste 5 minutter har han mere virket som en med et alvorligt temperament.
Thor: "tak munke"
Thor går hen imod munke og jeg, med hurtige skridt. Anthon står og stirre ud i luften. Pludselig kommer min lærer ud af døren.
Lærer: "hvad laver i her ude? Vi har undervisning"
Okay først, hvorfor var hun ikke sur? For det andet, HVORFOR VAR HUN IKKE SUR?!
Anthon: "undskyld, det er her er min skyld. Du skal ikke lade noget gå ud over dem"
Wow... Det havde jeg ikke set komme.
Lærer: "nå okay så, Alfred, Thor og (dit navn) gå ind til jeres klasser. Så skal Anthon og jeg lige snakke sammen"
Munke, Thor og jeg begynder at gå hen mod vores klasser.
Lærer: "(dit navn) sig lige til dem i klassen at de skal finde deres bøger frem og begynd at læse til det kapitel vi er kommet til"
Mig: "ja self"
Jeg går ind af døren og ALLE kigger på Thor og jeg.
Mig: "øhm vi skal have vores bøger frem og læse..."
Mere når jeg ikke at sige før en af pigerne i klassen afbryder. Jeg tror det er hende der hedder Clara.
Clara: "hvad er der sket?"
Mig: "Øhhh, det kan jeg forklare på et andet tidspunkt"
Det er sjovt jeg har ikke rigtig snakket med pigerne i klassen endnu.
Clara: "men der er jo ingen lærer, du kan ligeså godt fortælle os det"
En dreng kommer ind i samtalen.
Drengen: "jeg gider altså ikke høre det"
Mig: "se selv, vi skal alligvel læse"
Jeg sætter mig ned og tager min bog frem, Thor gør det samme. Pigerne kommer pludselig over med deres stole og sætter sig i en cirkel omkring mig.
Mig: "piger seriøst? Ikke nu"
Clara: "men vi gider alligvel ikke læse"
Mig: "okay... Så fortæller jeg lige hurtigt"
Thor kigger forskrækket op af sin bog og hen på mig. Jeg kan mærke han ikke vil have jeg fortæller noget. Så jeg skal til at fyre en løgn af, da min lærer kommer ind af døren.
Lærer: "(dit navn) vær sød at gå ud på gangen. Tag din taske med, vi ses imorgen"
Jeg rejser mig op uden at have forstået noget overhovedet.
Thor: "skal hun hjem?"
Lærer: "ja. Og det skal du også om lidt"
En pige begynder at råbe.
Pigen: "så er der dømt bortvisning"
Lærer: "nej, dog ikke. De har bare fri"
Pigen: "ej hvor snyd. Det vil jeg også have!"
Lærer: "har du dine forældres tilladelse?"
Pigen: "nej? Har (dit navn) og Thor det?"
Lærer: "ja"
Jeg kigger forvirret på Thor. Han ser ligeså forvirret ud. Jeg tager min taske på ryggen og går op til døren.
Lærer: "hyg dig"
Mig: "jo tak. Vi ses imorgen"
Jeg åbner døren, går ud og lukker døren.
Jeg tar en dyb indånding og vender mig rundt.
Og der sidder Anthon. Helt krympet sammen, og grædefærdig. Hvad mon der er sket? Jeg løber hen mod ham. Mens jeg kan mærke en sorg inde i mig blive større og større, nu tættere på jeg kommer.

-
Okay... En uge siden jeg har skrevet et kapitel? Fuck hvor er det dårligt! Jeg undskylder 100 gange, og også undskyld for jeg kommer med verdens dårligste grund... For grunden er den at jeg virkelig ikke har tid. Og så har jeg bare haft lidt svært ved at skrive her fortiden. Men jeg håber kapitlet var en uge værd!😍 Og omg dette er kapitel nr. 30!! Og what?! Jeg er på over 8.000 visninger?😳 Mega mange 8.000 millioner af tak!😨 Håber self også at i bliver ved med at læse🙈

Husk at skriv din mening😋 og så prøver jeg at lægger endnu et kapitel op idag😘❤️