Anthon er lige gået. Det var virkelig hyggeligt! Og savner ham lidt. For at tænke på noget andet tar jeg min telefon frem. På instagram er der virkelig kommet en masse aktive følger til. På mine billeder af mig skriver de alle mulige søde ting. Det er nu ret sødt.
Men efter en lang dag vælger jeg at gå i seng. Også selvom klokken er 13:06 er jeg mega træt.Jeg vågner ved at jeg kan hører min mor smækker med døren. Jeg går ned til hende, for at spørge hvorfor hun først kommer hjem idag.
Mig: "mor? Hvorfor kommer du først idag?"
Mor: "der er noget jeg skal fortælle dig" mor tar min hånd og vi går ind i stuen.
Mor: "sæt dig her"
Mig: "mor du gør mig helt bekymret, hvad er der?"
Mor: "jeg er begyndt at ses med en fyr" mor kigger på mig, meget seriøst.
Jeg kan mærke hvor meget der bliver ødelagt inde i mig. Også selvom jeg godt vidste det, gør det ondt at hører hende sige det.
Jeg prøvede at sige noget, men tårene kom først. Jeg græd... Jeg kunne ikke se mor i øjnene, jeg løb bare op på mit værelse og låste døren.
Min mor har sovet hjemme hos en jeg slet ikke har mødt?! Hun har holdt det hemmeligt for mig... Jeg troede lige hun havde ændret sig! Jeg sidder og græder, og græder. Pludselig banker min mor på min dør.
Mor: "åben op, vi kan jo tale om det"
Mig: "aldrig i livet! Gå din vej!!!"
Jeg kunne ikke hører hende, men lidt efter gik hun.
Hvad er det hun tror der er rigtigt ved at holde sådan noget hemmeligt for sin datter?Jeg tog mig sammen og tog min mobil. Jeg ville ringe til far...
Mig: *far?*
Far: *ja søde, er der noget gjalt?* Jeg tror han havde hørt jeg græd...
Mig: *Kan du ikke komme og hente mig? Her hos mor, nu?...*
Far: *Altså jo, det kan jeg godt. Men hvad er der sket?*
Mig: *Neg kan fortælle det når du er kommet*
Jeg ligger på og smider mig i min seng.
Et par minutter efter ringer det på døren. Jeg tar min mobil, og min taske. Låser op, og løber ned til døren. Mor skal til at åbne. Men jeg løber ind foran hende, og smutter ud af døren. Jeg løber hen til far, det er rart at se ham igen. Efter så lang tid...
Jeg smider mig i hans arme. Jeg kan se mor åbner døren, så jeg sætter mig ind i bilen. Og far følger efter.
Efter vi har kørt lidt kigger han tilbage på mig.
Far: "Hvad er der sket med dig og mor?"
Jeg kigger ned et øjeblik, tar en dyb indånding og kigger op.
Mig: "mor datter en fyr, og hun har holdt det hemmeligt for mig. Hun kom først hjem idag, fordi hun sov hos ham fyren"
Jeg græd igen... Det var rigtig svært at sige. Og jeg tror også det ramte far, for han sagde ikke noget. Han kørte bare videre.Endelig var vi hjemme hos farmor. Der er altid super hyggeligt der hjemme!
Jeg kan se min farmor, så jeg går over og giver hende et kram.
Far giver tegn til at jeg skal komme, så det gør jeg.
Far: "Hvor længe har mor set ham?"
Mig: "det ved jeg ikke, men der har været mange aftner hvor hun kom sent hjem"
Far: "hør her, du må ikke tro at det sårer mig at din mor dater. Jeg synes bare det er forkert af hende, at hun intet har fortalt dig. Det håber jeg du forstår"
Jeg nikker.
Far: "ved du hvad? Hvis du vil kan du godt få lov til at bo her, indtil mor har taget sig lidt sammen"
Mig: "så jeg må bo her, for altid?"
Far griner, og går ud til farmor. Jeg ved ikke hvad de snakker om. Men jeg går ind på det lille værelse jeg plejer at sove i, når jeg er på besøg.
Jeg lægger mig i sengen, og kigger op i loftet.
Efter lidt tid kommer far ind ad døren.
Far: "du må gerne bo her, hvis du ringer til mor og siger det. Jeg skal nok køre dig i skole på mandag. Og ellers kan vi kigge på skoler i området, du måske kan gå på?"
Jeg kigger stor smilene på ham. Jeg er så lykkelig over jeg ikke behøver at tage hjem til mor. At han forstår mig, men jeg ved bare mor bliver sur på mig. Når jeg ringer
Mig: "altså, skal jeg ringe til hende sådan her og nu?..."
Han nikker, og går ud af værelset igen. Jeg tar min mobil og ringer til mor.Mig: *hej*
Mor: *hej skat*
Mig: *jeg bor hos far den næste måned*
Mor svare ikke... Jeg skal lige til at lægge på, da han endelig siger noget.
Mor: *det er forstående, skal jeg komme med noget tøj? Jeg vil rigtig gerne sige farvel på en ordentlig måde* hun lyder lidt ked af det. Så jeg siger ja, og lægger på.Da det ringer på, rykker jeg mig ikke fra sengen. Jeg vil ikke snakke med mor. Mere end det jeg allerede har.
Men self kommer min far ind og vil have mig med ud.
Mor rækker mig tøjet, og kigger på mig.
Jeg kigger væk. Hun giver et kram og hvisker "farvel min store pige" i mit øre. Jeg kigger stadig ikke på hende. Jeg er virkelig sur på hende, altså hvis hun gerne ville have jeg skulle komme hjem kunne hun da sige undskyld? Men ikke engang det kan hun finde ud af...
Jeg tager bare tasken med mit tøj og går din på værelset.-
Jeg skynder mig at skrive endnu et kapitel idag, da jeg snart får nogle på besøg❤️ Håber i kan lide at læse mine kapitler! Skriv gerne jeres mening👇😘
~og tak for 1k visninger!!!!!!
YOU ARE READING
Citybois og jeg
FanfictionÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...