Munke: "vågn op!"
Jeg åbnede øjnene og så Munke stå og kigge på mig.
Mig: "faldt jeg i søvn?"
Munke: "ja, og Thor skulle hjem. Og du bør også snart gå"
Mig: "ej undskyld"
Munke: "haha det gør ikke noget"
Jeg rejste mig op og gik hen til døren da min telefon pludselig ringede.
Munke: "hvem er det?"
Mig: "det ved jeg ikke, jeg kender ikke nummeret"
Munke: "tag den dog og find ud af hvem det er"
Jeg tog telefonen og hørte en stemme der sagde
"Hej (dit navn)"
Munke: "haha det Anthon!"
Anthon: "Hey munke"
Jeg så forvirret på Munke. Han reagere og siger derfor,
Munke: "hej hvad ville du egentlig?"
Anthon: "det ved jeg egentlig ikke, bare sådan snakke med (dit navn)"
Jeg grinte, men synes stadig det var lidt sært.
Mig: "jeg må altså løbe, jeg skal hjem"
Anthon: "er du da hos munke?"
Munke: "ja hun er"
Anthon: "fedt man, jeg er på vej ned til stationen. Jeg kommer lige forbi og henter dig.
Jeg skulle til at sige ham imod men han lagde på.
Munke: "kæft man, Anthon er på damejagt"
Mig: "tror du han kan lide mig?"
Munke: "haha det ved jeg ikke, men han vil ihvertfald gerne have kontakt med dig"
Jeg grinte og gik ud af døren.
Anthon: "Hej munke. Hej (dit navn)"
Munke: "Hej"
Anthon: "kommer du?"
Jeg kiggede på munke, gav han et kram og gik med Anthon.
Anthon: "så dig og Munke har noget sammen?"
Mig: "nej? Han er bare min bedste ven"
Anthon: "fedt så kan jeg nemlig spørge om du vil med ud på en date"
Mig: "du kender mig jo næsten ikke?"
Anthon: "jeg ved alt hvad jeg skal vide for at sige du er pisse sød"
Mig: "WoooW, tag det roligt"
Anthon: "ej undskyld, jeg forstår godt hvis du ikke vil med..."
Jeg kunne se han blev lidt ked af det. Jeg tog min mobil frem og ringede til min mor.Mig: "Hej mor"
Mor: "Hej skat. Hvad er der?"
Mig: "Jeg bliver lidt forsinket, jeg skal ud og spise med en ven"Jeg kunne se Anthon begyndte at smile.
Mor: "det er helt okay. Jeg er nok heller ikke hjemme i aften, arbejdet havde hurtigt brug for mig her i eftermiddags"
Mig: "det er okay, vi ses imorgen"
Mor: "ja, hyg dig"
Mig: "jo tak"
Jeg lagde på og kiggede på Anthon.
Anthon: "yes, hvor skal vi ud og spise?"
Mig: "Du vælger, men du skal vide at dette IKKE er en date"Han svarede ikke men smilte bare, tog min hånd og førte mig ned af gaden.
Da vi havde gået lidt, nåede vi ned til en hyggelig cafe.
Han gik ind og bette om et bord. Det var nu ret hyggeligt, men håbede stadig han forstod det ikke var en date.-
Så kom det andet kapitel op idag. Jeg keder mig lidt, så tror jeg skriver lidt på det næste kapitel❤️ Husk at skriv jeres mening👇😘
YOU ARE READING
Citybois og jeg
FanfictionÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...