Citybois og jeg

Hun er væk..

I kender godt de dage som bare går utrolig hurtigt, fordi man hænger ud med sine bedste venner, og inden man ved af det, sidder man derhjemme med ens mobil, og keder sig?
Det er tilfældet her. Jeg fortalte Thor min 'bag historie.' Munke købte pizza til os, og ellers hyggede vi bare. Det var virkelig en hyggelig dag! Men der manglede helt klart noget!
Anthon.
Det er virkelig synd for ham at han er så syg, at han ikke kan komme i skole en hel uge.. Jeg krydser fingre for han kan komme med til festen på fredag! En fest uden Anthon, er ikke en rigtig fest.
"SKAT DER ER MAD" bliver der råbt fra køkkenet. Jeg regner med det er min farmor, men det lyder faktisk som min far?
Jeg går ud i køkkenet, og som jeg regnede med, sidder farmor ved bordet med et stort bedstemor smil. Sådan et hun plejede at give mig hver gang hun gav mig slik.
Mig: "hvor er far?"
Farmor: "han er på arbejde"
Mig: "åh, så det er bare os to?"
Farmor: "ja, medmindre du har en søster eller bror"
Mig: "det har jeg faktisk.."
Farmor: "nej du har da ej? Sæt dig ned og spis" smiler hun.
Jeg sætter mig ned uden at kigge på farmor.
Mig: "jo Emma. Min mors kæreste's datter"
Farmor: "når ja, det er rigtig nok"
Jeg nikker og smiler, tager mit bestik i hånden og kigger på farmor.
Mig: "hvad skal vi så have at spise?"
Farmor: "din livret"
Mig: "er der noget her jeg ikke ved?"
Farmor: "nej da. Vi to skal bare have en hyggelig aften"
Mig: "det er længe siden det bare har været dig og mig"
Farmor: "lige mine ord" smiler hun.

Efter en åh så dejlig aftensmad sidder jeg nu på mit værelse med min computer på skødet. Jeg ved jeg skal være sammen med min farmor... Men jeg har hørt min computer bibbe så mange gange inde fra mit værelse, at jeg blev nød til at tjekke det.
Bide lydene er fra facebook, og det er Anthon der har skrevet. Var han ikke syg? Never mind.
Anthon: ~Hej (dit navn) du må seriøst skynde dig over på skolen. Nu tak~
Anthon: ~kan du skynde dig lidt mere?~
Anthon: ~please kom nu~
Anthon: ~HALLO FINDES JEG STADIG I DIN VERDEN~

Han plejer virkelig ikke at haste sådan, der må være noget galt. Jeg skynder mig hen til mit skab og finde min jakke. Sætter mit hår op i en rodet knold, og tager min mobil i hånden. Jeg løber ud til gangen og tager min sko på.
Mig: "jeg bliver nød til at gå! Fortæller det senere! Vi ses" råber jeg inden jeg er ude af døren.
Jeg løber og løber alt hvad jeg kan, heldigvis er der ikke mere end 5 minutter til skole.
Gade lygterne er forlængst tændt, og det drypper forsigtigt ned fra skyerne.
Da skolen kommer til syne, løber jeg endnu hurtigere end før. Jeg får øje på Anthon der sidder foran skolens indgang.
Jeg løber og løber så meget jeg kan hen til Anthon.
Mig: "Anthon? Hvad sker der?" Siger jeg med en virkelig forpustet stemme.
Anthon kigger op på mig. Jeg kan tydeligt se at han græder, også selvom det er mørkt. Jeg sætter mig ned ved siden af ham med en arm over ham.
Anthon: "hun er væk..."
Mig: "hvem snakker du om? Hvem er væk?"
Anthon: "asta.. Asta er løbet væk.."
Mig: "Asta? Som i Asta din lillesøster?"
Anthon nikker og tager hænderne op til ansigtet
Mig: "ved du hvorfor?"
Anthon: "hun lagde en seddel på mit skrivebord.."
Mig: "og hvad stod der i det?"
Anthon: "hun er træt af sit liv.."
Mig: "stod der andet?"
Anthon: "hun er fucking blevet mobbet. Sådan nogle fuck hoveder. Nogle fra ottende klasse har drillet med jeg var hendes storebror"
Mig: "Wauw.. Sikke nogle fuck hoveder"
Anthon: "jeg siger dig, jeg sparker dem i nosserne"
Mig: "men hvorfor fordi du er hendes storebror?"
Anthon: "de synes Thor og jeg, synger som lort"
Mig: "men hvorfor går det så ud over Asta?"
Anthon: "jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg er verdens dårligste storebror!"
Mig: "det må du ikke sige. Det er jo ikke din skyld?"
Anthon rejser sig op og kigger seriøst på mig, mens tårerne triller ned af kinderne på ham. Hans søster må være et ømt punkt.
Anthon: "forstår du det ikke? Jeg skrev til 'dig', fordi jeg troede du forstod det! Det gør du åbentbart ikke! Så lad mig skære det ud i pap. MIN SØSTER BLIVER MOBBET, PGA MIG. OKAY? MIG"
Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, han er virkelig sur. Og ked af det..
Jeg rejser mig forsigtigt op og ligger armene om ham, i et stort kram. For jeg forstår ham jo godt. Men synes ikke han skal bebrejde ham selv. Han er jo bare en dreng der har det sjovt? Det er ottende klasserne der er nogle idioter. De forstår det jo ikke? Jeg kunne godt slå dem alle sammen nu.. De har gjordt Anthon ked af det? De har gjort min Anthon ked af det..
Anthon: "tak.." Hvisker han.
Mig: "intet problem"
Anthon: "jeg skulle ikke have råbt.."
Mig: "jeg forstår dig godt. Det er okay"
Anthon: "undskyld.."
Mig: "seriøst det er okay. Men fortæl mig, hvorfor tog du over på skolen?"
Anthon: "jeg kan ikke lede efter Asta derhjemme. Der ved jeg jo godt hun ikke er"
Mig: "så du tror hun er på skolen?"
Anthon: "jeg har ingen ide om hvor hun er"
Mig: "jeg tror måske jeg ved hvor"
Anthon: "kender du min søster bedre end jeg vidste?"
Mig: "neeeej, men jeg ved hvor 'jeg' ville gå hen hvis jeg var ked af det"
Anthon: "hvor? Fortæl det"
Mig: "følg med"
Jeg rækker min hånd frem, i håb om han ligger sin i min, og går med mig. Og det er også det der sker.
Vi går ud af skolens gråd, og ud på fortovet. Jeg har ingen ide om han ved hvor vi skal hen. Men jeg ved det. Thor.
Anthon: "hvor skal vi hen?"
Mig: "kig frem"
Jeg rækker min hånd ud og peger hen på Thor's hus.
Anthon: "hvad skal vi hos Thor?"
Mig: "jeg ved tilfældigvis at han har en søster, som din søster er gode venner med"
Anthon: "men hvorfor skulle hun lige præcis være hos hende? Hun har jo andre veninder.."
Mig: "Farlov mennekser er gode at tale med"
Anthon: "bedre end sin bror?"
Mig: "ville du gå til din søster hvis du havde problemer, der handler om din søster?"
Anthon: "måske ikke.."
Mig: "præcis. Værsågod at bank på" siger jeg og stopper op.
Anthon går frem mod døren og banker på. Kort tid efter åbner døren, og det er Thor der åbner.
Thor: "Hey, hvad sker der her?" Smiler han.
Anthon siger intet, så jeg må jo føre ordet.
Mig: "er Asta her?"
Thor: "øh, det ved jeg ikke. Er alting okay?"
Mig: "Asta er stukket af"
Thor: "det er løgn. Kom ind"
Vi kommer ind af døren, og Thor fører os hen til Krista's dør.
Thor: "jeg kan ikke høre hun har en på besøg"
Mig: "luk nu bare op"
Thor banker få gange på døren, før han går ind.
Jeg kigger hurtigt værelset igennem, og ser kun Krista siddende i sengen.
Thor: "er Asta her?"
Krista: "nej, hun er lige gået"
Anthon: "ved du hvor hen?"
Krista: "hjem til sig selv"
Mig: "er du sikker på det?"
Krista: "ja. Hun var ked af den måde hun havde gået fra sin bror på"
Anthon: "åh Gud" er det sidste han siger, før han spænder væk fra værelset og ud af Thor's hus.
Jeg løber efter ham, men han er nogle meter foran. God hvor er han egentlig hurtigt.
Da jeg endelig kan se Anthon's hus, sætter jeg farten op. Anthon løber ind i huset og råber efter Asta.
Da jeg kommer ind er han stoppet med at råbe, og er ikke til at finde.
Mig: "Anthon? Asta?"
Jeg går rundt i huset, men kan ingen se. Jeg når til Anthon's værelse og kigger ind.
Og der står Anthon, med sine arme rundt om Asta.

-

Holy molly, hvor er jeg ked af jeg ikke har opdateret i hundrede år. Der sker bare så meget fortiden. Skolen er på mandag.. 7. Klasse, yes :V Jeg håber i alle har haft en skøn ferie! Det har jeg ihvertfald❤️ Det skal siges at bogen snart slutter. Og jeg tror ikke jeg skriver en 2'er, da jeg er lidt træt af at skrive om lige præcis Anthon og Thor. Ikke fordi jeg ikke er fan mere! Jeg vil bare gerne prøve noget nyt. Så hvis nu jeg laver en ny bog. Der ikke omhandler bois. Ville i så stadig læse den? Please svar❤️
-Husk at skriv hvad du synes om kapitlet?👇😘