Citybois og jeg

ANTHON?!

Anthon: "jeg tænkte på om du ikke ville med ud og spise?..."
Munke: "uhhh damejagt"
Anthon: "hold dog kæft..."
Mig: "øhh, okay! Det vil jeg da gerne?"
Anthon: "super, på fredag klokken 17:00?"
Mig: "den er jeg med på"
Munke: "haha i er sgu søde"
Anthon sender ham et surt blik men begynder så at gå.
Anthon: "kommer i eller hvad?"
Vi løber hen til ham og vi går ned af vejen.

Efter vi har gået lidt kommer vi til munkes hus.
Munke: "nå vi ses bois! And girl"
Anthon: "vi ses munke!" Råber han og begynder at gå igen.
Da vi har gået et stykker væk begynder Anthon og grine.
Mig: "hvad er der?"
Anthon: "jeg... Jeg er bare så lettet"
Mig: "så lettet?"
Anthon: "ej bare glem det"
Mig: "okay, men hvorfor var det egentlig dig og Thor lukkede døren?"
Anthon: "det fortæller jeg dig en anden dag"
Mig: "hvorfor ikke nu?" Jeg stopper op.
Anthon: "Hey tag det roligt, jeg skal nok fortælle det. Bare ikke nu" griner han.
Jeg kigger forvirret på ham, men går alligevel videre.
Der er helt stille, men pludselig kan jeg mærke hans arme om mig. Jeg begynder stille at grine, men det er nu meget sødt.

Jeg stopper op da jeg ser Anthon's hus.
Mig: "Anthon skal du ikke ind?"
Anthon: "nej da jeg følger dig hjem"
Mig: "ej Anthon det skal du da ikke. Jeg bor jo 10 minutter væk på gå ben?"
Anthon: "det er derfor vi cykler der hen"
Mig: "Anthon? Har du ikke glemt noget?" Griner jeg.
Anthon: "nej da?"
Mig: "jeg har ingen cykel!"
Anthon: "du kan da bare sidde bag på?"
Mig: "mener du det?"
Han nikker stille og vi går ind og finder hans cykel. Det ligner en han ikke bruger så ofte.
Anthon: "sætter du dig op?"
Mig: "ja self"
Anthon: "1 2 3" og så cykler vi.
Jeg knurre mig ind til ham, så jeg ikke falder af.
Mig: "nu passer du på ik?"
Anthon: "jo, altså det går da fint"
Jeg griner af ham, for helt lige kører han ikke.
Anthon: "Hey hvad griner du af?"
Mig: "ikke noget, hold nu øje med vejen"
Han kører virkelig dårligt, men vi når da hjem til mit hus.
Jeg skal til at gå ind af døren, da Anthon vælter cyklen og kommer hen til mig.
Anthon: "går du nu?"
Mig: "altså nej ikke hvis du vil snakke?"
Han svare ikke, nikker bare.
Mig: "skal vi sætte os ind i haven?"
Han nikker igen. Vi går om bag i haven og sætter os ned på en lille bænk der er der.
Mig: "Anthon hvorfor siger du ikke noget?"
Han svare ikke, han kigger mig bare dybt i øjnene.
Mig: "Anthon?"
Han reagere ikke, men tar derimod armene om mig, ind i et varmt kram. Så der sidder vi, og kigger ud i luften med armene om hinanden.
Han slipper mig, og begynder endelig at sige noget.
Anthon: "undskyld"
Mig: "for hvad?"
Anthon: "det finder du ud af.." Han rejser sig op.
Mig: "Anthon? Hvad mener du?"
Anthon: "bare rolig det skal nok ende godt" han begynder at gå.
Mig: "ende godt? Hvad er det du mener?!"
Anthon: "det har jeg jo sagt, du finder ud af"
Jeg kigger efter ham imens han går. Men jeg kan ikke stoppe med at tænke på, hvad det er han mener?...
Mig: "ANTHON?!" Jeg løber op foran huset for at se om han er der. Men han er ikke til at se. Så jeg går ind, og smider mig i min seng.

-

Så kom der 2 kapitler ud på 1 dag! Det havde i skam også fortjent❤️ håber i nyder at læse med😍